Knogle-heste i shitstorm: Fatter det ikke

I fire dage har tusindvis af danskere deltaget i debatten om misrøgtede heste. Rigtig mange mener, at dyreværnsloven beskytter dyre-ejerne mere, end den beskytter dyrene.

KÆRE FØDEVARE MINISTER, ER DET IKKE PÅ TIDE MED AT FÅ DÆKKET HULLERNE I DYREVÆRNS LOVEN, skriver Vestjysk Hestevelfærd om en langstrakt misrøgtssag. Foto: Vestjysk Hestevelfærd
KÆRE FØDEVARE MINISTER, ER DET IKKE PÅ TIDE MED AT FÅ DÆKKET HULLERNE I DYREVÆRNS LOVEN, skriver Vestjysk Hestevelfærd om en langstrakt misrøgtssag. Foto: Vestjysk Hestevelfærd

- Det er da også det mindste man kan forvente.

- Vi lever i et samfund hvor det er alt for let at behandle dyr dårligt.

- Fatter simpelthen ikke at det kan lade sig gøre i vores ellers så moderne samfund!!!!!!

Politiet: Der bliver taget hånd om hestene
Sådan skriver Heidi B i en kommentar på Jydskevestkystens Facebook-profil, efter at avisen kan fortælle, at politiet nu er rykket ud til en stald fyldt med udmagrede heste i sydvestjylland.
Et Facebook-opslag fra Vestjysk hestevelfærd har nemlig på fire dage fået mere end 1200 kommentarer, 3000 triste smileys og er blevet delt næsten 5000 gange. Og politiet - som altså nu er på sagen - er glade for det samarbejde, de har med hestevennerne:

- Vi kan ikke oplyse detaljer i en verserende sag, som er under efterforskning. Men vi kan fortælle, at der er blevet og fortsat bliver taget hånd om hestenes velfærd.

- Vi vil løbende kontrollere forholdene, så længe vi skønner, det er nødvendigt.

Godt samarbejde
- Syd- og Sønderjyllands Politi har et godt og tillidsfuldt samarbejde med organisationen (Vestjysk Hestevelfærd), også i denne sag, siger politiet til Ridehesten.com, men mange mener, at der er noget galt med dyreværnsloven, da hesteejeren har haft mange sager tidligere:

- De heste der står inde er aldrig ude af boksen, og står i over 1 meter lort. Er tynde, nogle meget magre under dækkenet.

- Ude i løsdriften går tre ekstremt magre heste. Trods 10-15 cm pels kan man se alle knogler.

- Historien var den samme i 2016-2017 og 2018.

- Hvorfor har kvinden stadig heste. Ja fordi hun hver gang efterkommer pålægget, og når politi og Fødevarestyrelsen slipper hende, starter det på ny.

Stop ejeren for hestenes skyld
- Fødevarestyrelsen og politi kan se i deres papir hvor mange gange hun er meldt og sigtet, skriver Vestjysk Hestevelfærd, der opfordre fødevareminister Mogens Jensen til at tage sig lidt sammen:

- Nu skal denne kvinde stoppes for hestenes skyld.

- Så kære fødevarerminister: Kan I ikke enten aflive eller fjerne disse stakkels heste, skriver organisationen, der har sat dyreværnslovens paragraf 1 og 2 ind:

§ 1 Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 2 Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

Hjemmehjælper slog alarm tilbage i 2016

Tine har skrevet om sagen til nationen!:

Vi er tilbage i april 2016.

Jeg kører som vikar i hjemmeplejen og kommer på den måde noget rundt. Vi skal ud til en borger, der bor på en gård.

Hun er mod forventet ikke hjemme, så vi beslutter os for lige at tjekke området af , hvis hun nu skulle være faldet og har brug for hjælp.

Vi går ind i staldbygningerne som umiddelbart er tomme bortset fra lidt høns. Langt inde i bygningerne får vi åbnet døren og befinder os pludselig i en stald fuld af heste. 

Aldrig har jeg været et sted som denne. Enkelte heste skriger desperate ad os da vi træder ind, resten står bare  stille - fuldstændig slukkede i øjnene. Det virker som dyr der har givet op og bare venter på at dø. 11 heste, ponyer og føl står der.

De fleste har dækkener på men det står ret hurtigt klart at mange af dem er meget tynde nedenunder. De er indsunkne, synlig rygrad og skulderparti. Knoglen under manken kunne du tage fat omkring.

Jeg vurderer at flere af de store heste vejer op mod 100 kg for lidt. Der står et lille føl som måske er ældre end det ser ud til, men fordi det er så underernæret ligner det et der stadig har brug for sin mors mælk. Der er intet spiseligt hos nogle af dyrene - alt i bunden var vådt og overskidt.

Den 10. april 2016 kontakter jeg dyreværnsorganisationen Vestjysk Hestevelfærd (VJH) og beder dem om hjælp.

De fortæller mig at de er bekendt med adressen. Fem dage senere, den 15. april får jeg svar tilbage om at Politi og Embedsdyrlæge har været forbi stedet dagen før.

Der var udskrevet straksbøde til kvinden og hun er givet tre uger til at få tingene forbedret samt at få sin egen dyrlæge forbi til et tjek af de 11 heste.

Seks af hestene blev vurderet alt for magre. Jeg får at vide at vide at politi og VJH overtager og følger op på det herfra. Ydermere har naboer fortalt at hestene ikke har været ude af boksene i 4-5 måneder og dyrene ikke bliver fodret.  

I går, den 17/12 lægger VJH (Vestjysk Hestevelfærd) et opslag op på deres facebook side, henvendt til Fødevareministeren med en appel om at få lukket hullerne i Dyreværnsloven. 

Det er desværre den samme kvinde som jeg har haft anmeldt. Hun er hver gang blevet sigtet. Hun har flyttet hestene til en anden by, men problemet er fulgt med. Man har forsøgt at hjælpe hende af med hestene, men hun har nægtet. De er efter hendes overbevisning  lige som de skal være. 

Ved det seneste besøg findes en død hest. Denne har kastet sig rundt inde i boksen hvilket ses på en blodindsmurt boks. Derefter blevet trukket ud på staldgangen hvorefter den har kæmpet rundt og senere er død der. Det har med stor sandsynlighed været meget smertefuldt. 

Igen er hestene aldrig ude af boksene. Hestene er hævet en meter over jorden pga den mængde møg de står i. Og igen er de urimeligt tynde.

Hvor meget skal de heste igennem før nok er nok? Hvor mange år skal det her forsætte - nu har det ihvertfald været igang i 4 år. 

Er der ikke store huller i vores lov når man bare kan efterkomme et pålæg, betale en bøde og så ellers forsætte med at vanrøgte dem indtil det bliver opdaget igen?

 

 

66 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere