- Dårlig ide for alt, der er sæsonåbent.
- Det er også den dag, folk spiller golf.
- Meget dum ide.
Her er det klart: Negativt
Sådan skriver Aase J. i en af de 125 kommentarer, der er skrevet på TV2 Nords Facebook-profil om regeringens 'drop Store Bededag'-forslag - og den betydning en fridag mindre vil have i f.ex Fårup Sommerland, der har 30% flere besøgende Store Bededag end i de tilstødende weekender.
- Vi forholder os til, hvordan det påvirker Fårup Sommerland.
- Og her er det klart, at hvis du fjerner en feriedag, så påvirker det os negativt, siger Rasmus Mortensen, kommerciel chef i Fårup Sommerland, således til TV2 Nord.
Omdøber bededag: Store Sygedag
Klart en udfordring
Søsterstationen TVMidtvest har også været ude og tale med oplevelseschefer. B.la. Thomas Buch Tøstesen, der er administrerende direktør ved Jesperhus Feriepark på Mors:
- Jeg er ked af, at man begynder at begrænse folks fritid, for det er jo det, vi lever af.
- Det er helt klart en udfordring for os, siger ferieparkdirektøren til TVMidtvest, og Bente L - der skriver en af de 97 bededags-kommentarer på den kanals Facebook-profil, er heller ikke begejstret:
- Regeringen fatter ikke et dyt - de fatter ikke ret meget af, hvad der foregår uden for Borgen
- Det værste af det er, at de er bedøvende ligeglad, skriver Bente, der har fået 54 likes for den kommentar.
Fagbosser og biskopper
Fem topbosser fra fagforeningerne og alle 11 biskopper fra den danske folkekirke, var ude i fredags og protestere, men hvad tror du?