Mange mener, at man bør hjælpe fattige familier i julen. Nogle mener endda, at det er julens bud at hjælpe, fordi julen er hjerternes fest eller sådan noget.

Det lyder da også umiddelbart fint nok alt sammen, men det er det bare ikke. Folk, der hjælper fattige, er nemlig slet ikke interesserede i at hjælpe.

Det, de ønsker, er at fremstå som gode mennesker (bedre end os andre) på de sociale medier, eller den dejlige følelse, man får indeni af at hjælpe nogen.

Selv kristne, der hjælper af religiøse grunde, har ikke hjælpen i sig selv som formål, men derimod deres egen sjæls frelse.

Uanset om man er troende eller ej, er det egoistisk og dybt usmageligt at bruge de fattige på den måde, det er faktisk ulækkert. Hvis du stadig overvejer at hjælpe en fattig familie i julen, kan følgende ti bud forhåbentlig få dig på bedre tanker.

1. Der findes slet ikke rigtige fattige i Danmark. Vi har ingen hungersnød og udsultede børn som i Afrika. Vores ’fattige’ er fede af at spise for mange pomfritter, de er grimme, voldelige og går i grimt tøj.

Det eneste, ’fattige’ i Danmark mangler, er penge til luksusvarer, som ingen i virkeligheden har brug for.

Selvfølgelig vil ’fattige’ børn gerne have den nyeste iPhone eller FIFA-spil, men hvornår blev det en menneskeret at eje den slags?

2. I Danmark har vi verdens højeste skattetryk, som vi bruger til at finansiere vores enorme velfærdssystem, der netop sikrer, at vi ingen rigtige fattige har. At betale flere penge er i virkeligheden en ekstra-skat.

3. Hvis man ikke har et job eller et sted at bo i Danmark, så sørger kommunen for det.

Alt er gratis i Danmark: Hospitaler, folkeskoler, selv universiteter, hvor folk kan tage lange og, for samfundet, fuldstændig nyttesløse akademiske uddannelser, ja, vi betaler endda folk for at gøre det. ’Fattige’ i Danmark kan ikke påstå, at de ikke har fået chancen.

4. Der er jobs til alle i Danmark. Alene i ældreplejen er der tusindevis af jobs, men dem orker de ’fattige’ ikke tage.

Hvis man er ’fattig’, fordi man føler sig for fin eller er for doven til at arbejde, er det så ikke rimeligt, at man har lidt mindre mere end dem, der knokler løs fra morgen til aften?

Skal folk belønnes (af folk, der knokler) for intet at foretage sig? Det er jo den omvendte verden.

5. Hvis du alligevel giver penge til de ’fattige’ i julen, kan du ikke være sikker på, at pengene går til værdigt trængende (hvis den slags overhoved findes i Danmark). Der er faktisk stor risiko for, at den ’fattige’ viser sig at være en racistisk, voldelig alkoholiker, der slår sine børn.

6. Men hvad så med børnene i de voldelige og alkoholiske familier, de har jo ikke gjort noget?

Det er rigtigt, faktisk lever 15 procent af alle børn i Danmark i familier med alvorligt alkoholmisbrug, men tror du virkelig selv på, at pengene vil blive brugt på lækker mad og gaver til børnene?

Tror du, at en voldelig alkoholiker pludselig vil bruge hele dagen på lave lækker sovs og stege økologiske ænder?

Tror du, at voldelige og alkoholiske forældre vil pakke gaver sirligt ind med krøllede bånd og små sedler med navne og hjerter på? Er det ikke langt mere sandsynligt, at de vil bruge alle pengene på sprut til sig selv, og at din ’gave’ blot vil føre til mere elendighed og flere tørre tæsk?

7. Når man hjælper en ’fattig’, fratager man den ’fattige’ muligheden for at tage ansvar for sit eget liv, og det er ikke bare tarveligt, men inhumant på den måde at stjæle det eneste, der kan redde de ’fattige’ fra ’fattigdom’ i det lange løb.

8. Hvad nu hvis man hjælper ’fattige’ børn, hvis forældre er psykisk eller fysisk syge og derfor ikke kan arbejde?

Mere end 20 procent af alle børn lever i familier med alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, men er det virkelig penge, de familier har brug for?

Bliver en deprimeret mor mindre deprimeret af, at hendes søn får en iPhone? Nej, selvfølgelig gør hun ikke det.

9. Min erfaring siger mig, at man ikke kan stole på svage og pressede mennesker. En fyr, der er på nippet til at blive fyret, vil forsøge at stjæle dit arbejde og bagtale dig til ledelsen. På samme måde er det med ’fattige’.

Hvis du inviterer ’fattige’ hjem, kan du være sikker på, at de ville ’takke’ dig ved at stjæle fra dig.

De fattige vil ikke græde af glæde og kaste sig til jorden og kysse dine fødder i taknemmelighed over din hjælp.

Faktisk kan de slet ikke lide dig, fordi de kan fornemme, at din hjælp i virkeligheden er en ydmygelse, en umyndiggørelse af dem, hvis hemmelige formål er at få dig til at se godt ud.

10. De ’fattige’ ved slet ikke, hvad jul er. De kender ikke til den søde juletid med familien; duften af gran og nelliker. At hive de ’fattige’ ind i lyset for så at forvise dem igen virker ondt. Som at invitere dem ind i sit prægtige og smukke hjem for derefter at sende dem på gaden, nu misundelige over alt det, de ikke har.

Alle os, der kan se frem til en dejlig jul med familien, har gjort os fortjent til den. Ferie med familien, maden, som vi forbereder sammen, julesangene og dansen om juletræet, inden børnene åbner deres gaver, er jo netop grunden til, at vi slider og slæber hele året. Skal vi virkelig skamme os i denne glade tid?

Forestil dig ved et julemirakel af en art, at du donerer nogle penge, og pengene faktisk går til en gave til et barn fra en rigtig fattig familie. Forestil dig, hvordan dette barn, unaturligt stor for sin alder, flår papiret af pakken med sine grådige fingre, så papirstykkerne ligger ud over det hele som fjer fra en due, der bliver fortæret af en rovfugl.

Gaven er en iPhone 11, altså ikke den nyeste. Skuffelsen lyser ud af barnets små, stikkende øjne. Med et skrig skubber han vredt telefonen fra sig med sine beskidte fødder, hvorefter han stormer ud af stuen og smækker med døren.

Selvom der er krise, kunne de fleste af os nok nemt donere hundrede kroner, måske endda to hundrede, uden at det ville betyde noget som helst, måske ville vi endda slet ikke opdage det, men det handler ikke om penge, men om principper.

Det handler om ikke at forfalde til kvalm selvgodhed, som Jesus gjorde det, da han under stor bevågenhed påstod at dø for vores synder, så alt derefter skulle handle om ham.

Glem de fattige, og køb i stedet en ekstra gave til dine børn, som du elsker, og som elsker dig, eller køb en ekstra stor gave til dig selv. Ja, gør det, det har du fortjent, sådan som du har slidt hele året.

Med ønsker om en glædelig jul til dig og din familie

Kaspar Colling Nielsen

Læs også:

Julenovelle: Flæskestegstyven

Julenovelle: Risengrød hver dag