Fattigjul: Stjal juletræ fra plejehjem

Dorthe Thiemer har aldrig haft et varmt forhold til julen, som intet fyldte i hendes egen barndom. Men med sine to sønner har hun taget højtiden til sig som voksen - og derfor har hun søgt julehjælp

Dorthe Thiemer havde ikke en barndom med megen fokus på jul, men sådan er det ikke for hendes to drenge, Mads på 15 og Alf på 11 år, der ikke var hjemme, da Ekstra Bladet besøgte familien. Foto: Ernst van Norde
Dorthe Thiemer havde ikke en barndom med megen fokus på jul, men sådan er det ikke for hendes to drenge, Mads på 15 og Alf på 11 år, der ikke var hjemme, da Ekstra Bladet besøgte familien. Foto: Ernst van Norde

Vi er i slutningen af 90´erne. Dorthe Thiemer er 12-13 år gammel og bor, som den efternøler, hun er til sine to ældre brødre, alene hos sin alkoholiserede mor i Horsens.

Dorthe er vant til at være meget alene, fordi hendes mor ofte er på værtshus. Således også denne dag, da telefonen ringer, og den ene af hendes brødre fortæller, at han kommer hjem og holder jul hos sin mor og lillesøster.

Dorthes mor døde i en alder af 61 år i september i fjor som følge af hjertestop. Moderen havde inden sin død lidt af lungesygdommen KOL i en årrække. Foto: Ernst van Norde
Dorthes mor døde i en alder af 61 år i september i fjor som følge af hjertestop. Moderen havde inden sin død lidt af lungesygdommen KOL i en årrække. Foto: Ernst van Norde

Stjal juletræ fra plejehjem
- Jeg løb hen til et plejehjem ikke langt fra, hvor vi boede, og stjal et af de juletræer, de havde stillet op foran indgangen. Julen havde ikke høj prioritet i vores hjem, men jeg ville jo gerne gøre det så godt som muligt nu, hvor min ene storebror kom hjem.

- Så der stod et juletræ i stuen, da min mor kom tilbage fra værtshuset, fortæller Dorthe Thiemer med et af de smil, der hurtigt kan stivne. For selvom hun kan grine med det ene øje over barndomsmindet som voksen, så kan hun også græde med det andet øje.

- Det er blandt andet derfor, jeg aldrig har fået et varmt forhold til julen. Det er forfærdeligt at tænke på, at nogen børn kan føle sig tvunget til at gøre sådan noget, men jeg håber selvfølgelig ikke, det er tilfældet for nogen i dag, siger den 35-årige, enlige mor til sønnerne Mads på 15 og Alf på 11 år.

3000 kr pr måned - 100 kr pr dag
Dorthe Thiemer har ingen uddannelse udover folkeskolen og har været på kontanthjælp, siden hun var 18 år. Hun kan ikke passe et job i mere end højst et par måneder, inden hun må trække stikket med angst, stress eller depression. Hun har derfor lært at tage en dag ad gangen og leve det nøjsomme liv uden plads til store, bekostelige armbevægelser.

- Det er så nemt, jeg har lært mig selv, at jeg helst ikke må bruge mere end 100 kroner pr dag, siger hun med henvisning til sit rådighedsbeløb på 3000 kroner om måneden, når alle faste udgifter er betalt.

200 på Lotto blev for meget
Med ar på sjælen fra en barndom, der ikke kun satte sig negative spor i julen, glæder Dorthe Thiemer sig ekstra meget over, at hun har et godt forhold til sønnernes far, og at hun nyder godt af, at de i perioder kan være hos en aflastningsfamilie.

- Mads er på efterskole og Alf bor hos mig, når han ikke er hos sin far eller aflastningsfamilien, fortæller Dorthe Thiemer, der så til gengæld ofte er sammen med sin kæreste i sine alene-perioder.

Mens uddannelse og arbejde af de førnævnte grunde ikke har fyldt meget i hendes tilværelse, så har glæden ved at have bidraget til at have to 'harmoniske og velopdragne' sønner været det vigtigste for Dorthe Thiemer.

- Mere luft i økonomien, lød det prompte svar, da Ekstra Bladet spurgte Dorthe Thiemer til hendes fremtidsdrømme. Foto: Ernst van Norde
- Mere luft i økonomien, lød det prompte svar, da Ekstra Bladet spurgte Dorthe Thiemer til hendes fremtidsdrømme. Foto: Ernst van Norde

Kaffe, smøger og chokolade
- Medmindre jeg kan blive førtidspensioneret, har jeg ingen planer om at tage en uddannelse, og et arbejde kan jeg ikke klare i længere tid, så mit fokus er på glæden ved at have to dejlige drenge, siger Dorthe Thiemer, der helt automatisk har lært at leve nøjsomt ved eksempelvis at have lært sig 100 kroner pr dag-strategien.

- Mine laster er for meget kaffe og chokolade, og så ville jeg gerne spare udgiften til cigaretter, men jeg faldt i igen, da min mor døde for lidt over et år siden, fortæller hun og tilføjer, at hun senest har droppet at spille lotto for 200 kroner om måneden.

- Det dækker jo udgifterne til mad i fire dage.

150 kroner på tøj
Udtryk som at sætte 'tæring efter næring' behøver ingen således at minde om i Dorthe Thiemers nærvær, og den relativt unge kvinde beklager sig heller ikke over, at budgettet til tøj, sminke og byture er småt og nærmest ubetydeligt i den daglige 100 kroners-karrusel.

- Jeg brugte senest 150 kroner i en genbrugsbutik, og jeg har ingen problemer med at takke nej, når veninderne vil have mig med i byen. Sådan er det bare for det meste for mig, og sådan har det altid været, forklarer Dorthe Thiemer med et skuldertræk.

Dorthe har ikke haft kontakt med sin far i mange år, og hun har heller ikke noget at gøre med sin øvrige familie, bortset fra sønnerne. - Jeg klarer mig fint med min kæreste, et par gode veninder og selvfølgelig mine børn, siger hun. Foto: Ernst van Norde
Dorthe har ikke haft kontakt med sin far i mange år, og hun har heller ikke noget at gøre med sin øvrige familie, bortset fra sønnerne. - Jeg klarer mig fint med min kæreste, et par gode veninder og selvfølgelig mine børn, siger hun. Foto: Ernst van Norde

Ingen jul uden Julehjælp
Den stramme økonomi - og til tider to sultne drengemunde at mætte - har lært hende at handle ind på en måde, så der altid er reserver i fryseren i den 80 kvadratmeter store lejlighed i centrum af Horsens, hvor juleaften skal fejres med kæresten og de to sønner.

- Uden julehjælpspakken fra Dansk Folkehjælp ville jeg ganske enkelt ikke have råd til at holde en ordentlig jul for drengene, så ja, det gør en afgørende forskel for os, at vi nu i flere år har kunnet række ud efter den hjælp, siger Dorthe Thiemer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Senest på ferie som otte-årig

Mens Dorthe Thiemer glæder sig over, at sønnernes far og aflastningsfamilien jævnligt inviterer Mads og Alf med på ferie og udflugter, så har hun vænnet sig til, at sådanne fornøjelser er ikke-eksisterende i hendes liv.

- Jeg har været uden for Danmark én gang i mit liv, da jeg var på ferie i Italien som otte-årig, fortæller Dorthe Thiemer og skynder sig at tilføje, at det ikke er noget, hun spekulerer på eller har det dårligt med.

Hun erkender dog, at hun ind i mellem drømmer sig til ét, bestemt sted, som hun opdagede i et fascinerede tv-dokumentarprogram for år tilbage.

- Det var nok derfor, jeg så længe spillede lotto. Jeg håbede, at jeg ville vinde nok til, at vi kunne tage på ferie i Syditalien, hvor jeg meget gerne vil opleve Pompej og Napoli og området deromkring, siger Dorthe Thiemer.

Sådan kan du støtte
Vil du give et bidrag til Julehjælp 2021, kan du gøre følgende:

1) Støt direkte her:

2) Send 'julegave' til 1999 og støt med 150 kr.

3) Send et valgfrit beløb via MobilePay til 13221.

4) Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave'.

Det kan de heldige ansøgere få i Julehjælp (der er 15069 ansøgere, og p.t. penge til at hjælpe 10404 af dem)

Julehjælp 2020 har en samlet værdi af kr. 1500 pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi à 500 kr.

1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi à 1000 kr.

 

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.