Koran-forbud i fængslet: Indsat må aflevere fire bøger

En afgørelse fra Forvaltningsdomstolen i Stockholm har skabt debat. Dommerne har nemlig bestemt, at en indsat ikke længere må læse fire bind af den islamiske historiker Ibn Tafsir Kathirs koranfortolkninger.

Det handler om fire bind, som er tolkning af Koranen - og som jeg forstår det - en af det mest udbredte fortolkninger, der findes, siger advokaten for den dømte, der sidder i det svenske fængsel Hall. Arkivfoto.
Det handler om fire bind, som er tolkning af Koranen - og som jeg forstår det - en af det mest udbredte fortolkninger, der findes, siger advokaten for den dømte, der sidder i det svenske fængsel Hall. Arkivfoto.

- Han kan læse læse Astrid Lindgren.

- Hun har en fin og letforståelig måde at forklare og bearbejde vigtige spørgmål på.

Bind 1,2, 5 og 8 skal ud
Sådan skriver Jenny K i en af de mest populære (43 likes) af de i alt 106 kommentarer, der er skrevet på svenske Expressens Facebook-profil om en dømt syriens-krigers ønske om at have nogle koran-fortolkninger med i sin celle på Hallanstalten.
 

For manden - der fik livstid, da han havde deltaget i nogle halshugninger i Aleppo i Syrien i 2013 - har fået nej fra først kriminalforsorgen og nu Forvaltningsdomstolen til at have bind 1,2, 5 og 8 af koranfortolkeren og historiken Ibn Tafsir Kathirs - og Jenny er langtfra den eneste, der synes, at den afgørelse er helt fin. Også selvom den indsatte har haft bøgerne i de celler, han har siddet i tidligere:

Ikke så meget at diskutere
- Han skal da slet ikke have bøger - og definitivt ikke af den slags.

- Koranen er ikke noget for ham, skriver Madelen A, og Tomi J - der har fået 23 likes - er på samme linje:

-- Der er ikke så meget at diskutere.

- Sikkerheden må komme i første række, skriver Tomi J.

Se også: Skulle spise med de andre: Fastende muslimske fanger føler sig krænkede

Taler for et islamisk samfund
I afgørelsen hedder det bla., at beslutningen handler om sikkerhedshensyn, og at de kan bruges til til at radikalisere andre indsatte:

- I hans skrifter taler Ibn Kathir blandt andet for et islamisk samfund/stat og for militant jihad.

- Ibn Kathirs måde at tænke på er jævnligt blevet brugt af Islamisk Atat og al-Qaida som et propagandaværktøj, f.eks. i Islamisk Stats magasiner Dabiq og Rumiyah, hvor Ibn Kathirs navn og nogle af hans ideologiske argumenter gengives, står der i afgørelsen, som den indsatte nu kan bede den øverste Forvaltningsdomstol tage stilling til.

- Det handler om fire bind, som er en tolkning af Koranen - og som jeg forstår det - en af det mest udbredte fortolkninger, der findes.

- Det er er også en bog, der beskriver, hvordan man skal bede. Og man kan tilføje, at der er mange andre indsatte, som har disse bøger.

- Han har bøger for at kunne udøve sin religion, siger den indsattes advokat til avisen, men hvad siger du?

198 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere