Fattigdom i DK: Aldrig har så mange søgt julehjælp

Ansøgningerne vælter stadig ind hos Dansk Folkehjælp til årets julehjælp, hvor der er ansøgningsfrist i dag den 1. december

Morten Petersen bor sammen med sin datter Emilie på 11 år til leje i et faldefærdigt bindingsværkshus i den nordfynske landsby Særslev. De søger også Julehjælp. (Foto: Ernst Van Norde)
Morten Petersen bor sammen med sin datter Emilie på 11 år til leje i et faldefærdigt bindingsværkshus i den nordfynske landsby Særslev. De søger også Julehjælp. (Foto: Ernst Van Norde)

Hos Dansk Folkehjælp har man allerede før ansøgningsfristen i dag udløber, optalt i gennemsnit samme antal ansøgninger som sidste år til organisationens lokalafdelinger og på organisationens hovedkontor.

20 procent flere søger i år
Og med afsæt i tidligere års erfaringer anslår dansk Folkehjælp, der sammen med Ekstra Bladet på seks år er blevet landets største formidler af julehjælp, at der i år modtages op mod 20 % flere godkendte ansøgninger, sammenlignet med sidste år. Generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, er ikke overrasket:

Se også: Julehjælp: De andre piger i skolen driller fattig pige

- Nej, det er ikke overraskende at vi igen i år ser flere ansøgere til julehjælp.

- Flere analyser viser at gruppen af socialt udsatte danskere på overførselsindkomster vokser og derfor er der også flere, som har brug for en håndsrækning her i julen.

Dansk Folkehjælp har modtaget mere end 13.000 henvendelser i år og af dem forventer organisationen at sidde med lige under 7. - 8.000 godkendte ansøgninger, når tallene er gjort op de næste dage.

Se også: Fattigjul: Ingen varmt vand - 11-årig bader hos venner

Mange vil gå forgæves
Dansk Folkehjælp står nu overfor en stor udfordring. Alt i alt betyder det, at indsamlingen skal nå et økonomisk resultat på knap 12 millioner kroner for at kunne hjælp alle godkendte ansøgere. Til sammenligning blev der i 2013 indsamlet 7 millioner kroner, og organisationen kunne uddele julehjælp til godt og vel 5.000 fattige familier.

Se også: Julehjælp: En drink til de fattige børn

Håb om endnu bedre indsamling
Trods det store ansøgningstal håber Dansk Folkehjælps generelsekretær på stor opbakning til årets julehjælpsindsamling. En undersøgelse foretaget af Megafon for Dansk Folkehjælp i sidste måned viser nemlig, at flere danskere ønsker at give et økonomisk bidrag til en af de mange juleindsamlinger, som gennemføres i Danmark.

- Julehjælpsindsamlingen er fuldkommen finansieret af private bidrag og støtte fra virksomheder, og derfor er vi selvfølgelig særdeles glade for, at undersøgelsen viser, at fire ud af ti danskere udtrykker opbakning til juleindsamlinger i Danmark.

Flere vil nemlig gerne hjælpe
- Jeg mener også, at undersøgelsen giver indtryk af, at flere danskere har fået øjnene op for, at der er en stigende gruppe af danskere, som lever i fattigdom herhjemme.

- Vi har forstået nødvendigheden af at give familierne en håndsrækning – særligt børnene, som oplever det største afsavn ved højtiderne. For dem kan 50 eller 150 kroner gøre en stor forskel, siger generalsekretær Klaus Nørlem.