Kæmpeslagsmål: 2527 vrede mødre i retten mod 2527 vrede mænd

2527 fædre og 2527 mødre er så sure på hinanden, at de sidste år hellere ville gå i retten, end selv aftale samvær med deres børn. Er det OK?

- Når elefanterne slås, er det græsset, det går ud over, siger et afrikansk ordsprog.

- Sørgeligt, så ofte det går ud over børnene, når forældrene ikke kan enes...

Flere og flere forældre ender i retten
Sådan skriver nationens! Steen B. i en kommentar til nye tal fra Domstolsstyrelsen, der viser at landets fogedretter sidste år behandlede 2527 sager fra forældre, som enten ikke har fået et barn udleveret til et aftalt samvær, eller som ikke efterlever en afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndighed.

Se også: Aha: 83 procent kvinder i statsforvaltningens samværskontor

Det er en lille stigning i forhold til 2013, hvor forældre trak hinanden i retten 2484 gange. Siden forældreansvarsloven trådte i kraft i 2007, er tallet steget 53 procent.

Se også: Forældre slås i fogedretten som aldrig før

Børnene taber - så lad forældrene betale
- Det er fordi, at det er 'gratis' for forældrene at føre 'krig' i fogedretter, statsamter, ankestyrelser og andre instanser.

- Og for at holde mest mulige i job indenfor disse instanser, er man meget 'large' før pegefingeren løftes overfor forældrene.

Se også: Mor: Min datter vil ikke hen til faren

Det vil dæmpe de værste
- Børnene er den store taber - men det skider både forældre, advokater (som tjener tykt på det) og de offentlige instanser på, skriver nationens! 'Smeden', der har et forslag, der vil lægge en dæmper på de mest stridende forældre:

- Tag penge for den offentlige service i disse sager.

Og husk - regningen skal splittes i to
- Mange penge - og split så regningen uden hensyn til hvem af parterne der tjener mest.

- Det vil lægge en dæmper på de mest stridende forældre, skriver Smeden, men hvad mener du?

Skal det koste at hive sin ex i retten om samvær? Eller skal staten tvangsfjerne barnet, indtil forældrene kan opføre sig ordentligt?

 

 

32 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere