Køkken-gigant truer VVS-Tonni: Skift navn eller….

Tonni oprettede sit lille VVS firma Kvik VVS for tre år siden, og har hjemmesiderne Kvikbad og KvikVVS. Men nu vil køkken-Kvik ikke finde sig i det mere.

Kvik A/S har hyret en advokat, der parat til at bruge 'alle tilgængelige midler', for at få Tonni til at makke ret.
Kvik A/S har hyret en advokat, der parat til at bruge 'alle tilgængelige midler', for at få Tonni til at makke ret.

- Jeg er for nyligt blevet kontaktet af Kvik a/s.

- De mener at jeg bryder reglerne, da jeg bruger deres navn.

- De kræver derfor, at jeg skal overdrage mine to hjemmesider til dem, så de har rettigheder over dem.

- Ligeledes skal jeg stoppe alt reklame ang. Kvikvvs og kvikbad.

Udsnit af brevet til Tonni fra advokaterne Bech-Brun.
Udsnit af brevet til Tonni fra advokaterne Bech-Brun.

Jeg er bare en lille virksomhed
Sådan indleder Tonni K et brev til nationen! om den i hans øjne komplet urimelige situation, han og firmaet er havnet i, fordi han har tilladt sig at bruge et helt almindeligt ord som navn til sin virksomhed.

Tonni har været i gang med en advokat for at se om juraen kunne hjælpe ham, men da den slags kan løbe op i adskillige hundrede-tusinde kroner, prøver han at gå til pressen.
Hans brev – som Kvik A/S har set og kommenterer nedenfor - fortsætter nemlig således:   

 -Jeg er bare en lille virksomhed - mig selv og en lærling - og jeg mener bestemt ikke at jeg krænker dem.

Nu er det pludselig blevet et stort problem
- Jeg har haft min virksomhed i små 3 år – uden at det har givet problemer, men nu er det så pludselig blevet et stort problem for køkkenfirmaet.

- Jeg har vel ca. brugt 400-500.000kr på hjemmesider, reklame, bilreklamer, logo, tøj og annoncering via. de forskellige medier, og  jeg synes det er vigtigt, at bemærke, at bruger ordet kvik det for at fortælle, at vi er et kvikt service firma.

- Jeg har prøvet at høre min forsikring, om de kan hjælpe, men det eneste min retshjælp ikke dækker, er denne type sager.

- Og jeg har måtte stoppe min advokat, da jeg er bange for regningerne kan løbe løsk.

248 firmaer der hedder noget med kvik
- På cvr er der 248 firmaer med Kvik - kvikbyg- kvikmure- kvik isolering- kvik service- kvik tagdækning- kvik rens- kvik biler- kvik køreskole- kvik flyt- kvik blik- kvik-auto. og jeg kunne blive ved, skriver Tonni, der synes det kunne være rart, hvis der kom fokus på disse sager, hvor de store virksomheder prøver at tryne de små.

Vi har rakt ud til Tonni
Og noget tyder på, at Tonnis medie-strategi har virket. Ihvertfald er han - efter at nationen! har bedt Kvik om en kommentar til Tonnis brev - blevet lovet et møde, og til nationen! skriver Kvik i dag:

- Hej.

- Det er vigtigt for os at pointere, at vi ikke har intentioner om at genere den enkelte håndværker.

- Vi har rakt ud til Tonni fra Kvik Bad, fordi vi er meget optagede af at finde en løsning, der gør begge parter tilfredse.

- Derfor har vi aftalt med Tonni at vi sætter os sammen den kommende uge for at drøfte situationen og for at finde hinanden.

Der er naturligvis plads til os begge
- Begge virksomheder har en stor interesse i at tilbyde danskerne de bedste løsninger, uanset om det handler om køkkener eller bad.

- Og der er naturligvis plads til os begge, skriver Anna Jørgensen
Marketing Manager i Kvik A/S.

 

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Kvik A/S har hyret en advokat, der parat til at bruge 'alle tilgængelige midler', for at få Tonni til at makke ret.
673 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere