Martin har overskud: Må være flovt ikke at have penge til sine børns julegaver

Han vil gerne gøre det lidt sjovt at samle penge ind til julehjælp til for resoursesvage enlige forsørgere som ikke har råd til at holde jul. Så hvis du donerer 100 kr, løber han 10 kilometer.

- Grunden til jeg 'løber ind' til julehjælpen er, at jeg kunne forstille mig hvor flovt en enlig forsøger må have det, ikke at kunne give sine børn den gode jul.

- Og at børnene må føle må sig udenfor i børnehaven, skolen osv., når de ikke rigtig kan lege med på at have haft en god jul med gaver til og kan fortælle ens venner om ens dejlige jul.

Giv ham 10 kr - så løber han en 1 kilometer
Sådan skriver Martin K, der lige nu samler penge ind til Dansk Folkehjælps og Ekstrabladets store julehjælpsindsamling ved at løbe 1 kilometer for hver for hver 10 kroner, der bliver samlet ind.



Var selv på Børnenes Kontor for at hente julehjælp
Martin er allerede - som du kan se - nået op på 1220 kr. Det betyder altså, at han skal løbe 120 kilometer. Og det 'sjove' er, at han gør det med glæde, for han har selv prøvet at være i en situation, hvor julehjælp gjorde hele forskellen på en god og mindre god jul.

Du kan sende Martin ud og løbe, hvis du donerer penge til julehjælpen her.

- Jeg har selv som skilsmissebarn da jeg var mindre følt det lidt på egen hånd hvor min søstre og min arbejdesløse, samt syge mor, ikke har haft råd til
jul.
- Været forbi Børnenes kontor for at hente min mors julehjælp.
- Selv har jeg nok været heldig eller priviligeret, da jeg boede hos mig far og dermed haft jul på en mere skøn, hyggelig måde med gaver og samvær mv.

Gik ned med depression og blev ligeglad og tyk
- Senere hen mistede jeg så min mor til kræften af tidlig alder, som tog hårdt på mig. Fik stor skyldfølelse og gik ned med flaget med  depression og blev ligeglad med mig selv med overvægtig til følge...
- En dag tog jeg skeen i anden hånd og begyndte at løbe, det ene tog hurtigt det andet, og fik skabt et stort netværk med nye løbevenner.
- Og i dag har det betydet jeg får rige (løbe)oplevelser, løber både Marathons, Ultraløb samt Trail løb herhjemme og udenlands.

Vejede 125 - i dag viser vægten 83
- Jeg er gået fra 125kg til 83kg og fra 'Depression til Motivation'. I min fritid laver løbe events / races for andre.
- Derfor kombinerer jeg dette, ved at lave min passion til fordel for andre, der har det svært og mangler overskud, skriver Martin, og Ekstra Bladet lover at følge med i indsamlingen.

Hvis du selv eller nogen du kender, har brug for julehjælp, så kan du søge her. Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakken, der har en værdi af 1500 kr: Et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster. Der blev åbnet for ansøgninger i går, og mere end 2500 har allerede søgt. Der er er frist d. 30. november.

Du kan også støtte Martins jule-løb eller løbe-jul her - og du kan støtte indsamlingen ved at sende SMS, mobilepay eller bank.

 

SMS

JULEGAVE til 1999
og støt med 150 kr.

Mobilepay

51 81 11 12

Bank

mærk JULEGAVE
Reg.nr.: 5301
Konto nr. 0 333 666

1 af 2 
2 af 2 
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere