Kastet rundt: Færge-Heidi får feriepenge manuelt

Heidi arbejder på Gedser-Rostock, og det er åbenbart et problem, når man skal have udbetalt indefrosne feriepenge. Hun er så træt af at vente, at hun har skrevet til nationen!

Dette er, hvad jeg møder når jeg logger ind på borger.dk, skriver Heidi, der fik 14.000 kr udbetalt i december, og normalt ville få udbetalt 24-25.000 kr i maj.
Dette er, hvad jeg møder når jeg logger ind på borger.dk, skriver Heidi, der fik 14.000 kr udbetalt i december, og normalt ville få udbetalt 24-25.000 kr i maj.

- Jeg er ansat som afløser, tidligere fastansat, som Jeg er ekspedient i informationen på Gedser Rostock overfarten.

- Jeg synes det er en ret trist situation for de medarbejdere. som er sendt på fordeling, da de ikke har ret mange timer

Så besværligt
- Med hensyn til de indefrosne feriepenge synes jeg ikke, at det kan være rigtigt, at det skal være så besværligt.

- Kan I hjælpe?

Sådan indleder Heidi R et desperat brev til nationen! om de penge hun og andre ansatte på færger, der sejler i internationalt farvand, ikke kan få udbetalt. Heidi har prøvet at spørge både Danske rederier, LD og ATP om, hvorfor hun ikke kan kan få sine indefrosne feriepenge, men de svar hun har fået, har ikke hjulpet.

Vi bliver kaster rundt i manegen
Derfor håber hun at et brev til nationen! hjælper. Nedenfor kan du læse, hvad ATP svarer på brevet, som fortsætter således: 

- Gang på gang bliver vi kastet rundt i manegen.

- Og vi ved at Scandlines har overført tilgodehavende pr 31/12-2020

- Og vi ved også at Danish Shipping har videreført pengene til ATP d. 11 /3 -2021.

Vil være med til at sætte gang i Danmark
- Vi vil gerne have at der kommer en løsning, så vi med vores penge kan være med til sætte gang i Danmark igen, skriver Heidi, og ATP svarer at næsten 1,8 mio. borgere i denne ansøgningsrunde indtil videre har bestilt indefrosne feriepenge for 29 mia. Og at mere end 99 procent af sagerne behandles automatisk. Og at i langt de fleste tilfælde står pengene på kontoen indenfor 2-3 dage. Men...

Søfarende skal behandles manuelt
- Som søfarende på en færge, der sejler i internationalt farvand, er man fritaget for skat (DIS-indkomst).

- For at vi at kan udbetale de indefrosne feriepenge uden at trække skat, skal Lønmodtagernes Feriemidler behandle ansøgningen om udbetaling af indefrosne feriepenge manuelt.

- Nogle har både skattefritaget og skattepligtig indkomst, og så skal vi sørge for, at man kun bliver beskattet af det skattepligtige beløb.

Det tager 7-10 dage plus 7 bankdage
- Det tager 7-10 dage at behandle sagen plus op til 7 bankdage til udbetaling, fra vi har modtaget den nødvendige dokumentation, siger underdirektør i ATP, Jesper Juel-Helwig, men hvad siger du?