Kommune deler gratis Bacardi breezers ud: Totalt syret, men god fest

På fredag er der fest ved kunstbænken i Ringe. Men de gratis breezers har sat sindene i kog

Mærk, hvordan det er at være ung i Ringe!
Vær med til synkron affyring af L.E.D. helikoptere og hop med til DJ Olivers techno-beat frem til midnat! Vi langer gratis Bacardi Breezers over bænken mellem 19 og 21, hedder det bla. om festen, hvor alle er velkomne, både børn, unge og voksne. Der serveres dog IKKE alkohol til unge under 18 år. Arkivfoto: Kim Agersten
Mærk, hvordan det er at være ung i Ringe! Vær med til synkron affyring af L.E.D. helikoptere og hop med til DJ Olivers techno-beat frem til midnat! Vi langer gratis Bacardi Breezers over bænken mellem 19 og 21, hedder det bla. om festen, hvor alle er velkomne, både børn, unge og voksne. Der serveres dog IKKE alkohol til unge under 18 år. Arkivfoto: Kim Agersten

- Teknomusik, bacardi breezers, ecstacy, kokain og amfetamin hører unægteligt sammen – det ved alle med indsigt i miljøet.

- Moderne forståelse af kunst, har lige pludselig fået en helt ny betydning.

- Total syret, men god fest til de unge.

Helt galt - det kan jeg ikke acceptere
Sådan skriver Leo B i en af de kommentarer, den kommende fredags 'bænkfest med gratis Bacardi breezers til deltagere over 18 år' i Ringe har fået på Fyens.dk. Og Leo er ikke den eneste, der synes at arrangementet - som den lokale folkeskole, produtionsskole og gymnasiet er med til at støtte - er lige alternativt nok:

- I skoleregi,og i samarbejde med SSP, bruges der rigtig mange ressourcer på at udskyde de unges alkoholdebut.
- Derfor er det på ingen måde kommunens opgave at servere alkohol for vores unge mennesker.

- Jeg synes generelt projektet omkring Kunstbænken er rigtig godt, men det er helt galt, at Faaborg-Midtfyn Kommune inddirekte bakker op om at servere alkohol.

De serverer jo ikke breezers til dem under 18
- Det kan jeg på ingen måde acceptere, skriver Søren H, mens Emil er en del mindre kritisk:

- Så vidt jeg kan forstå serverer de ikke breezers til unge under 18 til arrangementet - og derfor har SSP vel ikke noget at sige?

- De arbejder jo trods alt ikke med den målgruppe, som der bliver serveret alkohol for!

- Det er jo rigtigt nok, at arrangementet er brandet mod de unge- nok særligt 18-25. Men det er jo principielt voksne mennesker, der kommer til at få gavn af technobajerne.

Træt af folk der lader som om alkohol ikke findes
- Hvis det her er over stregen, må man så heller ikke servere alkohol til voksne mennesker ved julefrokosten i det lokale kommunal-ejede forsamlingshus?

- Jeg er generelt træt af, at man fra i det offentlige har en politik om, at lade som om alkohol ikke findes. Det er jo en kæmpe del af ungdomskulturen i DK.

- Hvis man vil lave kunst for/om/med unge, så kan man ikke bare lukke øjnene for det.

- Hvis man til gengæld ønsker at gøre noget ved alkoholkulturen i Danmark, er det i min optik vigtigst at starte en dialog omkring emnet, netop som dette projekt tydeligvis lykkes med. :-)

Det er også godt med en debat om drukkultur
- VærkDinVærken gør kommunen og Ringe by en kæmpe tjeneste med det her projekt. Og når de med arrangementet formår at starte en debat omkring alkoholkultur, så kan jeg kun mene, at det er god kunst!

- Ses på fredag!, skriver Emil, men hvad tænker du?

Mærk hvordan det er at være ung i Ringe

Kom til L.E.D. fest ved Kunstbænken og mærk, hvordan det er at være ung i Ringe!

Kunstneren Christian Elovara Dinesen har sammen med unge fra byen gjort bænken klar til en top tunet L.E.D intervention, når den fredag d. 2. november danner ramme om en lidt anderledes bænkfest for hele byen.

Kom og tjek kunstbænken ud i flot ny neon-variant, vær med til synkron affyring af L.E.D. helikoptere og hop med til DJ Olivers techno-beat frem til midnat! Vi langer gratis Bacardi Breezers over bænken mellem 19 og 21.

Alle er velkomne, både børn, unge og voksne. Der serveres IKKE alkohol til unge under 18 år.

PROGRAM:

Kl. 19:00 – 24.00: Techno v. DJ Oliver hele aftenen.

Kl. 19.00 – 21.00: Gratis Bacardi Breezers

Kl. 20.00: Fælles synkron affyring af L.E.D helikoptere

Kl. 24.00: Festen lukker og slukker

--------------------------------------------------------

Samarbejdspartnere: Midtfyns Gymnasium, Nordagerskolen, FMPS - Faaborg-Midtfyn Produktionsskole, Faaborg-Midtfyn Kommune og U'Kant

Støttet af: Statens Kunstfond, Bikubenfonden og Faaborg-Midtfyn Kommune.

Sponsor: SuperBrugsen.

Kilde: Værkdinverden

109 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere