Kæmpepres

Erhvervspaneler i øst og vest - og ikke mindst i København og Aarhus - er toptunede til at sætte indsamlingsrekord, så mindst 30.000 børn fra fattige familier kan få en jul med gaver og god mad

På Rådhuspladsen er stemningen presset - der skal samles mere end 30 millioner ind, hvis alle ansøgere skal have julehjælp. Foto: Jonas Olufson
På Rådhuspladsen er stemningen presset - der skal samles mere end 30 millioner ind, hvis alle ansøgere skal have julehjælp. Foto: Jonas Olufson

Opdatering kl. 13.18
OBS: Live-udsendelsen er slut.

Du kan støtte Julehjælp på MobilePay til 13221eller SMS JULEGAVE TIL 1999 og støt med 150 kr.

De kæmper alle for den samme sag, og de kan alle som én efterfølgende sige med god samvittighed, at de har været en form for moderne julemand, når indsamlingsresultatet er kendt, og klokken lyder for en times hektisk ringen rundt til deres netværk.

 

Fuld speed fra kl. 12 i dag
Kulminationen på den 14 år gamle tradition, hvor Dansk Folkehjælp i samarbejde med Ekstra Bladet kanaliserer midler fra nogle af dem, der i forvejen har nok, til mange af dem, som ikke har råd til at holde jul, udfolder sig ved middagstid onsdag.

Holdkaptajn for det store erhvervspanel i Aarhus Anders René Jensen fra Rema 1000 mener, det burde være en 'børneret' at få en god, tryg jul med gaver og lækker mad. Foto: Ernst van Norde
Holdkaptajn for det store erhvervspanel i Aarhus Anders René Jensen fra Rema 1000 mener, det burde være en 'børneret' at få en god, tryg jul med gaver og lækker mad. Foto: Ernst van Norde

Øst og vest - hvem indsamler mest?
Her vil erhvervspaneler i øst og vest sætte fuld speed på landsindsamlingen, så det i sig selv bliver en konkurrence at nå at indsamle mere end 'modstanderne' i den anden landsdel.

- Man må meget gerne kalde mig julemand i den her sammenhæng, smiler Anders René Jensen, der er indkøbs- og marketingsdirektør i Rema 1000 og holdkaptajn for erhvervspanelet i vest for fjerde år i træk.

Han fortsætter:

- Det er jo i en god sags tjeneste, så jeg synes ikke, man kan kalde det barnligt at gå op i konkurrenceelementet.

- Når dette element er med, yder man som regel 10 procent mere, og jo flere mennesker vi kan hjælpe, jo bedre.

20 i Aarhus vs. 30 i København
Anders René Jensen står i spidsen for et panel med 20 deltagere fra forskellige virksomheder i Mediebyen på havnen i Aarhus, hvor Ekstra Bladets provinsredaktion har base sammen med Jyllands-Posten.

Holdkaptajnen for erhvervspanelet i øst, administrerende direktør i Elgiganten Peder Stedal, har også i en længere årrække været rorgænger for indsatsen i øst, der udfolder sig på Rådhuspladsen i København, hvor Ekstra Bladet har sin hovedredaktion.

Forberedelserne er afgørende
Peder Stedal mønstrer dog i antal et noget større hold end de 20 fra vest med sine 30 kampberedte erhvervsfolk parate til at lade telefonerne gløde.

Netop parathed er vigtig, når panelerne foran snurrende live-kameraer transmitterer den hektiske, timelange rundringning fra klokken 12 til 13 på eb.dk. Anders René Jensen lægger heller ikke skjul på, at han og flere medarbejdere hos Rema 1000 har brugt en del tid og energi på at være knivskarpe til startskuddet ved middagstid onsdag.

Erhvervspanelet i øst var som følge af coronasituationen henvist til Tivoli Hotel- og Congresscenter i fjor. Foto: Emil Agerskov
Erhvervspanelet i øst var som følge af coronasituationen henvist til Tivoli Hotel- og Congresscenter i fjor. Foto: Emil Agerskov

- Vi gør et stort forarbejde. Både via indsamling ude i vores butikker og ved at aktivere vores netværk. Dorte Damsø (marketingkoodinator i Rema 1000, red.) samler så trådene, og vi holder et møde inden panelernes rundringning, hvor vi aftaler, hvem der skal ringe til hvem, forklarer Anders René Jensen og tilføjer, at uden disse forberedelser ville det være umuligt at samle så mange penge ind på så kort tid.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Øst-kaptajn: Måneders forberedelser

Kaptajn-kollegaen for erhvervspanelet i øst, Peder Stedal, nikker genkendende til Anders René Jensens pointe om, at et godt forarbejde er altafgørende for et fornuftigt indsamlingsresultat.

- Vi begynder allerede i efteråret med at kontakte vores netværk og samarbejdspartnere, og fra 1. november kan kunderne i vores varehuse give donationer.

- Hvis vi ikke gjorde disse ting, ville vi ikke nå i nærheden af de resultater, vi har opnået igennem årene, siger Peder Stedal.

Indpisker og holdkaptajn for erhvervspanelet i øst, Elgigantens Peder Stedal, kunne i 2020 glæde sig over, at øst vandt over vest, mens det omvendte var tilfældet året før i 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan
Indpisker og holdkaptajn for erhvervspanelet i øst, Elgigantens Peder Stedal, kunne i 2020 glæde sig over, at øst vandt over vest, mens det omvendte var tilfældet året før i 2019. Foto: Tariq Mikkel Khan

Med knap en halv snes års erfaringer - heraf de seneste otte som holdkaptajn -  ved han alt om, hvordan indsamlingen håndteres både i den hektiske ringetime og i månederne inden. Og han værdsætter både de små og større donationer, fordi de på hver sin måde skaber tilfredshed og glæde både hos indsamlerne og i sidste ende modtagerne af julehjælp.

- Mange bække små er et udtryk for, at mange mennesker har hjertet på rette sted. De større donationer på 10.000-25.000 og nogle gange på 50.000 og 100.000 kroner varmer selvfølgelig også, fordi vi ved, at de for alvor rykker noget, siger Peder Stedal.

Elgiganten har ifølge Peder Stedal aldrig lavet målinger på, hvorvidt engagementet i julehjælpskampagnen giver mersalg eller goodwill på andre måder for virksomheden.

- Vores engagement er motiveret af værdien i at kunne hjælpe børn i familier, hvor pengene er små. Jo bedre barndom, jo større succes senere i livet, siger Peder Stedal.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Kort om julehjælp

Det første år - i 2007 - indsamlede Dansk Folkehjælp i samarbejde med Ekstra Bladet penge ind, så 430 familier kunne få hjælp.

Siden har vi sat en række rekorder, og det kulminerede sidste år, hvor vi indsamlede 18.7 millioner kroner. Det betød, at vi kunne hjælpe 14.401 familier.

I år har et stigende antal familier søgt om julehjælp. Vi nærmede os inden fristens udløb ved midnat tirsdag 16.500 ansøgere. Skal vi hjælpe alle kræver det, at vi indsamler op imod 30 millioner kroner. Det når vi næppe i år, men jo tættere på, jo bedre.  

Som tallene også afslører, er der et stigende antal familier, der søger om julehjælp. Vi hjælper enlige forsørgere på overførselsindkomst, og alle familier er visiteret og godkendt af kommunerne.

Det er ikke kun de omtalte erhvervspaneler i Aarhus og København, som samler penge ind. En lang række paneler rundt omkring i landet sidder også klar fra klokken 12 og yder deres vigtige bidrag til slutresultatet.

13.395.392,50 kroner blev indsamlet på blot en time, da Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet sammen med en række kampklare erhvervspaneler landet rundt samlede ind til årets Julehjælp i 2020.

 

 

 

 

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.