På cirka en time lykkedes det de to erhvervspaneler i København og Jylland at samle over 11 mio. kr. ind til julehjælp til danske underprivilegerede børn. Det er 12. år i træk, at der samles ind til dette formål, og det sker i et samarbejde mellem Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet.
Den imponerede kæmperekord blev eksakt på hele 11.171.184 kr.
Det er 12. år i træk, at de to erhvervspaneler fra øst og vest i Ekstra Bladet-regi dyster om at være bedst til at samle ind til Dansk Folkehjælp og dermed de fattige børn.
Hver gavepakke til de fattige børnefamilier koster 1500 kr., og der kan uddeles en pæn portion julehjælp for de godt 11 mio. kr. Det varmer Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp, der ligesom de foregående år oplever et stadig stigende behov for hjælp.
Fattigdommen i Danmark stiger, selvom der lige nu er rekordlav ledighed og økonomisk vækst. Alligevel oplever en større og større gruppe mennesker i Danmark, at de intet mærker til fremgangen, tværtimod.
Opfordring fra Ekstra Bladet: Donér en procent af dit gavebudget
- Vi har oplevet en stigning både i antallet af henvendelser om julehjælp og i antallet af ansøgere, som opfylder de kriterier, vi arbejder med.
- Det understreger desværre, at fattigdom blandt børnefamilier bare bliver ved med at stige, og det betyder desværre, at vi igen i år sætter endnu en rekord, forklarer Klaus Nørlem.
Som altid kæmper Øst- og Vestholdene om at samle penge ind, og i år var det jyderne, der vandt. De samlede 5.780.651 kr. ind på en time, mens københavnerne 'kun' nåede. 5.390.533 kr.
Men glæden over at have overgået sidste års ellers så flotte indsamlingsresultat med næsten tre mio. kr. gjorde, at konkurrence-mutheden blev holdt i ave.
Klaus Nørlem havde også svært ved at få armene ned.
- Det er helt fantastisk, sagde han - og udtrykte samtidig stor taknemmelighed både på sin organisations og de mange fattige børns vegne.
Skulle slå rekorden: Sidste år var timelønnen 8 millioner
Der har i medierne været skrevet en del om, at det efterhånden er svært at få folk til at ryste op med penge, fordi der er så mange indsamlinger, der alle hver især er gode og burde støttes. Men trætheden blandt giverne i dag var svær at få øje på.
Store og små beløb fløj igennem luften og landede på Dansk Folkehjælps bord.
Rekordmange søger julehjælp: Håber på mange penge
Ekstra Bladets adm. redaktør, Ole Sloth, ringede til sin mor, som fluks donerede 250 kr., og i den anden ende af skalaen hev Arbejdernes Landsbank en check på en mio. kr. op af lommen - og det beløb matchede Elgiganten.
- Hos Arbejdernes Landsbank har vi haft et rigtig godt år, og det vil vi gerne dele. Samtidig tager vi hermed hul på fejringen af bankens 100- års fødselsdag ved at hjælpe de danske børn, siger Peter Froulund, direktør i Arbejdernes Landsbank.
- Den million, som jeg her har med, kommer fra indsamling blandt kunderne i vores 38 butikker, forklarer skipperen på københavnerholdet, direktør i Elgiganten Peder Stedal.
- Kunderne har simpelthen doneret alt fra 25 kr. til 1500, når de har købt varer hos os, og det er foreløbig blevet til en mio. kr. Men jeg er ikke i tvivl om, at det beløb vil vokse, for indsamlingen i vores butikker fortsætter til 21 december, tilføjer han.
Enlig mor på SU har ingen penge til Black Friday: Igen straffes min datter
Sidste år blev der alt i alt samlet 12,4 mio. kr. ind til julehjælp. 14.280 enlige forsørgere søgte om julehjælp, så der var penge til 9540. Hvor det endelige indsamlingsbeløb ender i år, ved vi først, når indsamlingen i Ekstra Bladet slutter 16. december.
Hvis du selv eller nogen, du kender, har brug for julehjælp, så kan du søge her. Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakke, der har en værdi af 1500 kr.: et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster. Der blev åbnet for ansøgninger i torsdags, og mere end 11000 enlige forsørgere har allerede søgt. Der er er frist 30. november.