Annonce:
Annonce:

Kære indvandrerdrenge: I kræver jomfruer, men hvad med jer selv?

Hvorfor kan en mand have sex utallige gange før ægteskabet, samtidig med, at der stilles krav om, at en kvinde skal være jomfru og 'ren', spørger dansk/arabiske Ehab.

Det er faktisk sådan, at den mellemøstlige kultur er patriarkalsk og kvindeundertrykkende. Det mest problematiske er, at mange med minoritetsbaggrund accepter hykleriet, fremfor at tale det imod, skriver Ehab til nationen! Privatfoto
Det er faktisk sådan, at den mellemøstlige kultur er patriarkalsk og kvindeundertrykkende. Det mest problematiske er, at mange med minoritetsbaggrund accepter hykleriet, fremfor at tale det imod, skriver Ehab til nationen! Privatfoto
Annonce:
Følg nationen!

- Som dansk-araber oplever jeg ofte spørgsmål om den enorme forskelsbehandling, mellem mænd og kvinder, der hersker i mange muslimske miljøer.

- Hvorfor er det acceptabelt, at en mand kan feste i byen hver eneste weekend og gøre lige hvad der passer ham, når kvinden udelukkende skal passe hjemmet, gøre rent og ikke helst ikke gå ud om aftenen?

En mand kan have sex utallige gange
- Hvorfor kan en mand have sex utallige gange før ægteskabet, samtidig med, at der stilles krav om, at en kvinde skal være jomfru og 'ren' for at bevare sin ære, hvis hun vil gør sig forhåbninger om, at nogen mand vil giftes med hende?

Annonce:

Sådan indleder Ehab et debatindlæg om kultur, kollektive normer - og sex før ægteskabet. Ehab har tidligere deltaget i integrationsdebatten med indlæg her på nationen! som 'Ehab: De er ikke voldelige, fordi de er muslimer - de er bare voldelige'(405 kommentarer) og 'Muslimske Ehab vil have debat: Ordet 'racist' bliver ofte fejlfortolket'(202 kommentarer), og denne gang vil han gerne rejse en debat om den frihed mange indvandrerdrenge nyder - og dem ufrihed mange indvandrerpiger lever under. Hans indlæg fortsætter derfor således:

Kan godt forstå at nogen opfatter islam som kvindeundertrykkende
- Skulle man dømme ud fra de normer og regler, der hersker i muslimske miljøer, vil mange opfatte islam som en kvindeundertrykkende religion, og det har jeg ærligt talt forståelse for.

- Teologisk set findes der ikke belæg for at blande sig i kvindens eller mandens fortid. Derfor er det hamrende vigtigt, at vi sætter en stor skillelinje mellem kultur og religion.

- Det er både forkert og hyklerisk at have 'behov' for at diktere, hvordan kvinder skal opføre sig med begrundelse i religiøse og kulturelle normer og regler, når de - mændene - ikke selv hverken ønsker eller formår at leve op til samme religiøse og kulturelle normer og regler.

Annonce:

Hykleri: Uren mand kræver ren kvinde
- Hykleriet viser sit grumme ansigt, når en mand kræver at blive gift med en kvinde, der er jomfru og 'ren', når han ganske glemmer, at han er 'uren'.

- Jeg husker en god veninde, der havde fundet sammen med en fyr i 'skjult' forhold.

- Der gik ikke længe, inden hun blev tvunget til at slette alle drenge på sin venneliste på Facebook, også studiekammerater.

- Han krævede selvfølgelig også, at hun ikke måtte have drengevenner.

- Det paradoksale var, at de samme regler ikke skulle gælde for ham selv, alene fordi han var mand.

Og mange accepterer det
- Jeg indrømmer meget nødigt, men det er faktisk sådan, at den mellemøstlige kultur er patriarkalsk og kvindeundertrykkende. Det mest problematiske er, at mange med minoritetsbaggrund accepter hykleriet, fremfor at tale det imod.

- I minoritetsmiljøer hersker der stærke kollektive normer om, hvordan man 'passer på hinanden'.

- Det bevirker, at man udfra kulturelle normer har 'tilladelse', til at overvåge, hvad alle andre foretager sig.

Annonce:

- Rygtesamfundet dominerer allermest i forhold til kvinderne, da man har en ide om, de bærer familiens ære. Derfor bliver det hele miljøets ansvar at sørge for, at de ikke gør noget skamfuldt.

- Det er på tide, vi gør op med et reaktionært kvindeundertrykkende menneskesyn og erkender, at vi i Danmark har friheden til at leve, som det passer os.

Nu skal mændene på banen
- I den offentlige debat har der gennem tiden været kvinder, som har taget kampen op mod den massive form for social kontrol, der hersker i minoritetsmiljøerne.

- Hvis mænd ikke vil erkende, at hykleriet og kvindeundertrykkelsen eksisterer, vil kampen synes fuldstændig håbløs.

- I bund og grund handler det om at respektere andre menneskers måde at leve på.

- Om man følger et regelsæt bestemt af det samfund man lever i eller af ens egen religion er fuldstændig underordnet. Blot man selv har valgt, hvad man vil.

- Den dag, hvor vi kan tale åbent og frit om, at alle i Danmark har friheden til at leve som de vil, uden hverken at fordømme andre eller blive fordømt af andre, er vi nået langt, skriver Ehab, men hvad mener du?

Skal drenge og piger være ligestillet, når det angår sex før ægteskabet?

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Svulster og skandaler trives i tavshed
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: