Kaos før ferie: Kørekort i 1000'vis samler støv hos politiet

nationen! Svend O er 76 år og skulle have fornyet sit kørekort. Det har foreløbig varet fire måneder.

- Jeg var til lægen i midten af januar, og fik taget synstest osv for at få fornyet mit kørekort.

- Jeg søgte så - samme dag - om nyt kørekort hos kommunen, og fik et midlertidigt kørekort, der varede tre måneder.

- Men da de tre måneder var udløbet d. 23/4 havde jeg ikke fået mit nye kørekort, så jeg måtte på kommunen igen og få endnu et midlertidigt kørekort.

Se også: Borgerservice sendte pensionist hjem 4 gange: Foto dur ikke

Nu skal vi til Harzen
Sådan skriver nationens! Svend O i en mail om ventetid og de nye regler for kørekort, der bl.a. betyder at personer, der er fyldt 74 år, men ikke 80 år, skal have fornyet deres kørekort hvert andet år.

- Problemet er bare, at jeg ikke må køre i udlandet på det midlertidige kort. Og vi står og skal til Harzen, fortsætter Svend O, der har på fornemmelsen, at der er andre end ham, der går og venter på nye kørekort. Og ganske rigtigt. Stella Østerhaab fra Administrativt Center Øst, der er det ene af to steder i Danmark, der forbyer kørekort, fortæller at der lige nu ligger mere end 5000 kort og venter:

5500 ubehandlede sager
- Jeg kan oplyse at vi kontinuerligt arbejder på at forbedre vores arbejdsgange og udnytte vores ressourcer på bedst mulig måde.

- Administrativt Center Øst har 5.500 ubehandlede kørekortsfornyelsessager liggende, siger Stella til nationen! Stella fortæller også, at Svend kan gå på Borgerservice og istedet for et midlertidigt kørekort få en foreløbig fornyelse af sit kørekort.

Hvad synes du? Skal Administrativt Center Øst ansætte en ekstra medarbejder?

40 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere