Kommune giver 5 mio - og arbejdskraft - til Margrethes køkkenhave

Udvidelsen af køkkenhaven på Gråsten Slot kommer til at koste 22 millioner. Men så kan den også trække turister til og give beskæftigelse til folk, der har svært ved at finde et almindeligt arbejde

Kommunen vil sende folk, der ikke kan finde almindeligt arbejde, i køkkenhaven på Gråsten Slot. Foto: Tobias Nicolai
Kommunen vil sende folk, der ikke kan finde almindeligt arbejde, i køkkenhaven på Gråsten Slot. Foto: Tobias Nicolai

- Fungere som et beskæftigelsesprojekt...

- Gratis arbejdskraft ????

Sådan skriver Kim D i en af de 25 kommentarer, der er skrevet på DR P4 Syd og Esbjergs Facebook-profil om de kommunale millioner og den arbejdskraft, der er på vej fra Sønderborg Kommune til køkkenhaven ved Gråsten Slot.



Turister og beskæftigelse
Ifølge borgmesteren vil haven nemlig tiltrække turister, samtidig med at den kan give beskæftigelse til folk, der ikke kan finde et almindeligt arbejde:

- De har brug for beskyttet beskæftigelse, og det kan de få her, siger borgmester Erik Lauritzen fra Socialdemokratiet til DR Syd, og Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet siger nogenlunde det samme til JV.dk:

- Projektet giver personer, der er langt fra arbejdsmarkedet et fantastisk rygstød og går ind og giver dem et enormt boost i selvtilliden.

- Jeg har selv været forbi projektet og set hvor populært, det er, og hvor godt det hænger sammen.

Hvorfor skal vi borgere betale for det?
- Jeg er glad for, at kongehuset spiller aktivt med og vil være en del af at sikre personer, som har det svært, fodfæste på arbejdsmarkedet, siger Benny Engelbrecht, der også er medlem af Socialdemokratiet på Christiansborg, men Kim er ikke den eneste, der synes, at konstruktionen lyder mystisk:

- Hvorfor skal vi borgere betale for det.

- Vil kongehuset have en ny køkkenhave, må de selv betale.

Brug hellere penge på at gøre rent i kommunen
- Det skal jeg da også, skriver Carl L i sin kommentar, og Anders L - som topper med 11 likes - fortsætter:

- Brug pengene på almindeligt ren- og vedligehold af kommunen.

- Det gavner både skatteydere og turister, skriver Anders.

Men hvad mener du?

Køkkenhaven - som også får penge fra private fonde og folketinget - kommer i alt til at koste 22 millioner, og planen er afgrøderne bl.a. skal spises af de kongelige, når de opholder sig på slottet. Og det synes Helle lyder af ret så mange penge:

- Det er godt nok dyrt for en køkkenhave ! ..

- Er det ikke bare et stykke jord med grønsager i ? .... hvordan kan det koste 22 mill.

Grøntsager vokser næsten gratis
- Helt ærligt så synes jeg ikke det er i orden at bruge så mange penge på dette, man kunne bruge dem på mange andre områder.

- Grønsager gror lige så godt selv når køkkenhaven har kostet så godt som ingenting, skriver Helle, mens Leo mener, at slottet og kommunen kunen have valgt en anden grøntsags-løsning:

Og Superbrugsen har en fin frugt og grønt-afdeling
- Iøvrigt ligger der en Superbrugs i Gråsten med flot frugt og grønt afd.

- Hvad med at støtte de lokale, skriver Leo.

1 af 2 
2 af 2 Kommunen vil sende folk, der ikke kan finde almindeligt arbejde, i køkkenhaven på Gråsten Slot. Foto: Tobias Nicolai
111 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere