Søren Papes jule-budskab: Fattigdomsgrænse er noget fis

- Men man skal have et hjerte af sten for ikke at have ondt af børnene, siger den konservative partileder og justitsminister

Papes stuer i en af Viborgs gamle bygninger er fyldt med nisser, broderede julebilleder, tableauer, et juletog og hans mors hjemmelavede keramikjuletræer. Foto: Ernst van Norde
Papes stuer i en af Viborgs gamle bygninger er fyldt med nisser, broderede julebilleder, tableauer, et juletog og hans mors hjemmelavede keramikjuletræer. Foto: Ernst van Norde

At der nu er 44.000 fattige børn – ja måske 10.000 flere – får Søren Pape, konservativ partileder og justitsminister, til at sige fra:

– En fattigdomsgrænse har jeg det lidt svært med, helt ærligt. Det er lidt noget fis.

– Sådan synes jeg ikke, vi skal opgøre fattigdom i Danmark. Jo flere mennesker, der kommer i arbejde, jo hurtigere bliver de andre statistisk fattigere. Jeg synes, det skal handle om, hvad det er for et liv, du kan leve. Hvad du har...

– Men man skal have et hjerte af sten for ikke at synes, det er synd for børnene i de familier. Derfor synes jeg også, det er meget sympatisk, når nogen gør noget med julehjælp. Også lokalt.

– Jeg har det sådan, at børn er uskyldige, uanset om forældrenes situation er selvforskyldt eller ej. Om de bruger deres penge forkert. Eller de bare ikke kan få det til at hænge sammen. Der kan være 100 grunde til at søge julehjælp.

Penge nok
– Du er med til at sidde på pengekassen. Hvad med at poste flere penge i disse familier?

– Det er meget svært. Og selvom der er kontanthjælpsloft, kan du stadig stå med et anseeligt beløb i hånden efter skat, plus hvad du ellers kan få dækket.

– Så det handler også om, hvordan du bruger dine penge. 

– Bag hver familie er der en fortælling. Til nogle af de her familier vil jeg sige helt ærligt: Nu må I simpelthen prioritere anderledes. Og til andre vil jeg sige –det er synd for jer. Jeg vil godt hjælpe jer noget mere. Derfor skal vi også nu være bedre til at tage det enkelte menneske i hånden.

– Efterhånden som vi får flere og flere i arbejde, og reserven, der er tilbage, bliver mindre og mindre, er det jo klart, at du ikke lige kan sige til dem på kontanthjælp: Her er et arbejde – kom i gang i morgen. Det er tit folk, der har flere forskellige problemer. 

– Men vi synes jo alle sammen, at børn skal have en ordentlig jul. Ikke at alle skal have lige meget. Men de skal have en god aften med noget godt mad. Man skal have nogle gaver. Det er det, der betyder noget, når man skal møde efter jul i skolen. De børn skal også have en fortælling.

Kun fedtemadder
– Hvis talen om fattigdom er noget fis , og alle børn skal have en fortælling. Hvad så, når nogen fortæller, at de har fået en Canada Goose-jakke og en iPad?

– Sådan har det været til alle tider i alle samfund. Vi har ikke allesammen lige meget. Og de steder, hvor man har forsøgt at gennemføre, at alle skal have lige meget, er det gået gruelig galt.

– Men jeg ved, at det kan gøre ondt. Min far voksede op under meget, meget beskedne kår. De andre råbte efter ham og hans bror i skolen: ’Se de fattige - de har kun fedtemadder med’. Det er sgu da også ondskabsfuldt på højt niveau.

– Og det blev kan ked af?

– Ja, det sætter sig i børn.

Kritisk blik er okay
– Ansøgerne til julehjælp må høre bemærkninger om, at de har store fladskærme, at de ryger, at de er for tykke og slet ikke burde få børn, de ikke kan tage sig af. Skulle kritikerne se at klappe i?

– Nogle mennesker er taknemmelige for hjælpen. Men hvis du går og brokker sig over det, og der samtidig er telefon, iPad og du ryger 40 smøger om dagen – så kan jeg godt forstå, folk har et kritisk blik på det.

– Der er også folk, der går på arbejde, og som har meget lidt ekstra til sig selv ved at gå på arbejde i forhold til, hvis de ikke gjorde. 

– Derfor synes jeg, det er okay at have denne her diskussion. Men ikke at sige, man ikke burde få børn – det er helt ude i hampen! 

Bør ikke brokke sig
– Du er pikeret over folk, der får hjælp og samtidig brokker sig?

– Ja, dem er jeg ikke så god til. 

– Så ville folk fra for eksempel Enhedslisten sige, at det er folks ret at få hjælp?

– Det er så derfor, jeg ikke er fra Enhedslisten!

– Men hele holdningen med, at folk skal stå med hatten i hånden og sige tusind tak?

– Det behøver man heller ikke at sige. Jeg synes bare, at vi skal være taknemmelige over at leve i et samfund som det danske. Så kan vi diskutere, hvor fintmaskede de forskellige ting skal være.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Mine forældre satte tæring efter næring

Justitsministeren i sit hjem med julestads og Viborg Domkirke i baggrunden. Foto: Ernst van Norde
Justitsministeren i sit hjem med julestads og Viborg Domkirke i baggrunden. Foto: Ernst van Norde

Søren Pape kan ikke tale om social nød uden ustandselig at sammenligne med sin egen barndom på en lille gård med blot 18 tønder land 25 km fra Viborg.

Hans forældre købte den i 1960 og stablede en tryg tilværelse på benene for familien. Med først køer, siden grise. Trygt og godt.

Men også et hjem med alle de klassiske dyder om at sætte tæring efter næring. Altid betale kontant og lægge til side til uforudsete ting og alderdommen.

– Det her med at man betaler sine regninger til tiden og svarer enhver sit. Det ligger dybt i mig.

– De gamle tog aldrig et kviklån?

Pape taber et kort øjeblik fatningen og ser lidt fjoget ud, indtil han fatter, det er en spøg.

– Nej det kan jeg forsikre dig! Det var slet ikke opfundet. Min far betalte kontant.

– Jeg ser tit 'Luksusfælden', og jeg er ved at brænde sammen over det program hver gang. Tit og ofte er det mennesker, hvor du tænker – når du hører deres rådighedsbeløb – hvordan i himlens navn er det lykkedes ikke at have råd til at betale sine ting med den indkomst?

– Jeg forstår det ikke. Men nu ser jeg det ikke så tit længere. Mit blodtryk kan ikke klare det.

– Er du stadig sparsommelig, eller giver du den gas på den fine ministerløn?

– Jeg giver den ikke gas. Jeg sparer lige så stille sammen til et møbel eller et kunstværk.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Juleaften med far, mor og Josue

Søren Pape viser sit beskedne juletræ. Foto: Ernst van Norde
Søren Pape viser sit beskedne juletræ. Foto: Ernst van Norde

– Kommer der børn til jeres juleaften?

– Nej. Det er min far og mor og min bedre halvdel. Sidste år kom Josues søster, mor, niece og nevø. I år bliver vi os fire.

– Overvejer I at tage til hans land (Den Dominikanske Republik, red.) i julen?

– Nej, ikke udlandet i julen. Der bliver to torsdage i ugen, før det kommer til at ske.

– Hvad siger Josue til jeres jul?

– Han er god til at tilpasse sig. Han er jøde, men har boet i et katolsk land altid. Så derfor er vores juletraditioner jo ikke helt vildt mærkelige for ham.

– Taler dine forældre og han dansk sammen?

– Ja, han er ved at tale så meget dansk, at de godt kan tale sammen stille og roligt, hvis mine forældre ikke taler med for meget dialekt.

15.228 har søgt julehjælp i år
Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakke, der har en værdi af 1500 kr: Et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster. Mere end 15.000 enlige forsørgere har søgt, og der er foreløbig samlet penge ind så 9177 familier kan få hjælp.

Du kan støtte indsamlingen ved at sende sms, mobilepay eller bank.

SMS

JULEGAVE til 1999
og støt med 150 kr.

Mobilepay

51 81 11 12

Bank

mærk JULEGAVE
Reg.nr.: 5301
Konto-nr.: 0 333 666

 

 

348 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jesper Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen