Kendt fra TV2: 'Gangsteragtig' børnehavedreng siger 'fuck dig'

TV 2-dokumentaren 'Daginstitutioner bag facaden' viste personale, der var halvvoldelige og ligeglade med børnene. Nu viser rapporter fra Arbejdstilsynet, at børnene i de omtalte børnehaver bl.a. slår pædagoger, råber grimme ord og 'tryner' de andre.

Trivselsundersøgelsen fra Københavns Kommune viser overordnet, at andelen af voldsramte medarbejdere, der passer de 0 - 6 årige, er steget fra 5,4 procent (2017) til 14,2 procent (2019), skriver TV2 Lorry. Arkivfoto
Trivselsundersøgelsen fra Københavns Kommune viser overordnet, at andelen af voldsramte medarbejdere, der passer de 0 - 6 årige, er steget fra 5,4 procent (2017) til 14,2 procent (2019), skriver TV2 Lorry. Arkivfoto

- Systemet fejler ikke noget og uanset hvor mange voksne, der er i en børnehave, vil det ikke hjælpe hvis børnene ikke bliver opdraget hjemme.

- Det er kun forældrenes fejl. De kender ikke ordet nej, når det drejer sig om deres børn.

Der er kun et sted
Sådan skriver Grethe H i en af de cirka 100 kommentarer, der er skrevet på TV2 Lorrys Facebook-profil. TV-stationen har nemlig fået aktindsigt i rapporter fra Arbejdstilsynet, der viser, at de ansatte i to af københavnsk daginstitutioner, der blev 'afsløret' i TV2dokumentaren' "Daginstitutioner bag facaden, bliver udsat for psykisk og fysisk vold.

Pædagog irettesatte - og fik knytnæve lige i bærret
I afgørelserne fra Arbejdstilsynet kan man bl.a. læse om knytnæveslag, gangsteragtigt sprog og grupperinger, der 'tryner' de andre børn, og Grethe er ikke den eneste, der mener, at den slags ikke handler om pædagogisk personale og miminumsnormeringenr, men om opdragelse:

Forstår ikke nyhedsværdien
- Der er da kun ET STED, hvor børnene kan lærer denne voldelige og vanvittige opførsel på og det er i hjemmene, hvor det er forældrene, der svigter deres pligt som opdragere, skriver Birgit M. i en anden populær kommentar, og Ida A er sådan set enig - hun undrer sig bare oevr, at TV2 Lorry gider skrive om det:

- Forstår ikke nyhedsværdien.

- Vi så det med egne øjne i dokumentaren fornyligt. Der var en gruppe børn med meget problematisk og voldelig adfærd. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at det var den lokale bandes børnetræning, skriver hun.

Arbejdstilsynet skriver bl.a.

I afgørelserne fra Arbejdstilsynet beskrives blandt andet en episode:

(...) hvor et barn har slået en ansat med knytnæve på kindbenet efter at være blevet korrigeret i sin adfærd overfor andre børn.

Der fortælles også om:

(...) et barn med en meget grov verbal adfærd, der beskrives som "gangster-agtigt. Hans kropssprog er truende, og han kan typisk få samlet tre andre børn med sig i gruppe, hvor de går rundt og tryner mindre børn. De kan ikke irettesættes eller korrigeres af voksne, når de er i gruppen. De løber væk og gemmer sig eller råber ukvemsord efter de ansatte fx "fuck dig" og "holdkæft". 

'De ansatte oplever, at de er i et konstant alarmberedskab, mens de opholder sig på legepladsen.'

Kilde: TV2 Lorry

Se også: Lars så TV2's børnehave-afsløring: Hvor er de børn grimme

Pas på med de letkøbte forklaringer
Andre peger på, at der kan være andre ting, der spiller ind, end opdragelse:

- Ingen børn er født onde eller voldelige.

- Jeg tænker opførslen må være symptom på måske dårlige hjemmeforhold, stress, manglende kærlighed og opmærksomhed, ja hvad ved jeg, men alene at give dårlig opdragelse skylden, tror jeg er for letkøbt, skriver Lisbeth P.

Da nationen! i slutningen af maj debatterede TV2-dokumentaren, var der mange, der mente, at personalet skal have bedre muligheder for at sige fra, men hvad tænker du?

316 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere