Kan ikke fortryde: Danske Spil sutter

Danske Spils 'tag pengene'-funktion har problemer, og flere spillere klager. Henrik mener f.ex. han har mistet mindst 2000 kr.

Henrik har kimet Danske Spil ned om deres nedbrud på 'tag pengene'. Screenshot/Privatfoto
Henrik har kimet Danske Spil ned om deres nedbrud på 'tag pengene'. Screenshot/Privatfoto

- Hej.

- Siden Danske Spil opdaterede deres it system - samme dag hvor AAB og Sønderjyske spillede pokal final i fodbold - har der været konstant nedbrud på deres 'tag pengene' funktion.

Pengeposen
- Og Danske Spil bliver ved med at referere til, at det jo kun er en service som de tilbyder 'nogle gange'.

- Men de forholder sig slet ikke til, at denne service tydeligt vises ud fra hver kamp, hvor tag pengene funktionen illustreres med et symbol af en pengepose.

Sutter godt nok
Sådan indleder Henrik L, der tidligere har haft stor fornøjelse ud af sætte penge på f.ex. fodboldkampe hos Danske Spil, et brev til nationen! om de problemer, han er stødt ind på det seneste. Henrik er ikke den eneste, der har klaget over at 'tag pengene' funktionen er ustabil, og på Danske Spils Facebook-profil har en Casper B ligefrem skrevet. at 'det sutter godt nok'.
Og Lars N skriver 'mange spillere oddser ud fra, at `tag pengene' virker, og lige præcis de kunder sidder med en underlig smag i munden, og føler sig snydt. Mig selv inklusiv' samme sted.

Kampene fryses
nationen! har derfor bedt spilgiganten om at svare på, hvornår det bliver fixet, og hvorfor de ikke skriver på deres hjemmeside, at systemet har problemer. Deres svar kan du se nedenfor - Henriks mail fortsætter nemlig således:

- Så når disse kampe ALLIGEVEL IKKE fungerer, kampene fryses efter 10 minutter af kampstart, hele tag pengene funktionen går ned på hele Danske Spil siden, så kan dette nedbrud betyde at jeg 'mister' 2000-5000 kroner, ift hvis 'tag pengene' funktion havde fungeret normalt.

Pisseirriterende
- Jeg sætter nogle gange 100-200 kroner på 4-6 kampe, og det er pisse irriterende, skriver Henrik, og ud fra det svar Dansk Spils presse- og kommunikationsafdeling har sendt, så er man ret enig:

- Vi er opmærksomme på problemet.

- Vi er kede af den gene, det skaber for nogle af vores kunder.

- Vi arbejder på højtryk og gør alt, hvad vi kan, for at løse problemet hurtigst muligt, skriver Danske Spil, men hvad siger du?

1 af 2 
2 af 2 Henrik har kimet Danske Spil ned om deres nedbrud på 'tag pengene'. Screenshot/Privatfoto
81 kommentarer
Vis kommentarer