Sindssygt: Flygtning får Ditte til at græde

Det vælter ind med hjerter, likes og krammere til flygtning, der donerer 10.000 kr. af sine indefrosne feriepenge til julehjælp

Thuvarakan har doneret alle sine indefrosne feriepenge til velgørende formål - de 10.000 kr. går til fattige danske børns jul. Privatfoto
Thuvarakan har doneret alle sine indefrosne feriepenge til velgørende formål - de 10.000 kr. går til fattige danske børns jul. Privatfoto

- Sindssygt at sådan en artikel får tårer til at løbe ned af mine kinder.

Sådan skriver Ditte B i en af de - hold fast - 736 kommentarer, der foreløbig er skrevet på Ekstrabladets Facebook-profil om den beslutning 38-årige Thuvarakan Kandasamy, der kom til Danmark som flygtning fra Sri Lanka sammen med sine forældre tilbage i 1986, tog, da han havde fået udbetalt sine indefrosne feriepenge.

Thuvarakan har doneret alle sine indefrosne feriepenge til velgørende formål - de 10.000 kr. går til fattige danske børns jul. Privatfoto. Julehjælp Taknemmelig: Flygtning forærer feriepenge til julehjælp

Så dejligt at det ikke kan beskrives
For ikke mindre end 10.000 kroner af feriepengene blev doneret til Dansk Folkehjælp, der i samarbejde med Ekstra Bladet i løbet af de seneste ti år er blevet Danmarks største uddeler af julehjælp til fattige danske børnefamilier. Og Ditte er så langt fra den eneste, der er rørt over gavmildheden:

- Verden er stadig fuld af gode mennesker.

- Just love, skriver Umm T i en anden begejstret kommentar, og Leif J mangler ord - men prøver alligevel med den her kommentar:

- Fantastisk. En familie der giver noget til en del af samfundet der virkelig har brug for hjælp.

- Det er så dejligt, at det ikke kan beskrives, skriver Leif.

4000 likes, hjerter og krammere
Flere end 4000 af Ekstrabladets Facebook-venner har sendt et hjerte, en opadvendt tommeltot eller kramme-emoji afsted til den gavmilde kørelærer, der bor med kone og to børn i Aarhus. Og Cengiz C glæder sig ikke kun over de mange penge, der nu går til julehjælpen:

Dansk Folkehjælp glæder sig også over de 400.000 kr REMAS kunder har doneret, og de 1.500.000 kr El-Gigantens kunder har doneret i år. Foto: Colourbox Julehjælp Vild rekord: Kan holde juleaften for 14,8 millioner

- Hvor er det dejligt og se at Ekstra Bladet deler sådan et smukt indslag, så vi ikke altid høre om de dårlige ting om indvandrere, skriver Cengiz.

Sidste år fik Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp samlet mere end 14 millioner kroner, og mere end 11.000 fattige børnefamilier fik hjælp til en god juleaften.

Thuvarakan håber, at han med sin donation kan inspirere andre, og hvis det er tilfældet, så MobilePay til 13221 eller støt direkte på dette link.