Vil dele 12.000 kr ud i julehjælp: Både muslimer og kristne kan få

Vi har valgt at samle ind til individer af enhver etnicitet eller religion, der har brug for støtte. Julen handler om næstekærlighed, og vi stoler på, at de folk, der henvender sig, er i nød, siger Rona, der har 12.000 at dele ud af.

- Jeg er nydanskere og jeg hjælper fordi jeg selv har været i deres situation. Nu når jeg er færdig uddannet vil jeg hjælpe, skriver en af de personer, der har doneret penge til Ronas 'Nydanskere samler ind til julehjælp'.
- Jeg er nydanskere og jeg hjælper fordi jeg selv har været i deres situation. Nu når jeg er færdig uddannet vil jeg hjælpe, skriver en af de personer, der har doneret penge til Ronas 'Nydanskere samler ind til julehjælp'.

- Den dansk samfund har givet os så meget, så som erhvervsdrivende må vi hjælpe danskere som har bruge for hjælp nu.

Vil støtte alle dansk børnfamilier
Sådan skriver én af de gavmilde nydanskere, der har støttet Rona Ns juleaktion 'Nydanskere samler ind til Julehjælp'.

- Vi vil støtte en god jul for alle dansk børnfamilier, som er økonomisk presset.

- Vi vil bringe et smil frem, som erhversdrivende nydanskere er det vores pligt at hjælpe folk i nød.

- God jul til alle, skriver en anden af de rare bidragydere, der på ganske kort tid har været med til at få julehjælpsbeløbet op på hele 12.000 kr. Men nu er der bare et problem, og derfor har Rona taget kontakt til Ekstra Bladet:

Vi mangler ansøgere - send en mail
- Vi mangler ansøgere til de 12000,00 kr, som vi som nydanskere samlet ind til julehjælp.

- Vi er imod, at julehjælpen bliver omtalt som et middel til at hjælpe etniske danskere, eller kun dem, der holder jul.

- Man søger ikke hjælp, hvis ikke man har behov for det.

Enhver etnicitet eller religion kan søge
- Derfor har vi valgt at samle ind til individer af enhver etnicitet eller religion, der har brug for støtte. Julen handler om næstekærlighed.

- Vi stoler på, at de folk, der henvender sig, er i nød - og har brug for hjælp, fortæller Rona til nationen!, der derfor har lovet at hjælpe med at skaffe ansøgere.

Rona forestiller sig at dele beløb på 500 kr ud til hver familie, der søger - og hvis der kommer mere end 24 ansøgere, så bliver der trukket lod.

Er du i nød? Send en mail til info@integrationsplan.dk, og skriv hvorfor du og din familie skal have Julehjælp.

Hvad mener du om at nydanskere samler ind til julehjælp?

57 kommentarer
Vis kommentarer