Knud betalte trofast: Svineri

Knud har i flere år betalt for et Falck-abonnement, som slet ikke kan købes længere.

Følg nationen!

- Det gode gamle hæderkronede Falck, som i årevis har hjulpet os fordi de kom og satte plaster på når vi behøvede det mest, er blevet en grisk pengemaskine som pisser på sine kunder.

Betaler for 'guldrandet' vejhjælp i 20 år
- Det jeg harcelerer over er, at jeg nu i 20 år har haft det helt store guldrandede vejhjælps-abonnement ’Vejhjælp Super Privatbil.
- Det koster i omegnen af 1500,- halv årligt og jeg har oveni købt en service pakke med syn, hjul skift etc. hvilket vil sige, at jeg årligt har betalt omkring 3500,- for min vejhjælp.

Og finder ud af det slet ikke eksisterer mere
Sådan indleder Kurt D et brev til nationen! om at være trofast og have tillid til andre mennesker og firmaer – og så finde ud af, at man er blevet snydt så vandet driver. For da Falck i september sendte 2 fakturaer samtidig, blev han forvirret og kontaktede kundeservice på telefon – forgæves.

Men det ligner 'det lille' de udbyder
Han betalte så og gik også på Falcks hjemmeside for at læse lidt, og så fik han et mindre chok. Hans brev – som nationen! har bedt Falck kommentere – fortsætter nemlig således:

- Jeg finder så ud af at der på hjemmesiden ikke længere findes et sådan abonnement og jeg skriver til kundeservice om det – og får svaret: ’Dit abonnement tilbydes ikke længere’.
- Men det svarer til det lille vi tilbyder nu + ekstra service ydelser - det koster 1385,- helårligt.
- Altså under halvdelen af hvad jeg betaler årligt for samme vare - dog med den undtagelse, at jeg er dækket ubegrænset antal bugseringer modsat de 3 årlige som er i det lille abonnement.

Knuds regnestykke: Har betalt 7000 for meget
- Stepper jeg op og tager løsningen som hedder FRI vil jeg være dækket med ubegrænsede bugseringer, som jeg er nu og lægger jeg mine nuværende halvårlige udgifter sammen med den ekstra service pakke, jeg har købt - vil en ny aftale stadigvæk være samme pris årligt, som jeg nu betaler halvårligt. Men hvad svarer kundeservice så på den henvendelse?- ’Det skal du selv holde øje med’.
- Så jeg har altså siden 2017 betalt dobbelt så meget for mit abonnement - ialt mere end 7000 kr - end jeg ville have gjort, hvis der bare var kommet en eneste henvendelse fra Falck. om at de havde noget nyt at tilbyde.

Men så får mange højrøvet kundeservice
- Det er simpelthen røveri ved højlys dag, noget decideret svineri.
- At man så får en overlegen og højrøvet besked fra kundeservice gør det bestemt ikke bedre.
- Kundeservice til en kunde gennem mere end 20 år - tak for ingenting, skriver Knud, og nationen! har spurgt Falck, om de selv synes de har behandlet ham fair - og om de vil give ham de 7500 kr han har betalt for meget retur – og ikke mindst, om de synes de skal oplyse/kontakte abonnements-kunder, når der kan være penge at spare?

Falck: Det er ikke muligt at sammenligne
Og det svarer Falck på sådan her:

- Vi er rigtig ærgerlige over den oplevelse, som Knud sidder tilbage med, og vi beklager, at vi ikke har været gode nok til at forklare Knud forskellene på hans gamle abonnement og de nyere abonnementer.

- Knuds gamle abonnement indeholder udgåede services, som vi ikke længere tilbyder i de nye abonnementer, og det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning af abonnementerne, da de ganske enkelt ikke indeholder det samme.

Men vi tager kontakt til Knud
- Det er derfor en beklagelig fejl fra vores side, hvis Knud er blevet oplyst, at han kan få samme abonnement til den halve pris – det er ikke korrekt, da Knuds gamle abonnement adskiller sig væsentligt fra det nye abonnement.

- På baggrund af denne henvendelse tager vi selvfølgelig kontakt til Knud for at beklage forløbet og sikre, at han har det abonnement, som han ønsker og som bedst dækker hans behov.

Og kunderne kan også kontakte os
- Vi udvikler løbende vores abonnementer, der også løbende bliver opdateret på vores hjemmeside.

- Kunder, der tidligere har tilkøbt udgåede abonnementer, fortsætter naturligvis med at kunne benytte abonnementet.

- Ændres kundernes behov opfordrer vi dem til at kontakte os, så vi kan tilpasse deres abonnement, skriver Falck, men hvad tænker du?

Intet tyder på ro i Dansk Folkeparti

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.