Kanal-panik før landskamp: Øv

I lørdags så flere end 1,5 million danskere med på DR TV, da landsholdet spillede. I morgen foregår det på TV3, og den kanal er der altså nogen, der ikke har

I morgen er det TV3, der sender landskamp, og det synes Michael J ikke kan være rigtigt. Han kan nemlig ikke se TV3. Arkivfoto: Niels Hougaard
I morgen er det TV3, der sender landskamp, og det synes Michael J ikke kan være rigtigt. Han kan nemlig ikke se TV3. Arkivfoto: Niels Hougaard

- Der må være andre end mig, der ikke har TV3.

- Og derfor ikke kan se landskamp på torsdag.

Der har da været debat
Sådan lød det forleden i nationen! da Michael J havde tjekket sit TV-program og sine TV-kanaler - og konstateret, at landskampen Danmark-Belgien bliver vist på betalingskanalen TV3.

Da Danmark spillede mod Finland i lørdags, blev kampen vist på DR. Og når Danmark skal spille mod Rusland på mandag, kan man også følge med på DR TV, og Michael ville gerne have svar på, hvor mange danskere, der nu går glip af en landskamp, fordi den bliver vist på TV3.

Den slags skal vises på DR
Hans brev - som TV3 svarer på nedenfor - fortsætter nemlig således:

- Den slags skal altså vises på DR.

- Og jeg synes da, at der har været debat om netop det med rettigheder til store sportsbegivenheder og TV-kanaler før.

- Men den har åbenbart ikke ændret noget.

- Øv, slutter Michael, og nationen! har bedt TV3 - der i sidste uge ifølge Kantar Gallup kunne trække 85.000 seere til kanalens mest sete program (Luksusfælden) - svare på følgende: 1. Hvor mange seere de regner med at have torsdag, 2. Hvor mange, der i alt kan se deres signal og 3. Hvad er det højeste seertal, de har registreret til en kamp på TV3?

Det er TV3, der viser landskamp i morgen. Hvor mange seere tror du, der kigger med? (Screenshot fra Kantar Gallup/seertal)
Det er TV3, der viser landskamp i morgen. Hvor mange seere tror du, der kigger med? (Screenshot fra Kantar Gallup/seertal)
 

TV3: 78,6 procent kan se TV3
Kim Mikkelsen, TV3, har sendt dette svar:

- Som du sikkert ved, så sender vi normalt ikke fodbold på TV3, men på vores andre kanaler. Herunder TV3+.

- Men i lyset af, at vi gerne vil gøre kampen tilgængelig for flest mulige, har vi til denne kamp valgt at gøre brug af vores mest udbredte TV-kanal, TV3, fordi 78,6 procent af de husstande, der har TV, kan se TV3.

Vil ikke gætte på seertal
- Vi er ikke i afdelingen for 'gæt et seertal', så det vil vi afholde os fra at komme med et gæt på.

- Vi håber og tror, at mange vil se med, og så har vi seertallet allerede på fredag, skriver Kim Mikkelsen, TV3, der også lige vil have med, at de har gjort EM tilgængelig i alle pakker på Viaplay, så alle kan se alle 51 kampe fra EM for kun 119kr/måneden. Og endda også tage Viaplay-abonnementet med på ferie, hvis det skulle være aktuelt.