Kriminelle kan blive: Men en 13-årig pige, der laver sine lektier bliver udvist

En lille familie i Køge er rystet over, at de ikke kan få lov til at bo sammen i Danmark. 13-årige Mint er udvist, og hendes skolelærer forstår det heller ikke

Mint, mor og papfar Frank
Mint, mor og papfar Frank

- Er der nogen, der kan oplyse mig om, hvorfor min kone - som er fra Thailand - nu sammen mig, står i den situation, at hendes 13-årige datter Mint, som bor hos os, og har sin daglige skolegang på Hastrupskolen i 7 klasse, og har gjort det siden august sidste år, skal smides ud af Danmark på fredag?

- Mint er ganske velfungerende, og har veninder, som hun dagligt frekventerer, således at hendes dansk bliver bedre dag for dag! 

Vi fik brev i fredags
Sådan skriver cafeteriebestryer, pædagog og fodboldtræner Frank T i et brev om den håbløshed, han, konen og Mint (hendes rigtige navn er Atcharapan) føler lige nu. For den 13-årige pige har nemlig i følge de danske regler ikke lov til at bo sammen med sin mor og nye far i Danmark. Hun har boet for lang tid i Thailand, og udsigten til en 'vellykket integration' er - trods hende skolelærers udsagn om det modsatte - ifølge Udlændingestyrelen, så lille at det er bedst for hende at at hun bliver sendt hjem til hendes arbejdsløse far. Franks brev - som han, konen og især Mint bliver glade for at du deler via Facebook- fortsætter nemlig således:

Vi arbejder og modtager ingen offentlige ydelser
 - Vi fik brev fra Udlændingestyrelsen i fredags, med ordlyden at en 13 årig pige ikke vurderes, at hun kan blive korrekt integreret i vores land?

 



- Dette på trods af, at hun har opfyldt alle de forpligtigelser, som Udlændingestyrelsen har stillet som krav!

- Bl.a har min kone FULD forældre myndighed over Mint.
- Vi har - begge forældre - arbejde, mig som træner for unge mennesker, selvstændig erhvervsdrivende, og jeg modtager ingen offentlige ydelser fra samfundet!

- Det samme gælder min kone, og selvsagt også Mint, som står til udvisning fredag d. 9 Marts.

Hun har passet sin skole og lavet sine lektier
- Vi kan nemt huse kriminelle fra alverdens lande, give dem forsørgelse, sætte ufattelige mængder økonomi af til disse utilrettede kriminelle, men vi vælger så at smide en stakkels 13 årig pige ud på fredag.

- Det eneste hun har gjort at passe sin skole, lavet sine lektier, hygget med veninderne, leget med sin lillebror, samt hjulpet mor og far som er selvstændige erhvervsdrivende! 

- Vores familie er ødelagt! Og vi kan selvfølgelig ikke ikke bare se stille til!

Mints mor græder konstant
- Jeg håber, at jeg har kræfter til at tage kampen op - også selvom min kone græder konstant, og vores 3 årige lille dreng kigger måbefuldt til! 

- Hvad er det for en verden vi lever i....., skriver Frank, der har både afslag og en besked om udvisningen fra Mints lærer Marie:

Jeg er rystet - min elev skal udvises
- Jeg er virkeligt rystet!

- Danmark vil igen, igen, igen splitte en familie ad.

- Min 13-årige elev, Mint, er udvist fra Danmark og skal rejse til Thailand på fredag.

- Hendes mor har fuld forældremyndighed over Mint, men alligevel må Mint ikke blive hos sin familie i Danmark, der tæller mor, Frank og lillebror.

- Mint har på meget kort tid lært dansk og der er så meget potentiale i hende.

- At påstå at et barn som går i en dansk folkeskole, hvor der tales dansk og bor i et hjem hvor der tales dansk, og har danske venner ikke kan integreres i det danske samfund er for mig helt uforståeligt! Del meget gerne, skriver Marie, men hvad tænker du?

Skal Mint have chancen for et liv med sin mor, sin nye lillebror og papfar i Danmark?

 

Skal Mint på 13 år have lov til at blive boende i Danmark sammen med sin mor, sin papfar og sin nye lillebror?

Se resultat

Skal Mint på 13 år have lov til at blive boende i Danmark sammen med sin mor, sin papfar og sin nye lillebror?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

 

1 af 7 
2 af 7 
3 af 7 
4 af 7 
5 af 7 
6 af 7 
7 af 7 Mint, mor og papfar Frank
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen