- Jeg kan simpelthen ikke forstå, at man ikke kan finde et svar på noget, der er så simpelt.
Sådan lyder det fra Svend-Erik Mortensgaard, der har kontaktet Ekstra Bladet for at få læsernes hjælp til at få løst et meget stort, lille hverdagsproblem.
Det hele startede, da Svend-Erik Mortensgaard sammen med nogle venner sad og diskuterede rum-dimensioner, og så bragte en af dem det umiddelbart simple regnestykke på banen - ifølge ham volder det selv kloge amerikanske professorer store problemer.
Ingen har løst regnestykket
Heller ingen om bordet i Vemb i Vestjylland kunne komme med en løsning. Derfor lagde Svend-Erik Mortensgaard regnestykket op på sin hjemmeside, som han til daglig bruger som platform for virksomheden JapanskeDanmark, hvor han og konen Tomiko Mortensgaard til dagligt sælger blandt andet japanske møbler og sushikurser.
- Men der er ikke nogen af vores læsere, der er kommet med en løsning, og så tænkte jeg, jeg sender det lige til Ekstra Bladet – I har jo lidt flere læsere end os, siger den matematik-frustrerede virksomhedsejer fra Vemb, som udlover et gavekort på 5000 kroner til brug på hans og konens hjemmesider til den, som kommer med svaret.
Se regnestykket i bunden af artiklen. Og skriv eller ring til Svend Erik Mortensgaard via oplysningerne på hans hjemmeside, hvis du mener at have fundet svaret.
Så du med, da en dansk families egen Despacito-sang for en uge siden gik Danmark rundt? - Min kone står nok for tyve procent af visningerne, siger familiefaren Dan.