Konen klager: For koldt

Tobias varmer sit hus og med gas, og det synes han er dyrt. Han bor kun fem kilometer fra et fjernvarmeværk, men der er lange udsigter til at han kan blive tilsluttet

Følg nationen!

- Hvorfor har de fjernvarmeværker ikke for længst udbygget nettet.

- Her i Espergærde 5 km fra Helsingør varmeanlæg kan vi fx ikke blive tilsluttet og må varme op med russisk gas eller strøm, begge til overpris.
- Vi bruger 1600-1800 m3 gas om året, og vi har det ingenlunde varmt.

- Faktisk klager hustruen over her er for koldt. 

800.000 kan få fjernvarme
Sådan skriver Tobias J til nationen! om prisen på varme – og de store problemer elnettet i Danmark har, bl.a. fordi flere køber elbiler og varmpepumer. Og de store regninger, folk der som Tobias har gasfyr, bliver præsenteret for for tiden.

En dyr fornøjelse med gas
Forleden foreslog en el-direktør faktisk, at folk der bor i områder med fjernvarme skulle tvinges til at tilslutte sig, så de ikke købte en varmepumpe. Og nu vil Tobias gerne høre det fjernvarmeværk, der ligger 5 kilometer væk, hvornår det bliver hans tur.

Elselskab vil forbyde varmepumper for visse områder

Tobias' brev – som Helsingør Fjernvarme svarer på nedenfor – fortsætter nemlig således:

- Heldigvis låste jeg prisen på gas, inden det gik helt amok, men det bliver stadig en dyr fornøjelse at fyre.

- Særligt når man skal betale det samme i afgift som for selve gassen.

Nogle betaler over 30.000 kr. for opvarmning
- For de uheldige koster gas 15 kr pr m3 inklusiv afgifter. Det er over 30.000 kr bare i opvarmning. Hertil kommer vanvittig elpriser og stigende forbrugerpriser.

- Men ja, det er et catch-22: Der er brugt masser af milliarder af skatteborgernes penge på at udbygge naturgasnettet, som blev ansat som fremtidens energikilde. Det er åbenbart ikke grønt nok mere, så det skal skrottes.

- Det eneste alternativ er varmepumper, som elnettet åbenbart ikke kan holde til.

- For at det skal holde til det højere forbrug skal skatteborgerne bruge 50 mia. på at udbygge det.

Hvornår bliver det min tur?
- Fjernvarme er ikke en mulighed hvor jeg bor, selvom det er et tætbefolket område der ligger 5 km fra fjernvarmeværket.

- Så hvad skal jeg gøre? Lade mine børn fryse om vinteren for at gøre Gretha Thunberg glad, skriver Tobias og nationen! har spurgt Helsingør Fjernvarme, hvornår de tilbyder folk i Espergærde at blive tilsluttet – og hvad de råder folk som Tobis til at gøre. Og de spørgsmål svarer de på sådan her:

Der sker noget i løbet af de næste par år
- Vi har det seneste ti-år ikke kunne udbygge vores fjernvarmenet til helt nye områder af kommunen, fordi gasselskaberne forhindrede det.

- Det har de heldigvis ikke mulighed for længere.

- Vi regner derfor med at kunne udbygge fjernvarmenettet i Helsingør by inden for de næste par år. Det er her, vi vurderer, at vi hurtigst kan få flest nye kunder. Derefter er udvidelser i Snekkersten og Espergærde på programmet.

Men vi kan ikke sige det konkret
- Hvornår det bliver konkret, er ikke til at sige pt. Før vi kan udbygge fjernvarmenettet, er der mange faktorer, der skal pege i samme retning.

- For det første skal der i forvejen være fjernvarmerør i jorden tæt ved, som vi kan bygge videre på. Ellers bliver det for dyrt at gennemføre projektet.

- Derudover skal kommunen godkende udvidelsesplanerne – og endelig så skal der være lokal opbakning blandt tilstrækkelig mange beboere i de udvalgte områder til, at det kan lade sig gøre, skriver Helsingør Fjernvarme, men hvad siger du?

  

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+