Kræver undskyldning: Lamme Finn vil ikke finde sig i ståpik-anklage

Hvad skal man finde sig som ansat på et plejehjem? Og hvad skal beboerne finde sig i? Finns personlige hygiejne har skabt debat

En medarbejder anklager Finn for at have opført sig upassende, da hun hjalp ham med nedre toilette. Men det passer ikke, skriver Finn, der vil have en undskyldning.
En medarbejder anklager Finn for at have opført sig upassende, da hun hjalp ham med nedre toilette. Men det passer ikke, skriver Finn, der vil have en undskyldning.

- Jeg har boet på Flintholm Plejeboliger i to et halvt år.

- Jeg er halvsidigt lammet i venstre side og har derfor brug for hjælp til personlig hygiejne.

Kan desværre ikke tørre mig selv
- Jeg har haft i hundredvis af hjælpere, men EN har klaget over min adfærd.

- Personen føler, at jeg har krænket hende seksuelt i forbindelse med nedre toilette, hvor jeg bad om at blive tørret ordentligt, så det ikke skulle genere resten af dagen.

- Jeg kan desværre ikke selv.

Finn føler sig dybt krænket
Sådan indleder Finn J. et brev til nationen! om den behandling, han får i den plejebolig, han bor i på Frederiksberg. Det er ikke første gang, at Finn bruger nationen! til at få luft. For lidt mere end år siden var det den obligatoriske dessert, der fik ham til tasterne:

Se også: Finn klager over dessert-tvang: Vil hellere have bajer og ugeblad

Men nu er er det en ifølge Finn '#metoo-agtig-sag', der har brug for fokus. For Finn afviser på det skarpeste, at han nogensinde har opført sig krænkende over for personalet:

- Jeg er komplet uforståelig over hendes anklage, og jeg føler mig dybt krænket.

Jeg har aldrig kommenteret personalebryster
- Jeg bor her, fordi jeg er handicappet og har brug for hjælp døgnet rundt.

- Og nu jeg kan ikke forstå, at jeg ikke kan få navnet på personen, som er kommet med disse anklager, at vide.

- Jeg kræver en undskyldning, og hvis jeg ikke kan få den af den person, der er kommet med anklagerne, så vil jeg have en af ledelsen.

- Det er jo ikke for sjov, at jeg beder om at blive tørret.

- Og jeg har aldrig haft ståpik, når jeg får personlig hygiejne, og jeg har aldrig kommenteret personalebryster, skriver Finn, der - da han klagede over anklagen i juli - har fået dette svar fra ledelsen:

Chefen: Vi har gennemdrøftet sagen
nationen! har på Finns vegne bedt ledelsen for plejeboligerne om en kommentar, og plejehjemsleder Peter Kjær - som af hensyn til sin tavshedspligt over for både beboere og personale ikke kan sige så meget - skriver:

- Jeg har sammen med min chef afholdt møde med beboeren og en pårørende, hvor sagen blev gennemdrøftet.

- Venlig hilsen.

Men hvad siger du? Og forstår du godt, at Finn følger sig krænket over, at han er kendt som en, der krænker de ansatte? Og er det okay, at ledelsen har besluttet, at den pågældende medarbejder fremover ikke skal assistere Finn med personlig hygiejne?

 

212 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere