Pias jul: Far var alkoholiker

SF’s formand voksede selv op i et hjem med fattigdom og behov for julehjælp

– Min far og jeg fik julehjælp, og det var præsten, som var den frelsende engel til jul, fortæller Pia Olsen Dyhr. Foto: Linda Johansen
– Min far og jeg fik julehjælp, og det var præsten, som var den frelsende engel til jul, fortæller Pia Olsen Dyhr. Foto: Linda Johansen

I år er det 14. gang, at Dansk Folkehjælp i samarbejde med Ekstra Bladet samler ind til julehjælp til Danmarks knapt så privilegerede familier, og det er en indsamling, som SF’s formand Pia Olsen Dyhr sætter pris på.

– Jeg er selv vokset op med, at mine forældre blev skilt og min far blev alkoholiker samt førtidspensionist.

- Der var ikke meget at rutte med, så min far fik julehjælp, og det betød alverden, fortæller hun.

 

Sidste år satte julehjælps-indsamlingen rekord. Hele 18,7 mio. kr. blev samlet ind, og det betød, at 14.401 familie fik en julekurv til 1500 kr. heraf var de 1000 kr. gaver til børnene, og de 500 kr. var til julemad. I år er beløbet hævet til 1800 kr.

I 2019 blev der samlet 13,4 mio. kr. ind, så det var et hop på mere end fem mio. kr. Men pengene faldt på et tørt sted, for i kraft af Coronaen var ansøgningerne om hjælp vokset meget, og sådan er det også i år.

Præsten hjalp
– Min far og jeg fik julehjælp, og det var præsten, som var den frelsende engel til jul. Uden den julekurv, som vi fik hvert år, var der ikke blevet nogen jul. Den var et mirakel med and og slik – ting der lå helt uden for vores rækkevidde, fortæller Pia Olsen Dyhr.

Det var tydeligt for den unge Pia, at mange af de andre børn havde mere derhjemme end hun. Foto: Linda Johansen
Det var tydeligt for den unge Pia, at mange af de andre børn havde mere derhjemme end hun. Foto: Linda Johansen

Syv år med julekurv
Hun var 11 år, da forældrene blev skilt. Hun flyttede med faren, og lillebroren blev alene med deres mor.

Og selv om det var i 80’erne og tiderne var anderledes, så var det alligevel tydeligt for Pia, at mange af de andre børn havde mere derhjemme end hun.

– Vores far havde det ikke så godt. Han var ved at gå i hundene på grund af sit drikkeri. Det var svært.

- Men i Vallensbæk, hvor vi boede i noget socialt boligbyggeri, var der en gammeldags præst, som kom på hjemmebesøg, og det var her julehjælpen begyndte.

Pia Olsen Dyhrs far fik julekurv, fra hun var 11 til hun blev 18 år.

Ikke mindst på grund af sine egen opvækst er Pia Olsen Dyhr selv engageret i at gøre en forskel. Det gør hun blandt andet via det forum på Facebook, der hedder ’Næstehjælpere’. Foto: Linda Johansen
Ikke mindst på grund af sine egen opvækst er Pia Olsen Dyhr selv engageret i at gøre en forskel. Det gør hun blandt andet via det forum på Facebook, der hedder ’Næstehjælpere’. Foto: Linda Johansen
 

Ikke skille sig ud
– Det er vigtigt at forstå, at børn har brug for at ligne de andre – også i julen. Og alt det fantastiske, der lå i den julekurv, havde de voksne slet ikke råd til. Men det var jo ikke noget, vi skiltede med.

- Når jeg blev spurgt, hvorfor min far ikke arbejdede, og hvorfor vi var fattige, forklarede jeg bare, at min far havde svær diabetes. Jeg var hurtigt blevet den voksne og ville naturligvis beskytte min far.

Ikke mindst på grund af sine egen opvækst er SF-formanden selv engageret i at gøre en forskel. Det gør hun blandt andet via det forum på Facebook, der hedder ’Næstehjælpere’. her hjælper man dårligt stillede familier med bl.a. mad og tøj.

Pias private hjælp
– Børn føler sig udenfor, hvis de slet ikke kan holde jul eller fødselsdag. De skiller sig ud, hvis de slet ikke kan tale med om de ting, og intet er værre. Julen er en del af vores kultur.

- Det er en festhøjtid, hvor vi gerne skulle være glade og passe på hinanden, fastslår Pia Olsen Dyhr og tilføjer, at hun selv kører forbi et par familier med poser fra supermarkedet i ny og næ.

Sådan kan du støtte
Vil du give et bidrag til Julehjælp 2021, kan du gøre følgende:

1) Støt direkte her:

2) Send 'julegave' til 1999 og støt med 150 kr.

3) Send et valgfrit beløb via MobilePay til 13221.

4) Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave'.

Det får de heldige ansøgere få i Julehjælp

(Der er 16.791 ansøgere, og p.t. penge til at hjælpe 10.375 af dem.)

Julehjælp 2020 har en samlet værdi af 1800 kr. pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi af 800 kr.

1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi af 1000 kr.

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.