Konfirmation i kirken: Carsten blev bedt om at rulle ud igen

Carsten er dybt ulykkelig over den besked han fik sidste søndag i Vor Frue Kirke i Vordingborg. Præsten kalder sagen en misforståelse

- Søndag d. 28.4. 2019 i Vor Frue Kirke i Vordingborg.

- Jeg kom glad kørende ind ad kirkedøren kl 09:38, og kørte ind der til, hvor jeg plejer at holde - uden at genere nogen som helst.

- Det har jeg gjort hver søndag i 4-5 år, efter jeg er vendt tilbage til min fødeby Vordingborg.

Blev fulgt ud - og der er også konfirmation på søndag
Sådan indleder Carsten G et brev til nationen! om den måde, han blev behandlet på i søndags - og hans beslutning om først komme i en kirke igen, når han dør. Præsten i Vor Frue Kirke har set brevet og svarer nedenfor. Hun siger, der tale om en misforståelse - Carstens brev fortsætter nemlig således:

- Efter cirka 10 minutter kommer kirketjeneren så hen til mig. Hun sætter sig og forklarer, at det altså ikke er en gudstjeneste i dag, det er konfirmation, og beregnet til konfirmander.

- ’Så jeg må bede dig om at køre stille og roligt ud’, sagde hun.

Det vil sige jeg er bortvist fra gudshjem
- Hun fulgte mig så og åbnede de to døre, så jeg kunne komme ud. Da jeg var udenfor sagde hun, at der også er konfirmation på søndag og næste søndag igen.

- Det vil sige 3 røde kort, og det vil sige, at jeg er blevet bortvist fra gudshjem.

- Jeg har altid været troende og har altid lært min datter, at sandheden kommer altid frem før eller siden, men jeg har aldrig oplevet det, som jeg oplevede i kirken i søndags.

Og jeg holder så meget af Vor Frue Kirke
- At blive ’sparket ud’, få en ’udvisning’, er så groft, at jeg Carsten G. ikke vil komme i Vor Frue Kirke i Vordingborg mere, en kirke som jeg ellers holdt så meget af.

- Glæden ved at komme og give Jesus Kristus en tak for hjælpen for at jeg lever den dag i dag. Jeg kan nemlig kun takke én for, at jeg er i live og lever med de mange diagnoser, jeg har efter et fald på 14 meter for 12 år siden.

- Lægerne og sygehuset kan faktisk ikke forstå, at jeg lever den dag i dag (kan dø når som helst.

- Tak Jesus Kristus, du skal vide, at jeg er blevet bortvist i din fars hjem.

Nu laver jeg mit eget alter
- Nu laver jeg mit eget alter og følger med i en tv-gudstjeneste, og så håber jeg vi finder hinanden igen på ny.  Næste gang jeg kommet i Vor Frue bliver til min egen begravelse, skriver Carsten, men præsten håber at han kommer på andre tanker:

- Der er simpelthen tale om en ærgerlig misforståelse. Alle er velkomne til gudstjenesterne, også når der er konfirmation.

- Så sent som fredagen før har jeg opfordret folk fra menigheden til at komme, og flere af dem var i kirke.

Præsten: Carsten kom mens gudstjenesten var i gang
- Da Carsten kom, var gudstjenesten ved at være forbi. Når der er konfirmation, begynder vi tidligere end normalt for at kunne nå to gudstjenester.

- Kirketjeneren ville med beskeden om, at der også er konfirmation de næste to søndage, gøre ham opmærksom på dette.

- Carsten ringende til mig efter gudstjenesten, og jeg forklarede ham, at han ikke er blevet afvist men altid er velkommen.

Jeg tager kontakt til Carsten igen
- I den nærmeste fremtid vil jeg tage kontakt til ham igen. Forhåbentlig kan vi så få sagen ud af verden, skriver sognepræst Therese Nielsen, der altså åbner dørene for alle - også Carsten - på søndag kl. 9.00 OG kl,11.00.

1 af 2 
2 af 2 
340 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere