Enlig mor: Pisseligeglad med penge

Marianne Nørgaard ville gerne vise, hun kunne jonglere med hus, have, familie og karriere, men hun gik ned med stress. I dag har hun 3500-4500 kr i rådighedsbeløb om måneden, og tænker kun på at hendes børn trives.

Marianne Nørgaard er ligeglad med penge, så længe børnene ikke mangler noget.

For seks år siden var hun et helt andet sted i sit liv. Et sted med hus, have, mand, børn og i gang med uddannelse.

Men selvom det på overfladen lignede så mange andres dagligdag og så pænt og lovende ud, så har Marianne Nørgaard det på mange måder langt bedre nu, hvor hun som enlig mor til to og sygemeldt på ubestemt tid med sygdommen fibromyalgi står i en ganske anderledes situation.

Marianne Nørgaard er meget bevidst om sine prioriteter i livet, og den vigtigste af dem fortæller hun om her. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Marianne Nørgaard er meget bevidst om sine prioriteter i livet, og den vigtigste af dem fortæller hun om her. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Børn skal have den bedst mulige hverdag
- Jeg er pisse ligeglad med penge, prestige og status, så længe vi har mad på bordet og børnene ikke mangler noget. Mine børns trivsel er det vigtigste for mig.

- De skal være omgivet af stabilitet, og de skal ikke føle, de mangler noget i forhold til andre børn, og når de ikke gør det, er jeg glad, siger Marianne Nørgaard og fortsætter engageret:

- De får ikke altid, hvad de peger på, men er der noget, de virkelig godt kunne tænke sig i form af ting eller oplevelser, så forsøger jeg altid at opfylde deres ønske. Det kan kræve lidt hjælp fra netværket eller planlægning og tålmodighed, men det tager jeg gerne med for at glæde dem og give dem den bedst mulige hverdag.

Datteren Natalie i baggrunden på billedvæggen som lille. Hun er 13 år nu og går på kostskole. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Datteren Natalie i baggrunden på billedvæggen som lille. Hun er 13 år nu og går på kostskole. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Fik stress, blev skilt og så kom sygdommen
Marianne Nørgaards egen hverdag tog et skarpt sving for den førnævnte håndfuld år siden, da hun inden for en kort periode gik ned med stress og ophævede forholdet til børnenes far - eller rettere otte-årige Benjamins far. Storesøster Natalies far havde Marianne kun et kort forhold til, inden hun for 13 år siden fødte sin datter, der nu går på kostskole.

- Oven i stress og bruddet med Benjamins far kom min sygdom, og jeg måtte stoppe, da jeg var lidt over midtvejs med mit HF-studie, fortæller den 35-årige kvinde, som således har måttet skrue på et par af de store knapper i tilværelsen i en ung alder.

Håber på førtidspension
Mens Benjamins far stadig bor i huset i sydjyske Bredsten, som familien delte indtil for seks år siden, er Marianne Nørgaards base den gamle brugs på landevejen ved landsbyen Gadbjerg midt i mellem Billund og Give. Der er ro, marker så langt øjet rækker og langt til nogle af naboerne, og hun nyder at have hele 130 kvadratmeter som sin base og, ikke mindst, indramning for børnene.

- Benjamin er hos sin far hver anden uge, og jeg ser kun Natalie hveranden weekend i øjeblikket. Hun er på kostskole i Ringe på Fyn, fortæller Marianne, der netop har fået bevilget stå-støtte-stol, kørestol og rengøring hver 14. dag af Vejle Kommune.

Håber på førtidspension
I øjeblikket er hun i arbejdsprøvning to timer om ugen på et bibliotek for at finde ud af, hvad hun eventuelt kan magte jobmæssigt i fremtiden. Selv er hun dog overbevist om, at karriere- og uddannelsesræset er kørt fra hende, og hun håber, at hendes aktuelle ressourceydelse veksles til en førtidspension.

Marianne Nørgaard tager gerne i eksempelvis Givskud Zoo med børnene, men så sker det med madpakke hjemme fra, så hun undgår udgifter til slik, is og sodavand. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Marianne Nørgaard tager gerne i eksempelvis Givskud Zoo med børnene, men så sker det med madpakke hjemme fra, så hun undgår udgifter til slik, is og sodavand. Foto: Tim Kildeborg Jensen

- Så får jeg vished, og så kan jeg forhåbentlig gøre gavn med frivilligt arbejde, siger hun og tilføjer, at privatøkonomien er stram, men dog bedre, end da hun var på kontanthjælp.

- Vi har mellem 3500 og 4500 kroner i rådighedsbeløb om måneden. Det er, hvad der er tilbage, når der lagt til side til konfirmation, bilreparation og børneopsparing. Jeg har altid været god til at håndtere min økonomi og tænke frem..

Føles som fuldtidsjob - med overarbejde
Inden stress, sygdom og skilsmisse førte til den markante livsforandring var Marianne Nørgaard et aktivt menneske i mere end én forstand, og hun dyrkede både håndbold og fodbold som ung. Nu, hvor hun med sin begrænsede fysiske formåen og børnenes jævnlige fravær har megen alenetid, bruger hun en del tid på computerspillet 'World of Warcraft'.

Når børnene ikke er hjemme, bruger Marianne megen tid på computerspillet 'World of Warcraft'. - Jeg lever mig meget ind i det og skal nogle gange gøre mig umage for at kombinere spillet med virkeligheden, siger hun. Foto: Tim Kildeborg Jensen
Når børnene ikke er hjemme, bruger Marianne megen tid på computerspillet 'World of Warcraft'. - Jeg lever mig meget ind i det og skal nogle gange gøre mig umage for at kombinere spillet med virkeligheden, siger hun. Foto: Tim Kildeborg Jensen

Hjælpen gør nytte
- Nogle gange bruger jeg så meget tid og energi på det, at det føles som at have et fuldtidsjob med overarbejde. Det giver mig også meget rent socialt, fordi jeg næsten altid spiller med andre, fortæller Marianne Nørgaard om sin store hobby, der dog ikke har en så fremtrædende plads, når børnene er hjemme.

Julen 2021 bliver uden børnene, som skal være hos deres respektive fædre. Alligevel gør en julehjælpspakke fra Dansk Folkehjælp en stor forskel i budgettet for Marianne Nørgaard, der fejrer juleaften hos sin mors mands datter.

- Jeg har tidligere søgt og fået julehjælp flere gange, og hvis det som i år er sådan, at børnene ikke er hjemme, gør hjælpen alligevel nytte, fordi jeg så kan lægge lidt mere til side fra mit eget budget til opsparing, fortæller den økonomisk bevidste mor, der for børnenes skyld finder julepynten frem, selvom huset ved Bredsten Landevej til tider kun har hende og hunden Chacha som beboere i den mørke, men forventningsfulde tid.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kort om fibromyalgi

Fibromyalgi er en kronisk eller såkaldt 'generaliseret' smertetilstand i kroppen, der er defineret ud fra en række fysiske symptomer. Det er en reumatologisk sygdom, der er kendetegnet ved smerter i musklerne, træthed og nedsat fysisk udholdenhed.

Det er symptomer, der påvirker alle sider af hverdagslivet og som kan give begrænsninger i forhold til livskvalitet, familie og arbejdsliv.

Læs mere om symptomer ved fibromyalgi

Neurobiologisk forskning har påvist en overfølsomhed og forandringer i centralnervesystemet som mulige sygdomsmekanismer.

De seneste 20 år er der kommet større viden om fibromyalgi, men de præcise årsager til sygdommen og sygdomsprocessen er stadig uafklarede.

Fibromylagi kan ikke helbredes, da årsagerne til sygdommen stadig er forholdsvis ukendte.

Forskning tyder på, at behandlingstilgang, som inddrager både de fysiske, psykologiske, følelsesmæssige og sociale aspekter af smertetilstanden giver det bedste resultat.

Kilde: Gigtforeningen

 

 

 

 

Sådan kan du støtte

Vil du give et bidrag til Julehjælp 2021, kan du gøre følgende:

1) Støt direkte her:

2) Send 'julegave' til 1999 og støt med 150 kr.

3) Send et valgfrit beløb via MobilePay til 13221.

4) Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave'.

Det får de heldige ansøgere få i Julehjælp

(Der er 16.791 ansøgere, og p.t. penge til at hjælpe 10.375 af dem.)

Julehjælp 2020 har en samlet værdi af 1800 kr. pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi af 800 kr.

1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi af 1000 kr.

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.