Kommune urokkelig: Bøde på 500 for at hjælpe 96-årig

Taxa-Lars kunne ikke finde en P-plads, da han skulle hjælpe en ældre, gangbesværet dame til lægen, og han fik en bøde for at parkere på cykelstien. Nu har kommunen etableret en taxa-holdeplads på stedet - men de vil ikke annulere bøden

- Jeg fandt den køreordre jeg fik d. 22/2 kl 9.45.....

- Den gamle dame hedder X. XXXXXX (besked : "HJÆLPES")....XXXXXXX nr 11, tlf XXXXXXXX (Hentes / Følge.)

- Køres til: Øjenklinikken, Lyngby Hovedgade 57D.

Sådan skriver taxa-chaufføren Lars til nationen! om den i hans øjne komplet uretfærdige P-bøde han fik, da han parkede på cykelstien på Lyngby Hovedgade for at sætte sin 96-årige, dårligt gående passager af og følge hende hen til øjenlægen.

Se også: Taxa-chauffør hjalp 96-årig dame til øjenlægen: Så kom P-vagt

Læser: Kommunen har lavet en taxi-plads
Lars' klage over bøden skabte en del debat, da han fortalte om den på nationen! for en god uges tid siden, og af de 1323 læsere, der deltog i afstemningen, mente hele 97 procent, at han gjordet rigtige. Og en læser fra Lyngby har efterfølgende sendt et foto fra 'gerningsstedet', hvor der siden bøden blev skrevet, er etableret en taxa-holdeplads.

 

Det mener læseren er et argument, der taler for at kommunen skal annulere bøden, men i det svar, som Lyngy Tårbæk Kommunes afdeling for trafik og mobilitet har sendt, er der ingen slinger:

Hvorfor etablerer I en taxaplads?

Kommunens svar:
- Parkeringskontoret har i en periode arbejdet med, at forbedre afsætningsforholdene ud for lægehusene på Lyngby Hovedgade.  Forsøgsvist blev der oprettet en afsætningsplads for Taxa ved Lyngby Hovedgade nr. 27 og efter en tilfredsstillende evaluering har vi oprettet en tilsvarende plads ud for lægehuset på Lyngby Hovedgade 57A-D.

- Denne proces startede i november 2018 og har kørt uafhængigt af den pålagte p-afgift.   

Vil I refundere taxa-chaufførens bøde?

Chaufføren tvang cyklister ud på vejen eller ind på fortorvet
Kommunens svar:
- Nej. Det er en korrekt pålagt afgift for parkering på cykelsti jf. færdselslovens § 28, stk. 3. Dette er et af de 'hårde' forbud, da en cykelsti altid skal være farbar af hensyn til trafiksikkerheden.

- Taxachaufføren parkerede med hele bilen på cykelstien, efterladende en lille snæver plads mellem taxaen og vejbanen. Samtidig lod han døren stå åben.

- På denne måde tvang han cyklister til enten, at køre ud over kantstenen og ned på vejbanen, til stor fare for især cyklisterne, men også de øvrige trafikanter eller til at benytte fortovet, hvilket ligeledes kunne være farligt for såvel cyklisterne som de gående.

Gør det indtryk at mange læsere synes P-vagterne burde have hjulpet damen og ladet taxachaufføren køre uden bøde?

P-vagterne hjælper ikke en taxa.chauffør
Kommunens svar:

- P-vagterne hjælper dagligt bilister og borgere på gaden, men i dette tilfælde var forseelsen så grov, at der ikke kunne ses igennem fingre med den. 

- P-vagterne henvendte sig til taxa-chaufføren og bad ham om, at fjerne bilen fra cykelstien, da den udgjorde en fare for cyklisterne. Da han ikke ville følge P-vagternes anvisninger, blev der pålagt en afgift, da der er standsningsforbud på cykelstier. 

- P-vagterne hjælper gerne, men kan ikke forventes at hjælpe en professionel taxachauffør i, at udføre hans arbejde, når det er muligt at finde plads enten ved, at køre 50 m længere frem eller vente til der kom en ledig plads foran lægehuset. Begge løsninger er dog mere tidskrævende for taxachaufføren, skriver kommunen, men hvad tænker du?

 

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 
161 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere