Annonce:
Annonce:

Fra overhalingsbane til nødspor

Fire diskusprolapser og risikoen for at ende i en kørestol fik lastvognchauffør Brian Jensen til slå bremsen i, men det har store omkostninger

Siden Brian er kommet på førtidspension, har han haft svært ved at få råd til julen.

Annonce:
Følg nationen!

Han levede i mere end en forstand et liv i overhalingsbanen med årlige indtægter på mere end 800.000 kroner og lange lastvognture - og arbejdsuger - til Polen, Tyskland, Italien og andre steder, så da Brian Jensen 1. december 2021 var blevet tildelt førtidspension, var der på én gang lettelse, bekymring, sorg, glæde og tomhed i hans tanker.

- Det glædelige var og er først og fremmest, at jeg har fået meget mere tid til min søn. Det er en daglig glæde, som jeg ofte fokuserer på, når andre tanker presser sig på, siger den 44-årige østjyde, da vi besøger ham og hans 15-årige søn i Hammershøj i den lille families mere end 200 kvadratmeter store, lejede hus ved den trafikerede hovedgade, der er med til at forbinde Viborg og Randers mod henholdsvis vest og øst.

Brian Jensens 15-årige søn, Jesper, får som så mange andre unge en del tid til at gå foran computeren, men han bruger også masser af tid med sin far, når de samler og sælger opkøbte scootere. Foto Ernst van Norde
Brian Jensens 15-årige søn, Jesper, får som så mange andre unge en del tid til at gå foran computeren, men han bruger også masser af tid med sin far, når de samler og sælger opkøbte scootere. Foto Ernst van Norde

Annonce:

Brian Jensen kørte som oftest langt mod syd, da han var lastvognchauffør, men fire diskusprolapser kom i vejen, og nu er rådighedsbeløbet hver måned på kun 2600 kroner, inklusiv børnepenge, når alle de faste udgifter er betalt.

- Efter den første diskusprolaps var jeg på arbejde få måneder senere, anden gang trænede jeg den væk, men ved de sidste to, var det desværre ikke længere muligt, og det nager en mand som mig, der har arbejdet, siden jeg var 13 år, siger Brian Jensen med henvisning til, at han i de første mange år af sit arbejdsliv var landmand.

Lettelse er også en del af den mentale gryderet, der har fyldt Brian Jensen i det seneste, omvæltende år, hvor han har skullet forlige sig med en ganske anden og meget langsommere tilværelse med smertestillende medicin og dage, hvor han bare er nødt til at slappe af og lave ingen ting.

- Nu er der gået præcist et år, og jeg kæmper da stadig med en vis tomhed og sorg ind i mellem over, at jeg ikke længere kan, hvad jeg kunne, erkender han.

Annonce:

Måtte sælge hus og veteranbiler
Brian Jensen tænker især på det faktum, at han ikke længere yder noget til samfundet, men kun får noget i form af sin førtidspension.

- Jeg har betalt enhver sit og klaret mig selv, siden jeg var teenager, så det er selvfølgelig noget af en omvæltning nu at være afhængig af andre.

Med rygproblemerne fulgte ikke bare en psykisk og fysisk nedtur, men også en økonomisk deroute, der kort fortalt endte med, at Brian Jensen måtte sælge sit hus, som han selv havde totalt renoveret, og oven i sine to veteranbiler. Alligevel stod der et minus på 300.000 kroner på bundlinien, da han og sønnen, som har boet hos ham, siden han blev skilt fra drengens mor, da han var et år gammel, flyttede ind i deres lejede hus til 5.500 om måneden, plus forbrug.

Brian Jensen var på et tidspunkt oppe på at skulle tage 17 piller om dagen, da smerterne som følge af flere diskusprolaps var værst. Han er stadig smerteplaget og plaget af de psykiske følger af pludselig at skulle leve i et helt andet gear, end han har været vant til. Foto Ernst van Norde
Brian Jensen var på et tidspunkt oppe på at skulle tage 17 piller om dagen, da smerterne som følge af flere diskusprolaps var værst. Han er stadig smerteplaget og plaget af de psykiske følger af pludselig at skulle leve i et helt andet gear, end han har været vant til. Foto Ernst van Norde

Hans mor og syv år ældre bror har været en stor støtte i den svære tid.

Annonce:

- Min bror har været med til samtlige møder med læger og sagsbehandlere, og jeg har haft mærkbar glæde ved at sige ja tak til psykologbehandling, fortæller Brian Jensen, der har en kæreste, som han dog ikke bor sammen med.

- Selvom det måske ville være nemt at sætte sig hen i et hjørne og have ondt af sig selv, så er det slet ikke min vej frem. Jeg kan ikke bare give op og gå til i selvmedlidenhed, og jeg har jo stadig så mange gode ting i mit liv.

Fra en time til en dag
De hastigt stigende priser på både energi og dagligvarer har kun gjort den økonomiske omvæltning endnu voldsommere, så selvom det at bede om en hjælpende julehånd i form af en pakke fra Dansk Folkehjælp heller ikke føltes nem og ubesværet, så er der ikke en flig af undskyldning eller såret stolthed at spore i den tidligere landmand og lastbilchauffør.

Annonce:

- Hvis det er det, der skal til for, at min søn og jeg får en bedre jul, så må det være sådan. Jeg har da været ramt på min stolthed, men blandt andet psykologbehandlingerne hjalp mig til at indse, at der intet tabu er i at erkende sin egen svære situation og bede om hjælp.

- Min økonomiske situation og de galopperende energi- og dagligvarepriser har fået mig til at tænke mig grundigt om både i forhold til energiforbrug og indkøb, siger Brian Jensen. Foto Ernst van Norde
- Min økonomiske situation og de galopperende energi- og dagligvarepriser har fået mig til at tænke mig grundigt om både i forhold til energiforbrug og indkøb, siger Brian Jensen. Foto Ernst van Norde

Trods den drastiske mentale, fysiske og økonomiske omvæltning, så har Brian Jensen lige så stille fundet andre små og store glæder i livet.

- Jeg elsker at samle på Lego, og jeg har, når jeg kan holde til det, stor glæde ved at hjælpe min søn med at købe gamle scootere og samle dem og sælge dem videre.

- Så må jeg generelt leve med, at aktiviteter, der før tog en time, måske tager en hel dag nu. Bare det at jeg stadig kan foretage mig noget ind i mellem betyder alt for mig, siger Brian Jensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Har dansk spiontjeneste ofret sin mand?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: