- Tillykke.
- Jeg tror, I skal forvente mange flere end 10.000!!
- Københavnerne har deres fest….. men vi er jo rigtig mange stolte jyder.
Regn med langt flere
Sådan skriver Gitte K. i en kommentar på Glyngøre Bys Facebook-profil om den Tour-fest, der begynder torsdag kl. 14 på byens stadion. En fest, der bl.a byder på 650 kilo gratis gulerodskage, musik og byens verdensberømte indbygger, Jonas Vingegaard.
- Jeg tror også, I skal regne med langt flere end 10.000.
- Vi kommer i hvert fald også og fejrer ham, skriver Linda A i en anden kommentar, og Svend S., der koordinerer arrangementet på stadion, siger til nationen!, at der er mange gæt på, hvor mange der dukker op:
Vingegaard-amok: Motorsave og gigantisk gratis gulerodskage
5.000, 10.000 og nok endnu flere
- Jeg troede maks. 5.000, da vi begyndte, men så fik vi at vide, at vi skulle regne med 10.000.
- Nu får vi at vide, at der kan komme endnu flere, så vi har bestilt 28 toiletter til.
- Vi havde troet, at den første levering på 28 var nok, siger Svend, der 'ikke kan få armene ned' over opbakningen fra frivillige og lokale erhvervsdrivende, der gerne vil hjælpe med at stable festen på benene.
Se, hvor langt byen er med forberedelserne i denne video:
Busser fra p-pladserne - se kort
Vingegaard-festen på stadion i Glyngøre begynder efter den foreløbige tidsplan kl. 14. Byen forventer mange gæster og har angiveligt arrangeret busser fra p-arealerne. Du kan se kort over byen, stadion, parkering og endda en optogsrute her.