- Sindssygt godt

For Peter Mygind handler julen om samvær og næstekærlighed. Derfor har han en helt særlig juletradition

At kunne glæde andre, er en gave, der varmer i hjertet, siger Peter Mygind, der kalder Ekstra Bladets og Dansk Folkehælps indsamling 'et sindssygt godt' initiativ Foto: LInda Johansen
At kunne glæde andre, er en gave, der varmer i hjertet, siger Peter Mygind, der kalder Ekstra Bladets og Dansk Folkehælps indsamling 'et sindssygt godt' initiativ Foto: LInda Johansen

Peter Mygind er et rigtigt julemenneske. Og med fire generationer under samme tag i hjemmet i Charlottenlund bliver der ikke sparet på julepynt og hygge.

– Efter at have fået børnebørn går vi all in, og det er jo så heldigt, at de forskellige generationer kan byde ind med helt særlige minder fra deres tid, siger den 58-årige skuespiller, der er meget bevidst om, at han og hans familie hører til de heldige, der ikke behøver bekymre sig om, hvorvidt der er råd til steg og gaver.

Og faktisk aldrig har været i den situation.

– Jeg er jo vokset op i Skovshoved, og selv om det dengang langt fra var så fint og dyrt et sted som i dag, kan jeg ikke mindes, at jeg kendte nogen, der havde behov for at få en gratis flæskesteg, siger han, der dog som voksen har stiftet bekendtskab med mange af dem, der har behov for en hjælpende hånd ved juletid, siger Mygind, der har en helt særlig juletradition:

I mange år har han valgt at være en del af Røde Kors’ julearrangement i København.

Rørende
Så for ham starter juleaften med, at han om eftermiddagen underholder og synger for en række familier ved organisationens julearrangement i Codanhus i København.

– Det er meget rørende at være med til. Det handler i høj grad om samvær – noget af det vigtigste i julen. Der er så meget glæde, og der kommer mennesker, som jeg nu har kendt i 10 år. Det er som at mødes med gamle venner den eftermiddag, siger han og kan ikke skjule, at næstekærlighed er en stor del af hans jul.

– Desværre måtte arrangementet aflyses sidste år på grund af corona, så jeg glæder mig virkelig til i år og håber, at det kan gennemføres, siger Mygind og fortæller, at han heller ikke er bleg for at tage sin mor, 87-årige Jytte Abildstrøm, med på scenen.

Se ud over din egen næsetip
– I min familie handler jul ikke mindst om samvær. Og om at kunne se ud over sin egen næsetip – at gøre lidt for andre. At skabe glæde.

– Derfor er jeres indsamling (Ekstra Bladets og Dansk Folkehælps, red.) også et sindssygt godt initiativ. I julen skal vi bruge vores hjerter.

– For mange er julehjælpen altafgørende. Og de fleste af os er så privilegerede, at vi godt kan give lidt. Selv et lille beløb gør en stor forskel.

– At kunne glæde andre er en gave, der gør godt i hjertet siger, siger Peter Mygind, der senere på vinteren vender tilbage på skærmen med en ny omgang af TV2’s krimiserie ’Sommerdahl’, der ikke blot har taget danskerne men også seere i flere europæiske lande med storm.

Ligeledes vil han efter nytår kunne opleves på DR i tredje sæson af Lars von Triers kultserie ’Riget’.

– Jo, det går rigtig godt for mig. Og når det gør det, skal man huske at være ydmyg. Ellers er det dårlig karma, siger han.

Der er lige nu samlet 15.227.207 kr ind til Julehjælpen - det er nok til 9517 små familier. Men16.791 har søgt.

Sådan kan du støtte
Vil du give et bidrag til Julehjælp 2021, kan du gøre følgende:

1) Støt direkte her:

2) Send 'julegave' til 1999 og støt med 150 kr.

3) Send et valgfrit beløb via MobilePay til 13221.

4) Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag 'Julegave'.

Det kan de heldige ansøgere få i Julehjælp (der er 15069 ansøgere, og p.t. penge til at hjælpe 10404 af dem)

Julehjælp 2021 har en samlet værdi af kr. 1800 pr. familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi à 800 kr.

1 x gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi à 1000 kr.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?