Klar til at ændre menneskerettighederne: Terrormistænkte skal udvises

Hvis menneskerettighederne står i vejen for nye terrorlove, så skal menneskerettighederne ændres, siger den britiske premierminister Theresa May

Heftig debat efter terrorangrebet i London. Skal vi ændre menneskerettighederne, hvis de står i vejen får nye terrorlove? Foto: All Over Press
Heftig debat efter terrorangrebet i London. Skal vi ændre menneskerettighederne, hvis de står i vejen får nye terrorlove? Foto: All Over Press

- De, der vil opgive grundlæggende frihed for at købe en smule midlertidig sikkerhed, fortjener hverken frihed eller sikkerhed.

- Sådan lød visdomsordene fra Benjamin Franklin.

Også hvis der ikke er beviser til at dømme dem
Sådan skriver Sandy M på den britiske avis Guardians Facebookside i den pt mest populære (1100+ likes) kommentar, der er skrevet om premierminister Theresa Mays udtalelser om, at menneskerettighederne ikke må stå i vejen for nye terrorlove.

May vil ifølge britiske medier gøre det simplere at udvise personer, der er mistænkt for terror, og så vil give myndighederne mulighed for - når der er beviser for, at de udgør en trussel, men ikke beviser nok til at sætte dem i fængsel - at 'begrænse de mistænktes muligheder for at bevæge sig frit rundt:

Vi må ændre menneskerettighedslovene
- Og hvis vores love om menneskerettigheder forhindrer os i at gøre det, vil vi ændre lovene, så vi kan gøre det, sagde May, der - hvis hun vinder valget i morgen - går i gang med lovgivningsarbejdet på fredag. Men ikke hvis det sår til Guardians Facebookvenner:

- Jeg troede, at vi briter aldrig ville lade os påvirke af terror.

- Nu skaber vi et samfund, der lever i frygt. Og et samfund, der fratager folk rettigheder, er ikke at fortsætte som vi plejer, skriver Steve W, der har fået 630 likes for den kommentar.

Tryghed er vigtigere end principper
nationens! Sofie A skrev forleden, at hun var træt af de floskler, der kommer fra politikerne, hver gang der har været et terror-angreb, og hun stillede et spørgsmål:

- Er det på tide, at gå på kompromis med vore principper for at leve i tryghed, fremfor at gå på kompromis med vores tryghed for at leve efter vore principper?

- Den naive og idealistiske tanke om, at vi overvinder udefrakommende trusler ved fortsat at værne om de danske værdier med stolthed, er usædvanlig smuk og meget idealistisk, men i den grad uholdbar - for hvordan (udover i budskabsrige børnebøger, som eksempelvis Tyren Ferdinand af Munro Leaf) kan pacifisme trumfe krig?

Træt af floskler om fælleskabets styrke
- Jeg er hamrende træt af banale floskler om, at fællesskabets styrke i sidste ende altid vil overvinde ondskab, og at vi derfor som enkeltstående individer ikke må lade terrorisme i Europa betyde, at vi alle begynder at agere med begrænsninger på baggrund af frygt, da ondskaben først dér får lov at sejre...

Hvad mener du? Har Sofie R eller Benjamin Franklin ret? Er princippet om grundlæggende frihed eller tryghed vigtigst?

262 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere