Kørte 163 km/t: Har taget min straf

Først ventede han to år på den dom - og nu har han ventet siden september på at få lov til at gå til køreprøve for at få kørekortet igen. Søren synes ikke transportsminister Benny kan være den lange sagsbehandlingstid bekendt.

Søren og 24.576 danskere venter på at komme til køreprøve. Han synes, det er en mystisk måde de arbejder på i Færdselsstyrelsen. Privatfoto
Søren og 24.576 danskere venter på at komme til køreprøve. Han synes, det er en mystisk måde de arbejder på i Færdselsstyrelsen. Privatfoto
Følg nationen!

- Jeg blev standset på Esbjergmotorvejen af en motorcykelbetjent d. 30 august 2019

- Jeg kørte 163 km/t i en 130 km/t zone...

- Dommen blev afsagt d. 16/6-2021 (bemærk at der gik næsten to år!) og lød på 6 mdr. kørselsforbud samt en bøde på 3500 kr, da jeg havde en betinget dom i forvejen.

Søger i september
- Jeg afventer herefter mine domspapirer,som jeg skal medbringe til lokal Borgerservice for at kunne udfylde ansøgning om generhverv af kørekort.

- Samme dag som jeg modtager bøden bliver den betalt og samme dag som jeg modtager domspapir møder jeg op på Borgerservice og får udfyldt ansøgningen (P23).

- Dette sker 12. sept. 2021.

Og rykker Færdselsstyrelsen 2-3 gange pr måned
Sådan skriver Søren B til nationen! om at være fradømt kørekortet – og vente på at få lov til at gå til køreprøve igen. Lige nu venter op mod 25.000 danskere på at kunne gå til køreprøve, så Søren er langt fra den eneste, der synes systemet er håbløst. Hans brev – som han håber kan få Færdselsstyrelsen og den ansvarlige minister til at sætte tempo på – fortsætter nemlig således:

- Jeg har så siden september forsøgt at få Færdselsstyrelsen i tale, men de oplyser bare at jeg skal have tålmodighed og holde øje med min E-Boks.

- Jeg kontakter dem dog alligevel, 2-3 gange om måneden, for at sikre mig, at de ikke lige mangler et eller andet, når de engang endelig kommer til min sag.

Ekstremt sløvt system
- Og selv om de hver gang har sagt, at de har hvad de skal bruge, sagde den ’dame’, jeg fik i røret i december, at hun kunne se, at jeg ikke havde givet samtykke til at de må åbne sagen.

- Den sender hun så til mig, og jeg får den underskrevet og sendt retur.

- Lige nu er jeg fanget i et ekstremt sløvt system.

Har fortjent min straf
- Jeg har taget min straf, ganske som fortjent. Men hvad gør jeg nu.

- Min arbejdsgiver har en forventning om at jeg kan varetage mit job til fulde. Han har været yderst 'large’ overfor mig. Det er jeg taknemmelig for.

- Jeg har 50 km kørsel hver vej hver dag til og fra arbejde. Det tager mig 1,5 time med offentlig transport hver vej.

- Det er ikke synderligt nemt at få til at hænge sammen som alenefar.

Men jeg skal passe børn og arbejde
- Hvis jeg i mit job er bagud, må jeg finde en løsning på at få indhentet det jeg ikke når i ’åbningstiden’.

- Det sker desværre ikke i Færdsselsstyrelsen. Og normalt ville man tabe kunder på den form for kundeservice.

- Jeg sidder nu og venter en besked i min E-Boks om at jeg kan komme videre. Men hvor længe skal jeg vente?

- Færdselsstyrelsen kan ikke sige noget andet end, at der nok går noget tid endnu….

- Det kan man ikke være bekendt, skriver Søren, og nationen! har spurgt trafikministeren – der fik ansvaret for køreprøver og kørekort d. 1. oktober om, hvad han synes om sagsbehandlingstiden i kørekortsager – og hans presseafdeling har sendt denne kommentar:

Der er nu kun 24.577 der venter
- Siden Færdselsstyrelsens overtagelse og frem til årets udgang har styrelsen afviklet 84.831 køreprøver.

- Heraf var 43.399 praktiske prøver og 41.432 teoriprøver. Ved årets udgang har næsten 30.000 kørekortaspiranter kunne gå fra en prøve med et kørekort i hånden, da i alt 29.934 praktiske prøver blev bestået. Det er en beståelsesprocent for alle prøver på 69.

- Mængden af elever, der venter på henholdsvis en teoriprøver eller praktisk prøve er nedbragt fra 42.789 den 1. oktober 2021 til cirka 24.577 den 10. januar 2022.

Minister: Det er dyrt og tidskrævende at vente
Transportminister Benny Engelbrecht har denne kommentar:

- Færdselsstyrelsen har på bare 14 uger afviklet en stor del af køreprøve-puklen.

- Det er en glædelig nyhed for både eleverne og for samfundet, da det er dyrt og tidskrævende at afvente en køreprøve, siger han.

Ekstra Bladet har siden oktober skrevet om lange ventetider i Færdselsstyrelsen:

Fornyelse af kørekort kan tage to år

Kørelærer-Lisbeth: Det er for svært

Henriks papsøn fanget i kørekortmareridt

Skriger efter chauffører: Har ikke fået svar siden november

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind