Konfirmand fik corona: Gæster blev skrupforvirrede

Når myndighederne smittesporer, ringer de til personer, der har været sammen med coronasmittede. Men hvad siger de i telefonen?

Hvad skal man gøre, hvis man har været til fest med en corona-smittet? Arkivfoto: Anders Brohus
Hvad skal man gøre, hvis man har været til fest med en corona-smittet? Arkivfoto: Anders Brohus

- Jeg var til konfirmation søndag 13. september kl. 13.

- Vi var 26 gæster - inclusiv familien.

- Tirsdag blev konfirmanden så sendt hjem fra skolen, da der var coronaudbrud blandt lærerne.

Man må formode han var syg til festen
- Konfirmanden blev så testet samme dag - og det positive svar kom torsdag aften.

- Da inkubationstiden er 4-5 dage, må man formode, at han allerede var syg til festen.

Sådan indleder Ulla H et brev om at have været sammen med en person, der har fået coronasmitte - og være usikker på, hvad hun nu skal gøre. Ulla vil nemlig gerne gøre hvad myndighederne siger - men når de siger noget forskelligt, så er det hun bliver utryg. Hendes brev - som Styrelsen for Patientsikkerhed kommenterer nedenfor - fortsætter nemlig således:

nationen Klager: Diskuterede mundbind med betjente i én time

Og vi gæster blev kontaktet
- Vi andre gæster er så blevet kontaktet her fredag, men - vi har fået vidt forskellige beskeder.

- Gæst 1. En kræftsyg dame. Du skal ikke testes da du ikke har symptomer.

- Gæst 2. Du skal testes en gang og kun en gang.

- Gæst 3. Du skal testes to gange med en dags mellemrum.

Men hvad er det rigtige at gøre nu?
- Hvad er det rigtige eller er alle tre korrekte, skriver Ulla, og Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at de ikke kan udtale sig om det konkrete eksempel, men at altid rådgiver ud fra Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

- Alle, der har været til en fest, er ikke nødvendigvis defineret som nære kontakter.

Styrelsen: Gæster kan få forskellig rådgivning
- Hvis man har holdt afstand og undgået fysisk kontakt, er man som udgangspunkt ikke nær kontakt.

- Derfor kan rådgivningen være forskellig for personer, der har været til samme fest, oplyser styrelsen, men hvad tænker du? Og har du selv fået et coronaopkald fra Styrelsen for Patientsikkerhed?

90 kommentarer
Vis kommentarer