Annonce:
Annonce:

Julenovelle: Risengrød hver dag

Forfatteren Hanne Viemose skriver den anden af i alt tre noveller om fattigdom i forbindelse med Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælps årlige indsamlingEn novelle af Hanne Viemose

Hallo, lille ven, hallo, du må ikke være herinde. Illustration: Eigil Norton Pedersen
Hallo, lille ven, hallo, du må ikke være herinde. Illustration: Eigil Norton Pedersen
Annonce:
Følg nationen!

Jeg kan høre det for mig, hun siger det hele tiden, og hun taler alt for meget, især taler hun for meget med folk, hun ikke kender. Og nu er hun altså stukket af, eller:

løbet i forvejen.

Hun løb i forvejen, da Sebbi smed Skidt-Kit ud af vognen igen. Igenigenigen smed han den.

Vi var lige kommet igennem svingdøren til centret, og en mand bamlede ind i mig, da jeg bøjede mig ned for at samle op: Hallo der!

Som om det ikke var ham, der burde undskylde sådan at brase ind i mig med hele sit underliv, jeg kunne nærmest mærke hans pik svirpe mig i ansigtet.

Jeg ville have sagt noget hallo-selv-agtigt, hvis ikke Nena nu benede afsted ud og ind imellem benene på folk foran os, afsted mod juleudstillingen og nissemor fra sidste år.

Der var en nissemor på størrelse med et barn.

Den kunne dreje hovedet fra side til side, røre i grøden med en mekanisk arm.

Annonce:

Der var et helvedes postyr, hver eneste gang vi havde været i Lidl og skulle forbi udstillingen. Nena ville ikke gå fra den forbaskede nissemor, talte om den hele vejen hjem og igen når hun skulle sove.

Nissemoar, jeg vil ha’ nissemoar.

Vi skal i Lidl og købe bleer og mælk, så til juleudstillingen, videre op og få en børnebolle i bageren ved Føtex.

’Til at gå med, mens I handler,’ som det hedder, men vi går bare, for vi ska’ ikke ha andet end mælk og bleer, og det køber vi i Lidl.

Børnebollerne deler vi på hjemvejen. Så er bunden lagt, mens vi venter på grøden.

Og Nena, hun er helt sikkert ikke løbet i Lidl, nu hvor hun ved, at nissemor er kommet.

Hun mangler en rigtig mor, er der nogle gange en stemme inden i mig, der siger.

Når jeg sidder og ammer Sebbi, og hun forsøger at kravle op på mig, borer sit hoved ind mod mit skød, som ville hun krybe derind igen, hvis hun kunne.

Når jeg skifter ham, så står hun der og nærmest gnider sig op ad mit ben, forsøger at skaffe sig adgang til min krop på en eller anden vis.

Annonce:

Hun mangler en rigtig mor, siger stemmen.

Men det er jo for fanden ikke mig, der mangler. Det er ikke mig, der ikke er her!

Far er syg, punktum.

Ikke noget snak om angst og tjald og paranoia

– Hvornår kommer far?

– Far kommer, når han får bli’r rask.

Det er længe siden, jeg har sagt det. Det er længe siden, hun har spurgt.

Har vi nu vænnet os til det? At vi bare er os tre. Og Skidt-Kit og Snøffel selvfølgelig.

Nogle gange ville jeg ønske, det var mig, der var syg, og at det var mig, der var den, der ikke kunne gøre for det.

– Tro mig, du ville ikke ønske, det var dig, der var syg, siger Celina på jobcentret en dag, hvor jeg er særlig skravlet og kommer til at sige noget af det der, jeg godt ved, jeg ikke skal sige.

– Nå, men det kort er ligesom også trukket.

– Nemlig, og så er resten af spillet dit, og hvad spiller du så, spø’r hun udfordrende.

Annonce:

– Jeg er bare så forbandet træt, siger jeg og er lige ved at give mig til at tude. Jeg orker ikke den her kamp.

– Det bli’r man af økonomisk stress, siger hun så lidt mildere. – Man bli’r hjerneskadet. vi er sgu nødt til at finde et job til dig.

– …

– Vi finder noget. Søg som en maniac, så trækker jeg i nogle tråde. Vi finder en praktikplads til dig om ikke andet.

Jeg tror, jeg er heldig med Celina. Hun har selv været der, siger hun. Hun har også været ude at skide. Been there (hvor end det er), siger hun.

Jeg forstår bare ikke, hvordan hun forestiller sig, der skal være plads til et job i mit liv.

Dagene buldrer jo afsted som et godstog med alt det såkaldt basale, alt det, der åbenbart ikke regnes for arbejde: bleer, mad, rengøring, tøjvask, indkøb, klæde ungerne af og på i et væk, i bad, putte. Rydde op vaske op.

Indtil god nat.

Og god nat, det er det, der er håbet hver eneste aften.

Annonce:

At søvnen vil tage mig, før alle de djævle af tanker og følelser kommer myldrende med hele deres show:

Forskruede selvbilleder af mig selv som monster, hidsig og deform, væltende omkring, sindssyge mænd på gaden med dobbelte ansigter og pludseligt trukne knive,

alt det, der kommer buldrende, når man ligger der forsvarsløs i søvnens grænseland, og så migrænen, der smyger sig ind og omkring, til alting hyler og hviner, og jeg tænker NU! Nu sprænges mit hoved. Men det gør det aldrig, det bli’r bare ved og ved, og jeg kan ikke tænke andet end STOP! Hvor er der en knap, en bremse at hive i? Stop toget, jeg vil af. Stop den her helvedes karrusel.

– Vi ska’ bare sørge for at holde os på den rigtige side af stregen, siger Celina.

– Du vil ikke være syg, du vil ikke ind i det system, det lover jeg dig. Hvis du tror, det er slemt her hos mig, så …

Og så sagde hun det med maden.

– Lad mig gætte. Du køber sgu nok ikke friske grøntsager hver dag.

– …

Annonce:

– Det snittehelvede der, det er ikke lige os, er det?

– …

Jeg spidsede ører, havde på fornemmelsen, at hun havde et af sine skarpere øjeblikke:

– Hør her, det er sgu ikke så vigtigt, hvad de får: en dåse bønner, en skål ris, tomatsuppe på dåse, det vigtige er, at du forstår: Dagens varme måltid er trylledrikken! Det er her, din superkraft ligger. Husk det!

Og pludselig gav det hele mening, jeg blev grebet af en sjælden energi. Øjnede en mulighed for at nå ind til Nena.

Og så var det, vi startede med risengrøden.

Vi er tre fire ni dele procent nisse, eller hvordan det nu var. Det er sådan, det er blevet i Nenas mund. Hun stråler, når hun siger det, så man skulle tro, hun faktisk var en nisse eller i hvert fald noget overnaturligt. Mit lysende barn.

Nu er det mig, der er nissemor. Hver aften. Men hvorfor f… er hun så stukket af nu?

Annonce:

Vi drejer om hjørnet ved Fona, mens det plager mig, hvordan hun altid taler med fremmede, fortæller løs om sig selv helt uden forbehold. Nogle gange tænker jeg: Det næste, hun siger, er: Vil du være min mor, jeg mangler en mor, til den fremmede dame, der nu giver hende så omsorgsfulde øjne, nysgerrige ører:

– Hej. Jeg hedder Nena fem år, jeg spiser risengrød hver dag, for jeg er tre fire ni procentdel nisse.

– …

– Men jeg skal ikke sige det til de andre i børnehaven, for de spiser ikke risengrød hver dag, og så bli’r de bare misundelige og synes, det er snyd, men det er det ikke, det er, fordi vi er tre fire ni procentdel med nisserne, og så skal man ha risengrød hver dag i december, det står i nissernes lov, det siger min mor, ellers bli’r det ikke en god jul for alle børnene.

– Siger din mor det?

– Ja, vi får risengrød hver dag, for vi er tre fire ni med nisserne

Der er tykt af mennesker omkring udstillingen på pladsen mellem Føtex, Fona, Bestseller og Matas.

Annonce:

Det er som forventet det samme som sidste år: et bakket landskab i en slags gummi: gummitræer og en gummistald med nogle gummikøer og udenfor en gumminissefamilie, hvor gumminissemor altså står og rører i en skål gummigrød. Den samme bevægelse, rundt og rundt og rundt og rundt, som om hun var debil. Nissemor med alzheimers. Der står hun,

og dér …

Sebbi og jeg får øje på hende samtidig: Nena!

Der står hun . Med strålende ansigt helt op i gumminissemor. Hun er krøbet ind under afspærringen, ind i udstillingen, og nu står hun der i sin lilla flyverdragt ti cm fra nissemor.

En mand i uniform forcerer et gummilam på vej hen imod hende: Hallo, lille ven, hallo, du må ikke være herinde.

Men Nena hverken ser eller hører, efter alt at dømme befinder hun sig i en dyb telepatisk kontakt med gumminissemor.

De er præcis lige høje i år, Nena og nissemor.

Eller faktisk, når jeg ser nærmere efter, er Nena så ikke en lille smule højere, en til to centimeter højere end nissemor?

Julenovelle: Flæskestegstyven

1800 kr

Den samlede værdi af julehjælpen til de enkelte familier er igen i år 1800 kr.

Hjælpepakken består af en kolonialvarekurv eller et gavekort til Rema 1000 til en værdi af 800 kr. samt et gavekort til en værdi af 1000 kr. til køb af julegaver til børnene.

Du kan støtte her
www.folkehjaelp.dk

Mobilepay til 13 221

Bankoverførsel (reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave').

Alle donationer går ubeskåret til Julehjælp.

Dansk Folkehjælps Julehjælp har Ekstra Bladet som mediepartner og leveres i tæt samarbejde med Elgiganten, Rema 1000, Sportmaster og sendentanke.dk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: