- Jeg fandt ud af i går, at Lidl-butikkerne har solgt et tilbud, der ikke stemte.
- De sælger 1000 gram hakket grisekød til 49 kr.
- Men.
- Jeg vejede ved et tilfælde kødet, da jeg kom hjem. Min pakke vejede 650 gram, selvom der stod 1000 på indpakningen.
Nogle af dem vejede 450 gram
Sådan indleder Mads N. en mail til nationen! om at blive snydt for 350 gram hakket grisekød. Og om andre kunder mon også er blevet snydt.
Mads har endda filmet den lette kødpakke på en vægt – og nationen! har sendt både video og brev til Lidl for at høre, hvad der er sket. Lidls svar kan du se nedenfor. Mads mail fortsætter nemlig således:
- Jeg gik tilbage til Lidl-butikken – med min vægt – og vejede nogle af de pakker, der lå i butikken.
- Nogle af dem vejede 450 gram, selvom der også stod 1000 gram på de pakker.
Hvor mange mon har købt sådan en?
- Guderne må vide, hvor mange pakker de har solgt, hvor der kun er 450 gram i, skriver Mads, og nationen! har spurgt Lidl, hvad der er sket, hvor mange henvendelser de har fået fra folk, der måtte gå sultne i seng, fordi der manglede kød i kassen, og endelig hvad kunderne skal gøre?
De har sendt dette svar:
- Vi er i dialog med leverandøren. Ham, der har købt kødet, skal bare komme tilbage til butikken med pakkerne, og så kan han bytte til nye pakker, skriver Lidl. Men hvad tænker du?