Kims kone arresteret: Nægter at rette sig efter udvisning

Kim valgte meget tidligt i processen at udøve civil ulydighed: Systemet skal ikke bestemme, hvem jeg er gift med

- Min kone Remelyn - som iøvrigt har betalt tæt ved 1 mio kr i skat ved sit arbejde som serviceassistent i perioden 2007 til 2013 på hhv. Clarion Hotel i København, Hotel Frederik II i Slagelse og Forenede Service i Sorø - er udvist.

- Hun fik opholdstiladelse i 2007.

 

- Hun og jeg har en søn på 9 år. Han er dansk statsborger.

Tog hende med til Slagelse Arresthus
- Men Udlændingestyrelsen mener, at hun skal ud, fordi vi – efter et ophold hos Remelyns syge mor i Filippinerne - ikke har deponeret lidt over 20.000 kr. hos staten.

- Politiet har 2 gange mødt op på vores bopæl.

- Første gang 28. februar 2018, hvor de tog hende med til Slagelse arresthus, hvor hun fik lov at sidde imellem udelukkende mandlige kriminelle i 24 timer.

- Anden gang var i tirsdags den 20. marts, hvor de ville forkyndte udvisningen (og et indrejseforbud på 2 år.)

 

Min kone skulle give blod til sin syge mor - derfor rejste vi
Sådan indleder Kim B. et brev til nationen! om den i hans, konens og sønnens meget uretfærdige behandling de er udsat for af de danske udlændingemyndigheder. Kim ved godt, at han ikke er den eneste, der i systemets øjne, har kastet sin kærligehd på en 'ulovlig' person. men forskellen på Kim og Remellyn og de andre udvisningssager er, at de nægter at rette sig efter udvisningen.

- Vi rejste til Filippinerne i 2013 for at Remelyn kunne give blod til sin syge mor.

- Vi ville være taget tilbage til Danmark senest 6 måneder efter, men under opholdet derude, blev vi udsat for svindel og truet på livet, og derfor trak hjemrejsen ud.

 

- Remelyn har nu mistet al kontakt til sin familie og kan ikke vende tilbage. Dette er styrelsen imidlertid ligeglade med.

Vi har aldrig ligget samfundet til last
- Vi har aldrig ligget samfundet til last, aldrig fået sociale ydelser af nogen art og vil sådan set bare leve et roligt liv som en familie og bidrage aktivt til samfundet i det land som jeg og min søn er født i.

 

- Jeg har været selvstændig i over 30 år og Reki snakker kun dansk og har udelukkende gået i danske institutioner og skole. Han går i 2. klasse i Slagelse.

- Vi har ikke i sinde at give op og vil fortsætte denne ulige kamp imod en styrelse som agere både dømmende og udøvende magt, skriver Kim, der nu overvejer at lægge sag an mod udlændingestyrelsen.

Hvad mener du?

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
390 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere