Kenneth troede han skulle have 819 kr. fra DSB: Fik 19 kr.

Enhedslistens transportordfører beder nu trafikministeren om at gå ind i sagen om den måde, DSB kompenserer på. Kenneth er den seneste i rækken af utilfredse passagerer

- Hej.

- Jeg har læst debatten omkring den kompensaton DSB tilbyder sine pendlere, og jeg mener helt klart, at vi pendlere bliver bondefanget i at vi skal købe minimum 59 dage for at få 30 dage kompenseret.

- Jeg har betalt for august 2319,90 og ligeledes et DSB 1 tillæg på 1550 kr i august, og i september betalte jeg kun min pendler pris på 2319,90 og så skulle den være i orden.

Se også: Betalte på forkert dato: DSB-kunder misser rabat på 3600 kr


Mangler 819 kr.
Sådan indleder Kenneth P. et brev til nationen! om de regler og betingelser, DSB har sat op for pendlere, der beder om kompensation for de forsinkelser og ulemper, sporarbejdet på Ringsted-banen har skabt. For Kenneth har ikke fået det beløb retur, han havde regnet med. Det er han ikke den eneste, der har oplevet, og Jørgen Hyllested fra Enhedslisten har nu bedt transportministeren gå ind i sagen.

- Da jeg den 1 oktober 2019 ansøger om min kompensation hvor ansøgningsblanketten blev frigivet, får jeg svar den 9 oktober 2019 at min kompensation er beregnet til 1500 kr hvad svare til 30 dage,,

Har fået 1500 - skulle have haft 2319 kr.
- Øhhh, hvor har man det tal fra, min pris på mit pendlerkort, hvad også er dokumenteret  er 2319,90 så det må være det jeg skal have.

- Også fordi jeg har set en anden mand skrive på Facebook at han betaler det samme som mig i samme periode og får refunderet 2319,90 så her er der noget som ikke passer.

- Jeg har klaget 2 gange men forgæves. Intet svar eller forklaring.

- Jeg klagede også til kundeambassadøren som skrev straks tilbage at man ville genoptage min sag, men intet hørt.

Man snyder simpelthen kunderne
- Jeg mener at dette skal have langt mere bevågenhed for man snyder simpelthen sine kunder ved at love dem noget, for derefter at tage røven på dem.

- Det kan ikke være korrekt, at DSB kan behandle folk på den måde og komme afsted med det, skriver Kenneth, der - efter at nationen! har bedt DSB om at kommentere brevet - har fået overført 19 kr.

Der vil bliver overført 19 kr.
- Kære Kenneth.

- Jeg har læst dit forløb vedrørende dit ønske kompensation efter det store sporarbejde ved Ringsted, og jeg vil her tage udgangspunkt i det svar, du har fået fra DSB’s Kundecenter, og som jeg mener er korrekt.

- Dit første kort er købt 31/7 og dækker perioden 31/7-29/8.

- Til dette kort har du den 2/8 købt et DSB 1' tillæg. Kortet købt den 31/7 er ikke kompensationsberettiget, da det er købt før den 1/8. Tillægget er derfor heller ikke berettiget til kompensation, da det dækker det kort, der ikke kan kompenseres.

Overordnet er din sag behandlet korrekt
- Det næste kort er købt den 30/8 og dækker perioden 1/9-30/9. Dette kort kostede 2319,90 kr. Det næste kort er købt den 30/9 og dækker perioden 1/10-31/10. Dette kort kostede 1519,00 kr.

- Ifølge regler og bestemmelser beregnes kompensationen ud fra det billigste kort, som er købt i perioden 1/8 til og med 30/9. Det betyder, at du er berettiget til en kompensation på 1519 kr. Du har allerede fået udbetalt 1500 kr., og der vil derfor blive overført 19 kr. til dig.

- Jeg skal beklage, at den automatiske beregning ikke fik beregnet din kompensation korrekt i første omgang, men overordnet mener jeg, at din sag er blevet behandlet korrekt, skriver Aske Wieth-Knudsen, underdirektør i DSB, men hvad tænker du?

 

47 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere