Annonce:
Annonce:

Janni: Det ændrede alt

Janni Ree kan ikke bære tanken om, at nogle børn ikke kan få en rigtig jul med gaver og and. Bed om hjælp lyder hendes opfordring til økonomisk trængte forældre - for hun ved, hvor meget en julehjælps-pakke kan ændre

Janni Ree har pyntet op til jul i køkkenet på Vedbæklund. Privatfoto
Janni Ree har pyntet op til jul i køkkenet på Vedbæklund. Privatfoto
Annonce:
Følg nationen!

Julefreden er ved at sænke sig over Vedbæklund, hvor Janni og Karsten Ree bor.

Køkkenet er sirligt og hyggeligt pyntet op til højtiden, som 52-årige Janni Ree holder så meget af.

Parret skal holde jul hjemme i år, og selvom de også har kunnet mærke de stigende priser på alt fra smør og kød til lys i lamperne, så bliver det på de fleste måder jul, helt som Ree-familien kender det.

- I modsætning til mange andre kommer vi ikke til at mærke julen på økonomien. Vi kommer til at gøre og spise det samme som vi plejer, men vi har dog valgt at skære lidt ned på gaverne, siger Janni Ree til Ekstra Bladet.

Symbolsk gave
Det er kun parrets børn og børnebørn, der får gaver.

Annonce:

- Og så giver Karsten og jeg en symbolsk gave til hinanden. Det bliver ikke noget stort. De øvrige voksne i familien får ikke gaver i år. I stedet laver vi en lille pakkeleg i juledage, hvor alle skal komme med en lille ting. Så på den måde sparer vi lidt, siger hun.

Janni Ree er bedstemor til fire drenge. Karsten Ree har også en flok børnebørn. Privatfoto
Janni Ree er bedstemor til fire drenge. Karsten Ree har også en flok børnebørn. Privatfoto

Janni Ree er meget bevidst om, at julen i år er svær for mange.

- Det går mig meget på, at der sidder enlige, der ikke har råd til at holde jul for deres børn. Det gør mig så ondt. Jeg har aldrig prøvet det der med, at der ikke var råd til jul med juleaften og julegaver, da jeg var barn.

- Jeg har haft en privilegeret barndom, hvor jeg ikke har prøvet at mangle noget, siger hun og fortsætter.

Julehjælp ændrede alt
- Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være som barn at komme op i skolen og fortælle, at der ikke en gang har været råd til et stykke and eller en lille gave til jul, siger Janni Ree, der har nogen helt tæt på sig, der har været så presset på pengene, at det har været nødvendigt at søge julehjælp.

Annonce:

- Det betød alt for den enlige mor, der ikke havde råd til at give sine børn en god jul.

- Det ændrede alt for hende - og især hendes børn - at hun fik den hjælp, siger Janni Ree og kommer med en opfordring.

- Med den verdenskrise, vi har lige nu, må økonomi ikke være et tabu. Vi skal tale om det, og man skal række hånden ud og bede om den hjælp, man kan få. Om ikke andet så for børnenes skyld. De kan jo ikke forstå, at de ikke kan få en jul som de plejer, siger hun.

Rystet: Stakkels dyr
Det er ikke kun de børn, der går en økonomisk trængt jul i møde, som Janni Ree tænker ekstra på i disse uger. Dyrenes ve og vel ligger hende meget på sinde, og mange hund, katte og kaniner mærker krisen og inflationen.

Annonce:

- Det ligger mig meget nær at tænke på dyrene på internaterne. Jeg er så rystet over, hvor mange der er tvunget til at aflevere deres dyr, fordi de, sådan som tiderne er, ikke har råd til mad og dyrlæge til dem.

- Det er meget voldsomt for tiden, hvor mange dyr, der bliver afleveret. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan man kan gå af med sit kæledyr. Det er frygteligt, at folk er så pressede økonomisk, siger hun.

Ikke råd mere: Smider katte ud

1800 kr

Den samlede værdi af julehjælpen til de enkelte familier er igen i år 1800 kr.

Hjælpepakken består af en kolonialvarekurv eller et gavekort til Rema 1000 til en værdi af 800 kr. samt et gavekort til en værdi af 1000 kr. til køb af julegaver til børnene.

Du kan støtte her
www.folkehjaelp.dk

Mobilepay til 13 221

Bankoverførsel (reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave').

Alle donationer går ubeskåret til Julehjælp.

Dansk Folkehjælps Julehjælp har Ekstra Bladet som mediepartner og leveres i tæt samarbejde med Elgiganten, Rema 1000, Sportmaster og sendentanke.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Læs mere

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: