Kæmpe-palæ midt i København til salg: Vurderet til 15,6 mio.

Skal kommunen sælge det gamle bymuseum på Vesterbrogade? Politikerne siger ja, men debatten raser

Ejendommen har 2.562 kvm
(ekskl. kælder med loft
mindre end 1,25 m over terræn). Kælderen udgør 696 kvm, og udnyttet tagetage udgør 594
kvm. Foto: Esoft
.
Ejendommen har 2.562 kvm (ekskl. kælder med loft mindre end 1,25 m over terræn). Kælderen udgør 696 kvm, og udnyttet tagetage udgør 594 kvm. Foto: Esoft .
Følg nationen!

- Det tidligere Bymuseum er en perle.

- Det har en pragtfuld sal der egner sig fortrinligt til klassiske koncerter, eller alle mulige arrangementer iøvrigt. Og der er vel slet ikke nogen lignende sal tilbage i det offentlige københavnske byrum.

- Kan politikerne ikke stoppe denne salgs proces og gå i tænkebox please!

 

Kan bruges til klimatiltag
Sådan skriver Christian H i en kommentar på politiken.dk om det gamle bymuseum fra 1787, som Københavns Kommune er ved at sælge. Bygningen - som ved seneste ejendomsvurdering blev vurderet til 15,6 millioner kroner og indeholder mere en 2000 kvadratmeter – udbydes uden vejledende pris, og alle har mulighed for at byde på den.

 

Men Christian er ikke den eneste, der synes, at den slags bygninger skal være offentligt ejet.

Det er intet mindre end tyveri
- Kvadratmeterne kunne bruges til forskellige klimatiltag, forskellige kulturelle aktiviteter til børn og unge og deres behov eller en form for medborgerhus, hvor bygningen altså bliver givet til københavnerne, siger kulturborgmester Franciska Rosenkilde, Alternativet, der ikke sad på rådhuset, da beslutningen om at sælge palæet blev truffet til Politiken, og Jesper K - som også skriver på politiken.dk - er enig:

- Her til lands er der vidst bred politisk enighed om ikke bare at kaste perler for svin, men i det hele taget hurtigst muligt at få afhændet Danmark til diverse investeringsfonde - og helst dem med de mest blakkede ry.

- Dét er intet mindre end tyveri, skriver Jesper, mens Claus T synes at det er lige meget, hvem der står som ejer:

Der er masser af privatejede historiske bygninger
- Så vidt jeg ved, er bygningen fredet udvendig og indvendig. Hvilken betydning har det så, hvem der ejer den?

- De fleste historiske bygninger i København ejes ikke af kommunen, men de står der altså alligevel.

- Så hvorfor er det pludselig så vigtigt, at lige præcis dette palæ skal være kommunalt ejet, skriver Claus T

Politiken skriver, at ejendommen Ifølge lokalplanen må anvendes til offentlige formål og private institutioner af almen karakter samt sociale og kulturelle formål. Og at kommunen forventer, at den må anvendes til serviceerhverv, restauration og butikker. Hvad tænker du?

 

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+