Vild rekord: Kan holde juleaften for 14,8 millioner

Ka-tjiiiing: Der tikkede lige 993,661 kr ind til Dansk Folkehjælps og Ekstra Bladets julehjælpsindsamling i går, og det betyder at næsten otte ud af ti ansøgere nu kan se frem til gavekort til gaver og mad. I alt er der samlet mere end 14,8 mio kr ind - en ny rekord.

Dansk Folkehjælp glæder sig også over de 400.000 kr REMAS kunder har doneret, og de 1.500.000 kr El-Gigantens kunder har doneret i år. Video: Foto:Tariq Mikkel Khan

Julen er hjerternes tid. Og i år har danskernes julehjerter vokset sig endnu større.

I hvert fald har mere end anslået 89.000 læsere og andre gavmilde danskere doneret så mange penge til årets juleindsamling, at ordet ’rekord’ skal bruges for 13. år i træk.

Siden Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp i 2007 indsamlede 600.000 kroner ved den første indsamling til julehjælp, er viljen til at hjælpe enlige forsørgere på offentlig ydelse nemlig vokset og vokset, så årets resultat lander på hele 14,8 millioner kroner.

Sidste år var der 14,7 millioner at dele ud af, og 2017 var beløbet 12,4 mio. kroner.

Det betyder, at hele 77 procent af de trængende, der har henvendt i til Dansk Folkehjælp kan få en hilsen med gavekort til gaver og julemad. Endnu en rar rekord.

Julehjælp - 12. dec. 2019 - kl. 16:06 Tinas fire børn blev ikke flove: Sejt at få julehjælp

Overgår forventningerne
– Årets resultat er helt fantastisk og overgår selv mine mest positive forhåbninger.

– Jeg mente på forhånd, at det ville være flot, hvis vi kunne nå sidste års resultat, så jeg vil gerne sende en kæmpe tak til alle, der har bidraget, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp, til Ekstra Bladet.

Færre ansøgere
Samtidig med at bundlinjen på indsamlingen altså vokser et nøk, er antallet af ansøgere faldet en smule.

Det har generalsekretæren, Nørlem, ikke oplevet i de 13 år, han har samlet ind med Ekstra Bladet. Og han har flere bud på, hvorfor der ’kun’ er 14.866, der har søgt i år. I 2019 var der nemlig 15.239 ansøgere.

Se også: Julehjælps-general efter 12 år: Det har jeg ikke set før

Børnecheck
En af forklaringerne kan være, at der er mange andre foreninger og organisationer, der er kommet med på julehjælpsvognen – både lokale og landsdækkende.

En anden forklaring kan være, at regeringen i august besluttede at give mange af de fattigste forsørgere på offentlig ydelse en ekstra børnecheck på mere end 250 millioner kr.
Penge der bliver udbetalt fra januar.

En tredje forklaring kan være, at nogle kommuner som f.eks. Kolding har påtaget sig opgaven med at koordinere ansøgningerne mellem ansøger og de enkelte organisationer, så ingen får dobbelt julehjælp.

Den koordinering – og den kontrol – er dog ikke noget, Dansk Folkehjælp tror, alle kommuner kan bruge ressourcer på.

For Dansk Folkehjælp har det altid været sådan, at det er kommunen som for organisationen undersøger, om ansøgere lever op til Dansk Folkehjælps kriterier, men tilføjer:

– Vi har selv strammet op omkring ansøgningsprocessen, så en ansøger – der allerede er registreret i vores ansøgningsportal – ikke kan komme videre, hvis de forsøger at ændre sine stamoplysninger. Det tror jeg har fået en del ansøgere til at opgive at søge julehjælp.

– Men kan du afvise, at nogle ansøgere får julehjælp fra andre?

– Nej, det kan jeg ikke.

– Der er en mulighed for, at familier får julehjælp fra flere organisationer, og det kan vi sagtens leve med.

Gavekort
– Vi ved fra Danmarks Statistik, at hver dansker bruger et sted mellem 2000 og 2700 kroner på julen.

De fattige familier, vi giver julehjælp, er i gennemsnit på tre personer, og de får 500 kroner pr. snude til julen, siger Klaus Nørlem, der nu skal i gang med at sende gavekort ud til i i alt 22.800 børn fordelt på 11.402 familier.

Gavekort, der betyder, at julen bliver lidt hyggeligere for de børn, der lever med afsavn, syge forældre og dårlig økonomi.

Holdkaptajn hos vestholdet, Anders René Jensen fra Rema 1000 til venstre i billedet, jubler sammen med Lene Nielsen fra Dansk Folkehjælp over et bidrag ved finaleindsamlingen i 2017. I baggrunden glæder Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, sig over den ildhu, der bliver lagt for dagen. Foto: Ernst Van Norde Julehjælp - 5. dec. 2019 - kl. 11:35 Timeløn på 11 mio.: Stort pres

 

34 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere