Kennis drøm: En kone med tænder

Han har en rygskade og er i flexjob - hun er på førtidspension. Tilsammen køber de medicin for 18.000 kr. pr. år og synes, de burde modtage et tilskud. Pengene skal bl.a bruges til en ny tandprotese

Det er konens medicin til venstre - og mit til højre, skriver Kenni, der synes de burde få tilskud. Hvad synes du?
Det er konens medicin til venstre - og mit til højre, skriver Kenni, der synes de burde få tilskud. Hvad synes du?

- Hvis min kone kunne få et medicinkort, ville vi spare ca 1000 kr på en måned.

- Og hvis medicinkortet var på 100 % , kunne hun få ordnet den tandprotese, hun mangler

- Og jeg vil også få en kone, der var mere glad.

Konen får udbetalt 13.500
Sådan indleder Kenni  B et brev til nationen! om et liv fyldt med medicin – og en økonomi, der bliver presset til det yderste, fordi medicinen (heller) ikke er gratis på Falster.

Kenni mener derfor, at kommunen burde give konen – og også meget gerne ham – et såkaldt medicinkort, der f.eks. ville betyde et tilskud på 85 procent af den del af medicinudgifterne, der overstiger 3600 kr pr år.

Ka' ikke søge arbejde uden tænder i munden
Men han har på fornemmelsen, at Falster Kommune fedter i det med de kort, da han kender til en del andre, der bor i andre kommuner, der har fået medicinkort. Hans brev – som nationen! har bedt kommunen kommentere – fortsætter nemlig således:

- Min kone er 59 år og hun får 13.500 kr udbetalt i førtidspension, hun bruger ca. 800 kr på medicin.

Jeg får 13.400 udbetalt
- Jeg er 46 år og jeg får ca 13.400 kr udbetalt.

- Jeg er i flexjob på grund af en arbejdsskade, men jeg har noget lønindholdelse  pga gæld til skat, og jeg bruger ca 700 kr på medicin om måneden.

- Jeg har 3 discusprolapser i ryggen, og nogle gange må vi rykke regninger pga vi skal have medicin,

- Men Lolland kommune siger, at hun ik' kan få medicinkort pga min indtægt .

Hvis vi fik tilskud ku konen få en tandprotese
- Med et medicinkort ville vi få råd til at konen kan få rettet sin tandprotese til overmunden.

- Så længe hun ik’ har tænder i overmunden, kan hun ik’ søge arbejde, for hvem vil ansætte en uden tænder.

- Vi kommer heller ikke ud til familien på grund af hun ik har tænder i overmunden

Vi kan få tilskud hvis vi bliver skilt
- Skal vi virkelig skilles og jeg flytte for at hun kan få hjælp, skriver Kenni, og nationen! har bedt Lolland Kommune svare på, hvorfor parret ikke får et medicinkort. Og hvor mange af kommunens borgere, der har sådan et.

Kommunen henviser til Udbetaling Danmark, der har sendt dette svar:

- Det (er) ikke ... Udbetaling Danmark, der udsteder medicinkort, eller helbredskort, som det også kaldes. Det er kommunernes opgave.

- Derfor er det Lolland kommune, der kan svare på spg. vedr. antallet af borgere i kommunen, der får tilskud til medicin.

Udbetaling Danmark: Der er to krav
- Til gengæld er det Udbetaling Danmark, der fastsætter den personlige tillægsprocent og formuen, som bruges til at udstede et helbredskort.

- Betingelsen for at modtage helbredskort er, at man modtager folkepension eller førtidspension tilkendt før 2003 og ikke har en formue som overstiger 91.900 kr.

- Hvis man opfylder de to krav er den personlige tillægsprocent som udgangspunkt 100, hvilket betyder, at man kan få 85% i tilskud til sin medicin.

- Tillægsprocenten bliver dog sat ned med 1 for hver 1.091,00 kr., indkomsten er højere end det faste fradragsbeløb på 70.600,00 kr. årligt.

- Den personlige tillægsprocent er 0, når indkomsten er 179.700,00 kr. eller højere om året.

- Hvis en borger eksempelvis har en personlig tillægsprocent på 55 pct., nedsættes tilskudsprocenten til 47 pct. (85 pct. x 55 pct. = 47 pct.), skriver Udbetaling Danmark til nationen!, men hvad tænker du?