Skulle slå rekorden: Sidste år var timelønnen 8 millioner

På én time kunne to erhvervspaneler gøre en kæmpe forskel for tusindvis af danske familier, der ikke har råd til at holde jul. Sidste år blev der samlet mere end 8 millioner kr. ind til fattige danske børn. I år blev det til endnu mere...

Akkurat på falderebet: Her smider Arbejdernes Landsbank lige en million mere i puljen..

Det kan ikke siges mere klart end med disse ord fra generalsekretæren for Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem:

- Konkurrencen mellem øst og vest er selve omdrejningspunktet i vores indsamling og udgør to tredjedele af det samlede resultat, så det siger sig selv, at vi er spændte og håber på et nyt, flot resultat.

Følg indsamlingen live
Startskuddet lød klokken 13, og det er det én af den slags konkurrencer, hvor der kun står vindere tilbage bagefter.

Uanset om erhvervspanelerne i vest- eller østdanmark - om en time, klokken 14 - har samlet flest penge ind til julehjælps-trængende danskere, så vil det være den samlede bundlinie for både øst og vest-indsamlingerne, der tæller, og om få uger kan være med til at gøre den hundedyre højtid en smule lettere at klare økonomisk for tusindvis af enlige forsørgere på overførselsindkomst, som har ansøgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

Søg eller støt Julehjælp

Hvis du selv eller nogen, du kender, har brug for julehjælp, så kan du søge her. Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakke, der har en værdi af 1500 kr: et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster. Der blev åbnet for ansøgninger i torsdags, og mere end 13000 enlige forsørgere har allerede søgt. Der er er frist fredag 30. november.

Du kan støtte indsamlingen ved at sende en SMS, mobilepaye eller lave en bankoverførsel:

SMS

JULEGAVE til 1999
og støt med 150 kr.

Mobilepay

51 81 11 12

Bank

mærk JULEGAVE
Reg.nr.: 5301
Konto nr. 0 333 666

Se også: Rekordmange søger julehjælp: Håber på mange penge

En af 'sværvægterne' i det hidtil ubesejrede øst-erhvervspanel, administrerende direktør hos PensionDanmark Torben Möger Pedersen, glæder sig til en time i overhalingsbanen ved telefonerne.

- Det bliver svært at slå rekorden fra sidste år, men kan vi bare komme i nærheden af det resultat, er det også virkelig godt, siger Torben Möger Pedersen, der deltager i øst-panelet på Ekstra Bladets hovedredaktion på Rådhuspladsen i København for tredje år i træk.

Julehjælp - 1. dec. 2017 - kl. 11:43 Indsamling gik amok: Otte millioner til fattige danske børn på èn time

Troværdig og effektiv
Torben Möger Pedersen og PensionDanmark nåede selv at indsamle 200.000 kroner i fjor. Manden, der står i spidsen for over 700.000 faglærte og ufaglærte danske lønmodtageres pensions-opsparinger i 25.000 private og offentlige virksomheder, kan sagtens finde mening i både at få danskerne til at sørge for at skabe sig økonomisk tryghed i alderdommen og til som nu at uddele julehjælps-pakker til økonomisk trængende og socialt udsatte.

- Vi er også en social bevidst virksomhed, og vi bidrager med glæde til at hjælpe med dette projekt.

Per Hermansen med sønnen Tim på otte år og hunden Futte på et halvt år. Pers mor drak sig ihjel og døde, da han var 18 år, og hans far var syg i mange år, indtil han døde for syv år siden. Foto Tim Kildeborg Jensen Julehjælp - 28. nov. 2018 - kl. 16:10 Rigtige mænd græder nogle gange: Per har seks kroner til tant og fjas om måneden

Torben Möger Pedersen ser intet problem i, at Dansk Folkehjælp ikke er den eneste private hjælpeorganisation, som nu på 12. år i træk i samarbejde med Ekstra Bladet bruger årets største højtid til at appellere til næstekærlighed og gavmildhed.

- Jeg synes, Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladets indsamling er både troværdige og effektive, og jeg har svært ved at finde en mere seriøs hjælpeorganisation end Dansk Folkehjælp med mere end 60 års erfaringer, siger Torben Möger Pedersen, som samtidig henter stor, personlig tilfredsstillelse ved at yde en indsats for en gruppe mennesker, der så mærker den positive forskel, indsamlings-indsatsen har gjort, allerede om tre-fire uger, når juledagene er over os.

Vest større end øst
Torben Möger Pedersen og øst-holdet, som består af panelet i København og yderligere et mindre af slagsen på Lolland-Falster, kommer op imod et historisk stærkt vest-hold med hovedpanel hos Rema 1000 i Horsens og andre vest-paneler i Frederikshavn, Hjørring, Aars, Aalborg og Kolding.

Om det er nok til, at vest slår øst for første gang, vil tiden vise. Generalsekretær hos Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem, der selv deltager i øst-panelet i København, ser med spænding frem mod det timelange indsamlingsræs, som i fjor i sidste øjeblik tippede til en sejr til øst-holdet. Øst og vest nåede tilsammen at indsamle 8.1 millioner kroner, hvilket er rekord. Hele indsamlingen i fjor sluttede med et rekord-resultat på 12.4 millioner kroner.

- Jeg er fortrøstningsfuld og tror, vi kan nærme os rekorderne igen i år takket være så mange gode erhvervsfolk i de forskellige paneler, siger Klaus Nørlem.

***

Jyder med masser af energi

Indtil få sekunder før slutsignalet i fjor var vest-holdet i vinderposition og dermed på vej til at blive de første jyder, der har slået sjællænderne i den årlige, timelange panel-krig om at indsamle flest penge til julehjælpsværdige danskere. Men i allersidste sving modtog øst-holdet et beløb så stort, at der igen kunne jubles over sejren på Ekstra Bladets hovedredaktion på Rådhuspladsen i København.

Anders René Jensen, i midten og flankeret af REMA 1000´s marketingchef John Rosenløwe til venstre og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til højre, er som ved panel-kampen i fjor fyldt med energi forud for det timelange telefon-ræs. Indkøbs- og marketingdirektøren for de 12.500 ansatte i de 325 REMA 1000-butikker i Danmark håber, at vest-holdet kan slå øst-holdet for første gang. Foto Ernst Van Norde
Anders René Jensen, i midten og flankeret af REMA 1000´s marketingchef John Rosenløwe til venstre og Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til højre, er som ved panel-kampen i fjor fyldt med energi forud for det timelange telefon-ræs. Indkøbs- og marketingdirektøren for de 12.500 ansatte i de 325 REMA 1000-butikker i Danmark håber, at vest-holdet kan slå øst-holdet for første gang. Foto Ernst Van Norde
 

- Vi er endnu bedre forberedte i år og endnu mere motiverede, fordi vi tabte i sidste øjeblik sidste år, siger Anders René Jensen, indkøbs- og marketingdirektør hos REMA 1000 i Danmark. Den norsk-ejede discountkædes danske hovedsæde i Horsens indrammer vest-holdets hovedpanel, som det var tilfældet for første gang i fjor, efter at REMA 1000 havde overtaget anfører-rollen fra energiforsyningsselskabet Ewii i Kolding.

- Jeg er stadig imponeret over, at man kan samle så mange penge ind på så kort tid med en så relativ overskuelig indsats. Det giver en masse energi, og det er fedt at kunne bruge denne energi på værdigt trængende, siger Anders René Jensen.

***

Øst-anfører: Det er så rent og klart

Øst-holdets anfører for sjette år i træk, administrerende direktør hos Elgiganten Peder Stedal, lyder som en mand, der er parat til at tage seks år mere, når han begrunder, hvad der driver ham og hans virksomhed til at deltage i netop denne årlige julehjælpsindsamling.

- Vi lægger vores kræfter her, fordi det er Dansk Folkehjælp og Ekstra Bladet kombineret med, at det er så rent og klart, hvad de indsamlede penge bruges til. Gennemsigtigheden er afgørende, tilføjer Peder Stedal, der samtidig glæder sig over, at børn og andre trængende i 'vores eget land' får gavn af indsamlingen.

Peder Stedal er anfører for øst-holdet for sjette år i træk, og det skorter ikke på motivationen hos den administrerende direktør for Elgiganten. Foto Jakob Jørgensen
Peder Stedal er anfører for øst-holdet for sjette år i træk, og det skorter ikke på motivationen hos den administrerende direktør for Elgiganten. Foto Jakob Jørgensen
 

De 2.300 ansatte i de 38 Elgiganten-varehuse rundt omkring i landet har allerede forberedt deres chef på erhvervspanel-konkurrencen med vest-holdet ved at indsamle beløb på 25 kroner eller mere fra de af deres kunder, som har villet støtte det gode formål.

- Det halve arbejde er altid en god forberedelse, og vi er godt forberedte igen i år. Men om det rækker til at slå vest-holdet igen tør jeg ikke sige noget om. Det er heller ikke det vigtigste, for vi kæmper jo alle sammen for den samme sag, siger Peder Stedal.

Søg eller støt Julehjælp
Hvis du selv eller nogen du kender, har brug for julehjælp, så kan du søge her. Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakken, der har en værdi af 1500 kr: Et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster. Der blev åbnet for ansøgninger i torsdags, og mere end 13000 enlige forsørgere har allerede søgt. Der er er frist på fredag d. 30. november.

Du kan støtte indsamlingen ved at sende en SMS, MobilePay'e eller lave en bank-overførsel:

SMS

JULEGAVE til 1999
og støt med 150 kr.

Mobilepay

51 81 11 12

Bank

mærk JULEGAVE
Reg.nr.: 5301
Konto nr. 0 333 666

 

 

 

1 af 4 Dansk Folkehjælp er ifølge administrerende direktør hos PensionDanmark, Torben Möger Pedersen, en troværdig og effektiv hjælpeorganisation. Blandt andet derfor vil han gerne gøre en indsats via sit netværk og bidrage til den årlige julehjælps-indsamling. Foto Mik Eskestad
2 af 4 Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til højre i billedet kan ikke deltage i erhvervspanelernes indsamling i år, men det ændrer ikke ved Anders René Jensens (i midten) ambition om at slå øst-holdet. REMA 1000-chefen ses her ved sidste års indsamling. Foto Ernst Van Norde
3 af 4 
4 af 4 Det kan til tider blive ganske kaotisk, når de to hovedpaneler i øst og vest samler ind. Her er øst-holdets anfører, Elgiganten-chefen Peder Stedal, fotograferet ved sidste års indsamling på Ekstra Bladets hovedredaktion i København. Foto Jakob Jørgensen
72 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere