Enlig mor på SU har ingen penge til Black Friday: Igen straffes min datter

Det er en ekstra hård tid for de danskere, der lever af offentlige ydelser. Det er snart jul, og i dag går folk med penge forbrugs-amok. Men er det en straf?

Tror du vi kan få julehjælp? Sådan spørger en enlig mor i dag i en mail til nationen! Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp samler nemlig ind til julehjælp for 12. gang. Se hvordan du kan søge - eller støtte - nedenfor. Arkivfoto: Lasse Kofoed
Tror du vi kan få julehjælp? Sådan spørger en enlig mor i dag i en mail til nationen! Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp samler nemlig ind til julehjælp for 12. gang. Se hvordan du kan søge - eller støtte - nedenfor. Arkivfoto: Lasse Kofoed

- Kan slet ikke mærke julen.

- End en julekalender er der blevet råd til.

- Ingen penge til Black Friday heller.

- Igen straffes min datter.

11.275 har søgt om julehjælp
Sådan lyder det i en mail, der tikkede ind til nationen! her kl. 9.05 fredag morgen. Afsenderen - som er enlig mor på SU - er en af de 11.275 danskere, der lige nu har ansøgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets årlige juleindsamling til fattige danske børn.

Og hendes desperate mail er et bevis på, at mens de allerfleste danskere i dag er optaget af gode tilbud og svartider på web-butikker, så er der en gruppe, der ikke har penge til at være med. For selv om det går godt for dansk økonomi, så har det ikke den store effekt på de børnefamilier, som står på bunden af det danske velfærdssamfund.

Ligeså mange fattige børn som i 2009
Antallet af fattige børn i Danmark er nu oppe på knap 44.000 børn ifølge en frisk analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 44.000 fattige børn er et meget højt antal, som ligger på linje med antallet af fattige børn i 2009, hvor de gamle fattigdomsydelser stadig var gældende, og hvor finanskrisen for alvor ramte det danske samfund, og generalsekretær Klaus Nørlem, Dansk Folkehjælp, er ikke overrasket over at antallet af ansøgere til julehjælp stiger.

- Der er en stor gruppe mennesker og familier i Danmark, som ikke er med, selvom det går bedre for Danmark. Vi har oplevet en stigning både i antallet af henvendelser til julehjælp, ligesom vi oplever flere ansøgere, som opfylder de ansøgningskriterier, som Dansk Folkehjælp arbejder med.

Håber mange vil støtte - sidste år søgte 14.280 om hjælp
- Det understreger desværre, at fattigdom blandt børnefamilier bare bliver ved med at stige, og det betyder desværre, at vi igen i år sætter endnu en rekord.

- Vi håber derfor, at rigtig mange virksomheder og private vil støtte op om vores julehjælp til netop disse familier, siger Klaus Nørlem, og den enlige mor, der sendte sin mail afsted kl 9.05, krydser fingre for, at hun er en af dem, der kommer i betragtning, når der skal udvælges modtagere.

Sidste år søgte 14.280 enlige forsørgere om julehjælp, der var penge til 9540.

Søg eller støt Julehjælp
Hvis du selv eller nogen du kender, har brug for julehjælp, så kan du søge her. Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakken, der har en værdi af 1500 kr: Et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster. Der blev åbnet for ansøgninger i torsdags, og mere end 11000 enlige forsørgere har allerede søgt. Der er er frist d. 30. november.

Du kan støtte indsamlingen ved at sende SMS, mobilepay eller bank.

SMS

JULEGAVE til 1999
og støt med 150 kr.

Mobilepay

51 81 11 12

Bank

mærk JULEGAVE
Reg.nr.: 5301
Konto nr. 0 333 666

668 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere