- Mine forældre er så glade.
- Nu er der sat tv op.
- Medarbejderen fra Power Nykøbing var selv med ude og sætte det op sammen med montøren.
- Han beklagede igen mange gange for hele forløbet.
Sur i onsdags - glad i dag
Sådan skriver Pernille H her fredag eftermiddag til nationen! om det tv-køb, hendes forældre, der bor på Lolland, foretog i november måned.
Pernille - som selv bor i København - skrev også i onsdags om tv-købet, men da var hun vred og frustreret, fordi Power ikke levede op til hendes og hendes gamle forældres forventning. Men nu er alt godt igen:
Prismatch udløser rabat på 1111 kr
- Power prismatcher endda også det nye tv.
- Så den nye pris er 8888 kroner (forældrene betalte 9999 kr i november, red.)
- De sætter pengene ind på mine forældres konto.
Og gavekort på 4000 kr. - plus en gavekurv
- Derudover får de et gavekort på 4000 kroner, som de kan bruge i butikken eller få udbetalt.
- Og så er der en gavekurv på vej til dem.
- Jeg er også selv superglad for, at det endelig er lykkedes og at mit opråb har hjulpet, skriver Pernille, der har fået sin mor til at tage dette foto - et foto 15.991 læsere har bedt om at se.