Konverterede og flyttede til Islamisk Stat: Jeg vil så gerne hjem nu

Hun blev kaldt hættemåge, og hendes lysebrune børn blev drillet i den lille jyske by. 'Men så var der det her sted for muslimer,' siger hun til Politiken, der har besøgt hende og hendes fem børn i Al-Roj-lejren i Syrien

- Unge mennesker / teenagere gør nogen gange dumme ting som de senere fortryder bittert. Hun blev tiltrukket af IS.

- Bag hende må stå en far og mor i fortvivlelse, frygt og afmagt: De blev valgt fra. Det må have voldt stor sorg.

Hun er nogens datter - de er nogens børnebørn
- Hvilke kærlige forældre vil afvise deres datter hvis hun fortryder og kommer tilbage igen? 
- Hun og børnene er nogens datter og børnebørn. Vil man ikke det bedste for sin familie? Også selv de har dummet sig.

Sådan skriver Connie W i den p.t. mest populære af de 434 kommentarer, interviewet med en dansk godt 30-årig kvinde, der har boet fire år i Islamisk Stat, har fået på Politikens Facebook-profil.

Fire år i Islamisk Stat: Vil leve et normalt liv i Danmark
- Hvis der er nogen kristne til stede, så ved I også hvad Jesus sagde om den fortabte søn, fortsætter Connies kommentar, for kvinden - som fortæller, at hun konverterede til islam som 17-årig og senere blev gift med somalisk mand, der nu er forsvundet i Syriens fængsler, vil meget gerne hjem til Danmark med de fem børn.
Også sel om hun flygtede fra tilråb, drillerier og racisme i Danmark:

- Jeg holder mig kun oppe på grund af børnene.

- Hvis bare vi kunne komme hjem, leve et normalt liv og passe os selv, siger kvinden til Politiken, og selvom de fleste af Politikens Facebook-venner som skrevet ovenfor har støttet en kommentar, der støtter kvinden, så er der ganske mange andre, der synes, hun selv må finde en løsning:

Vi har også boet i udlandet - og vi får ikke hjælp fra staten
- Min mand og jeg har som rigtig mange andre danskere valgt at bo og arbejde i udlandet i flere år ad flere gange.

- Hvis vi ikke har kunne betale vores sygeforsikringer, ikke havde til billetten hjem, så hjælper den danske stat ikke.

- Men når det drejer sig om mennesker, som har fravalgt Danmark, som har fravalgt den vestlige verden og dens værdier, som har været med til at myrde, voldtage og plyndre andre mennesker - dem skal vi bruge millioner af kroner på at få hjem, for de er danske statsborgere.

- Her hopper min kæde af.

Vi skal ikke hjælpe folk der har fravalgt Danmark
- Det er rigtig synd for alle børnene, men børn er nu engang forældrenes forpligtelse og ikke mindst, når forældrene har valgt at forlade Danmark.

- Lad os bruge nogle millioner på at hjælpe alle børnene i de berørte flygtningelejre - men ikke mennesker, der i ekstrem grad har valgt Danmark fra, skriver Benedicte V, der har fået mere end 40 likes, og ser man på reaktioner opslaget med artiklen har fået, så er grinene og vrede emojis, der scorer højest.

1 af 3 Screenshot taget kl. 17.45 af Politikens Facebook-profil.
2 af 3 
3 af 3 
1126 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere