TV-vært dropper jul og gaver i år: Det er helt enormt dyrt

Tv-værten dropper højtiden helt. Til gengæld skal hun være intenst sammen med sin mand og deres to børn

- Vi har talt med vores børn om, at det er et valg, vi har taget at droppe julen i år. For nogen er det ikke et valg. De her simpelthen ikke råd til det, siger Lene Beier. Foto: TV2/Per Arnesen
- Vi har talt med vores børn om, at det er et valg, vi har taget at droppe julen i år. For nogen er det ikke et valg. De her simpelthen ikke råd til det, siger Lene Beier. Foto: TV2/Per Arnesen

Lene Beier kan egentlig ret godt lide jul. Især fordi højtiden med alle traditionerne samler hendes familie på kryds og tværs.

- For mig har jul altid betydet, at jeg har set mange mennesker. Alle har haft fri og dermed haft tid til at være sammen, siger den populære tv-vært.

Men i år skal Lene Beier hverken se tanter, onkler eller kusiner til julefrokoster og sammenkomster.

- I år har vi hjemme hos os valgt, at vi ikke skal holde jul. Som i overhovedet ikke, siger 'Landmand søger kærlighed'-værten.

I en måned skal hun sammen med sin mand og deres to drenge rejse rundt i Cambodja og Vietnam.

- Det bliver en rejse helt uden jul og gaver. Vi har talt med vores børn om, at det er et valg, vi har taget at droppe julen i år. For nogen er det ikke et valg. De har simpelthen ikke råd til det, siger hun.

Ingen plads til pakker
Mange familier, der vælger at rejse ud i verden i julen, tager en gave og en nisse med i kufferten. Men ikke familien Beier. Det er enten eller.

- Og så skal vi i øvrigt rejse rundt med rygsæk, så der er slet ikke plads til at have gaver med. Vi skal ikke en gang have iPads med, siger hun.

Mens Lene Beiers drenge ikke får gaver til jul i år, kan de se frem til masser af tid med deres forældre.

- Vi skal bare være sammen. Den her rejse er et eventyr med masser af tid til hinanden, siger hun.

- Det er vel også den bedste gave, man kan give sine børn?

- Ja! Vi skal bare lege og hygge os. Jeg skal være den mor, der bare siger ja, når de spørger, om vi skal spille bold. Der er ikke lige et eller andet, jeg skal.

- Når man holder jul derhjemme, går meget af tiden med forberedelse, hvor man ikke er sammen med ungerne.

- Og så er det dyrt at holde jul. Helt enormt dyrt, siger hun.

Jul i vandkanten
Det er ikke første gang, at familien Beier tilbringer december måned under eksotiske himmelstrøg.

- Vi gjorde det også for et par år siden. Der holdt vi jul i vandkanten, hvor vi sad og grillede. Det var fantastisk, fortæller hun.

Lene Beier ved derfor også, hvad hun kommer til at savne ved julen. Det bliver at se resten af familien.

Jul bliver der dog holdt i Lene Beiers hjem, som tv-seerne har kunnet følge tilblivelsen af i programmet 'Beier bygger'.

- Vi har noget familie, der flytter ind i vores hus, mens vi er væk, siger hun.

15.228 har søgt julehjælp i år
Ekstra Bladet samler igen i år ind til julehjælp sammen med Dansk Folkehjælp.

Sidste år fik 9540 enlige forsørgere på offentlig ydelse en julehjælpspakke, der har en værdi af 1500 kr: Et gavekort til Rema, et gavekort til BR og et gavekort til Sportmaster.

Mere end 15.000 enlige forsørgere har søgt om julehjælp i år, og der er foreløbig samlet penge ind så 10.820 familier kan få hjælp.

Du kan støtte indsamlingen ved at sende sms, mobilepaye eller via bank.

SMS

JULEGAVE til 1999
og støt med 150 kr.

Mobilepay

51 81 11 12

Bank

mærk JULEGAVE
Reg.nr.: 5301
Konto-nr.: 0 333 666

1 af 2 - Vi har talt med vores børn om, at det er et valg, vi har taget at droppe julen i år. For nogen er det ikke et valg. De her simpelthen ikke råd til det, siger Lene Beier. Foto: Her og Nu
2 af 2 - Vi har talt med vores børn om, at det er et valg, vi har taget at droppe julen i år. For nogen er det ikke et valg. De her simpelthen ikke råd til det, siger Lene Beier. Foto: TV2/Per Arnesen
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere